
19/02/2025
Albueleds artroskopi (kikkertundersøgelse)
Jeg har haft en tid med en del artroskopier (kikkertundersøgelser i led) fornyeligt. Artroskopi er en specialiseret operationsteknik, hvor vi kan undersøge og behandle forskellige tilstand i leddene via nøglehulskirurgi. Én af de hyppigste årsager til det er albueledsdysplasi hos unge hunde, hvor de kan lide af en såkaldt FCP; et lille stykke knogle som enten er knækket af eller dødt inde i albueleddet. Det sker normalt ifm. væksten af underarmsknoglerne.
Denne patient var Bluey; en 9mdr gammel Finsk Lapphund hvalp på 12kg, som Årslev Dyreklinik inviterede mig til at komme at hjælpe med.
På billedet kan man se vores primære overblik i albueleddet. Øverste er humerus eller overarmsknoglen. Til højre og bagerst er radius, som ligger inderst på underarmen. Til venstre er ulnaen, som er yderst i underarmen og fører til spidsen af albuen. Det er ulna, som kommer til skade ifm. en FCP (fragmenteret processus coronoideus), og som bliver behandlet her.
Hvis man kigger nært på ulna på billedet, kan man se en svag linje eller farveskifte i den hvide ledbrusk lige der, hvor knoglespidsen bliver bredest. Der er tegn på en skade under brusken, som her var en osteomalaci (død knogle).
I videoen kan man se, at jeg fjerner den bløde døde knogle med en curette (skarpske), som kroppen reagerer til med inflammation (hævelse) og derfor smerter og halthed. Det mindsker også noget af sammenstødningen imellem ulna og radius, som ofte er en del af årsagen til skaderne.
For at give en idé om størrelser, er skarpskeen kun 2mm bred! Artroskopien giver os nemlig en del forstørrelse, som hjælper både med undersøgelsen og behandlingen, oven i et fantastisk overblik i leddet, så vi kan finde og se, hvad problemet er. Det er også særligt nyttigt ifm. knæledsartroskopi til f.eks. korsbånds- og meniskskader.
Denne var også en særlig artroskopi, fordi det var første gang, jeg har brugt min spritnye Arthrex 1,9mm artroskop. Indtil nu har jeg haft en begrænsning ift. hvilke patienter jeg kunne artroskopere, fordi min eneste artroskop var 2,4mm. Det er for stor (😲) til albuerne hos hunde under ca. 15kg. Nu med min 1,9mm, som også er den mindste, der normalt findes til smådyr, kan jeg endeligt tilbyde at artroskopere alle størrelse hunde. Man kan endda behandle nogle katte - taknemmeligt får de FCPer meget mere sjældent!
Dyreklinikker må meget gerne kontakte mig for at høre mere om et samarbejde til artroskopi eller til andre kirurgiske procedurer.