03/02/2025
Hvornår har min hund brug for behandling og hvordan kan jeg se det.
I har sikkert på et eller andet tidspunkt stødt på en side eller hørt om nogen der tilbyder behandling til hunde og her kommer masser af fine eksempler op på hvad en behandling bl.a. Kan hjælpe på, men hvordan kan du egentlig selv se om din hund viser nogen af tegnene på at den kan have behov for behandling, det vil jeg komme lidt nærmere ind på her under så læs med videre og bliv klogere på tegnene din hund viser.
Går min hund rigtigt.
Det kan være svært at se om en hund går korrekt derfor anbefaler jeg folk at lytte til deres hunds skridt.
Når din hund går på et plant underlag eks. Inde i stue eller lignende så prøv at lukke øjnene og lyt til din hunds skridt. Lyder det ens når hvert ben lander på overfladen, er der en ¨slæbende¨lyd, er der evt. længere tid mellem nogle af skridtene eller andet der skiller sig ud.
Hvis du går tur med din hund hvor den sætter spor evt. i sne, sand eller mudder kan det også være en god ide at kigge på disse spor og se om afstanden er ens mellem skridt om du kan se at pote aftrykket er dybere på inder eller yderside eller om din hund træder ned på hele poten eller evt. går lidt på tæer, eller drejer/roterer sin pote i jorden når den går.
Når du går med din hund er det en god ide at kigge på dens krop den afslører mere end man tro.
Hundens bevægelse og sving i ryg skal være lige stor til begge sider, den må godt gå og ¨vrikke¨lidt. Er bevægelsen i skulderen ens i begge sider. Går den skævt, fører det ene ben eller benpar ud til den ene side eller ind under sig så den laver to spor. Holder den halen mere til den ene side end den anden. Holder den hovedet skævt/kigger lidt til den ene side. Går den lidt på stive ben, virker den blød og bevægelig i ryggen. Går den pasgang (flytter højre for ben og bagben frem samtidig eller næsten samtidig). Går din hund i det tempo den plejer og vil den gå lige så langt som den plejer.
Sit, stå og dæk.
Øvelserne sit, stå og dæk kan også være med til at vise om kroppen fungerer optimalt.
Når du beder din hund om at sitte så kig grundigt på hvordan den gør det, både hvordan den kommer ned i sit hvordan den sitter, men også hvordan den kommer op igen.
Alle hunde kan sidde lige hvis deres krop fungerer optimalt, både dem med korte ben og lang ryg, men også dem med lange ben og stor krop.
Det er ikke normalt for en hund at gå i en sit hvor den sidder på den ene balde eller altid sidder skævt det er tegne på at der er noget galt, jeg hører ofte fra forskellige hundeejere at det er meget normalt for racen at sidde sådan, eller det har den gjort lige siden den var hvalp, men er det i virkeligheden normalt eller er det fordi at hunden måske har nogen udfordringer der gør at den vælger at lave sin sit sådan.
En sit skal set fra alle vinkler være lige, det vil sige kroppen skal være lige, forben og og bagben skal være placeret lige over for hinanden, vægten skal være fordelt ens til begge sider, det vil sige hunden skal ikke sidde og hælde til den ene side.
Bagben skal være inde under kroppen og ikke skudt ud til siderne.
Læg mærke til hvad din hund gør når du beder den om at sitte, står den og flytter vægten meget rundt på sine ben specielt bagben inden den går i en sit (det kan være tegn på den flytter sin vægt over til sit stærkeste ben inden den sitter) eller sitter den med det samme.
Lav en sit på skråt underlag gerne flere gange både hvor din hund står højest med forben, men også med bagben og se om den lige så let kommer i sit når underlaget er lidt skråt som den gør når det er plant.
Dæk udføres på samme måde som sit og her gælder det samme med at kigge efter om alt er lige, vægten er ens fordelt og letheden ved at udføre øvelsen.
