28/12/2024
Så er det lige om lidt, at vi siger farvel til 2024 og goddag til 2025, hvilket betyder, at der i 2 dage - den 31. december 2024 og den 1. januar 2025 - må skydes fyrværkeri af!
Vi har stadig udegående dyr, så igen i år vil jeg gerne minde alle om, at der er afstandskrav for afskydning af fyrværkeri.
Raketter må ikke fyres af i en afstand af mindre end 200 m fra udegående dyr og stalde. Ved andet fyrværkeri er afstandskravet 100 m.
I blæsevejr er der i vindretningen dobbelt afstandskrav - altså hhv. 400 og 200. Der er varslet noget, der ligner storm med vindstød af orkanstyrke, hvilket forhåbentligt får folk til at tænke sig endnu bedre om, før de fyrer raketter og andet af, som kan skræmme de vilde og vores udegående heste og kvæg.
Tænk på dyrene. På forhånd tak og rigtig godt nytår til alle - stay safe.