14/06/2021
Er du klar over hvad det kan betyder når din hund knurre? 👇
Må min hund gerne knurre af mig? 😬
For nylig så jeg et opslag i en gadehundegruppe, med en der spurgte til det her. Der var mange fine, empatisk svar, og en del svar der var lige til at få ondt i maven over. "Det skal den ikke slippe afsted med", "den skal have at vide, at du bestemmer", "sig NEJ!!!" osv.
En knurren er en alvorlig advarsel, der viser at ens hund er presset. Og usikre hunde (som rescuehunde, der tit har en del dårlige oplevelser i bagagen), kan have lettere til knurren end mere robuste hunde.
Knurren kan betyde fx "stop", "du er for tæt på", "jeg kan ikke lide det" - uanset, så betyder det, at man som menneske skal give hunden plads (gå væk).
Bliver hunden irettesat for at knurre, så risikerer man, at den fremadrettet springer knurren og andre mindre advarselssignaler over og går direkte til at snappe/bide, når den føler sig presset. Det er nemlig ofte mere effektivt 😔
Der går oftest en række signaler forud for knurren, såsom at hunden fx stivner, bliver lavere i sin kropsholdning, lægger ørerne bagud, laver whale eyes etc. - og de kan gå lynhurtigt. Desværre overser mange mennesker de mindre tegn på, at hunden er presset og opdager først, at "der foregår noget", når hunden knurrer.
Gaia knurrede i øvrigt af mig forleden, fordi jeg kom til at sætte mig på hendes hale 🙈 imens hun lå og sov i sofaen. Jeg sagde "hov, undskyld" og flyttede mig. Og det var ligesom det. Hun har ikke overtaget ledelsen her i huset efterfølgende 😂👑