Stå, her skal hunden gerne stå med ens vægtfordeling på kroppen, kig gerne på poterne når den står er der en eller flere poter der drejer ind eller ud. Står din hund kohaset (haserne peger ind mod hinanden) her peger bagpoter ofte udad. Ligger albuerne godt ind til kroppen eller peger de udad (så drejer forpoterne ofte indad). Når du beder din hund om at stå og du ser den fra siden af stopper den så du kan se at forben er lige over for hinanden og det samme med bagben eller tager den konsekvent og placerer et eller flere ben forskudt.
Kan din hund stå stille i lidt længere tid eller begynder den at stå og flytte vægten rundt på benene eller evt. sætter sig ned.
Lav gerne nogle positionsskifte med din hund hvor du veksler mellem sit, stå og dæk og se om der er et bestemt mønster i de bevægelser din hund laver, har den let ved at udføre øvelserne eller virker den tøvende på nogen af dem eller bliver den hurtig træt eller ændrer bevægelses mønster.
Tegn i hverdagen.
Det sidste jeg vil komme ind på denne gang er de små eller store tegn i hverdagen som hunden viser os og vi skal være opmærksomme på.
Jeg ved godt at når hunden bliver ældre så mister den noget tempo, er måske ikke så energisk som den var engang, rigtig mange hunde får gigt og endnu flere mister muskelmasse fordi de ikke er så aktive længere. Jeg hører også mange sige ja den er blevet lidt langsom, den hopper ikke i sengen eller sofaen mere, den vil ikke gå så langt, den er blevet lidt sær på sine ældre dage, men mange af de ting er noget der kan gøres noget ved, vi kan ikke kurerer sygdomme, som eks. Gigt, forkalkning og slidtage, men vi kan lindre symptomerne og give en fornuftig livskvalitet til vores hunde gennem behandlinger og sørge for den bevarer så meget som muligt af sin muskelmasse.
Hold øje med din hunds humør og adfærd ændrer dette sig kan det være tegn på smerter eller ubehag i kroppen.
Begynder den at lave overspringshandlinger når du beder den om noget eller på jeres gåture (det kan være at der lige er en ting der skal undersøges lidt grundigere, stopper mange gange og skal snuse, drejer hovedet og smasker eller bliver lidt ¨stram¨i ansigtet omkring munden når du giver den en kommando) dette kan også være tegn på at hunden forsøger at undgå det du beder den om.
Den viser ubehag eller prøver at undgå at få sele eller halsbånd på.
Ikke vil eller gør de samme ting som den plejer at gøre, steder den plejer at hoppe op, eller bestemte ting den ellers plejer at gøre som den nu ikke gør mere.
Tygger din hund sin mad og se det ud som om den tygger lige meget i begge sider, dette kan også tjekkes når den ligger med et ben eller tyggeting, se efter om den har en ynglings side den vil tygge med.
Er dens negle korte nok, lange negle kan genere vores hunde når de bevæger sig.
Husk nogle af disse tegn kan komme snigende over tid så hold godt øje med forandringer hos din hund, den fortæller noget.
Jeg håber med denne beskrivelse at jeg har hjulpet dig som hundeejer lidt på vej til at være opmærksom på din hund og fået dig til at se efter de små og store tegn som vores hunde viser når der er noget galt. Vores hunde fortjener at vi hjælper dem og det er vores ansvar at de har det bedst muligt. Vi tager jo også til massage og behandlinger når vi mærker noget i kroppen den mulighed bør vi også give vores hunde da det kan forbedre deres livskvalitet, forlænge deres liv og forebygge at der opstår skader og unødig slidtage på kroppen.
Ovenstående er blot nogle af de tegn som du skal være opmærksom på og kan tjekke selv er du i tvivl om nogle af de ting din hund viser kræver en behandling så er du meget velkommen med spørgsmål.
Del gerne så alle der har hund kan få gavn af denne lille guide
Husk din hund er altid velkommen hos Hundens Pitstop uanset om det er velvære, vedligehold eller om det er behandlinger for noget specifikt.