Rude Dyreklinik ApS

19/06/2024

HVALPESPAM

16/06/2024

HVIS I FORTSAT GERNE VIL FØLGE MED BLANDT FOLK & FÆ
Kære alle.
Vi har nu, i 6 år, delt. vores opslag på forskellige sider, der hører under vores kunde- og vagtområde, så I alle kan følge med i vores hverdag,- også når I ikke har brug for os.
Det har været en fryd at læse alle jeres søde kommentarer og jeg har forsøgt at svare alle og en.
Men det er en mega tidsrøver at skulle følge med i alle siderne for at kunne svare jer, og derfor vil vi fremover kun lægge fortællingerne op her på vores egen side.
I vil stadig kunne læse med, hvis I går ind på vores side og trykker på knappen 'Synes godt om'.
*(Se der, hvor jeg har tegnet ind med rødt)
For så får I en notifikation i jeres egen boks, når der er nyt fra klinik eller landpraksis.
Skal vi se hvor mange vi kan blive ?
Bedste hilsner fra Margit.

14/06/2024

EN SJÆLDEN SOMMERDAGSFORTÆLLING :)
Æv, hvor er det træls at det er så hammer koldt, når jeg bare længes efter at fise ud i sommerlandet med Sven eller Julie. Der er kommet dyrebørn overalt på markerne, Sven er trukket i de korte bukser, og denne onsdag holdt solen med os, selv om temperaturen stadig lå på omkring de 13 grader.
Og jeg er SÅ klar, når han ringer og vil have mig med på landtur. Vi skal ud til Maren på det, der nærmest er et hyggebesøg. Et par vaccinationer og et tjek af en hest, hun overvejer at sælge. Sidstnævnte er et meget smukt eksemplar med sin lyse to (det hedder pelsen på en hest) og kontrasten i den kulsorte man (det hedder manken faktisk)
Nå, men da vi ankommer, og Maren træder ud, kigger vi begge på hinanden. De sidste gange vi har været her, har hun været blondine, og nu er hun blevet mørkhåret. DET har Sven naturligvis tænkt sig et knytte en højlydt bemærkning til:
- Hvornår bliver du så rødhåret ?
Maren kigger på ham med noget der ligner foragt 😂
-Aldrig !
Jeg griner i mit stille sind, og Sven har fået svar, så nu handler det om hestene. Marens heste er som velopdragne hunde. Totalt kontaktvenlige, og det gælder desværre også hendes nye hingsteføl 😖
Han vil simpelthen være med i det hele. I bogstaveligste forstand, og forsøger vi at forhindre ham i det, maser han på og napper løs, så mine balder stadig har små blå bidmærker.
Sven har også sit hyr med den lille bandit, Maren griner, og så får de ellers arbejdet sig gennem dagens opgaver. Jeg får knipset når det er Sven det går ud over, og vi siger farvel til Maren efter at de har ordnet det kedelige papirarbejde, der primært handler om at Marens heste naturligvis ikke er 'udtaget til konsum', som det hedder, og betyder at de ikke skal slagtes og ædes. Det må de nemlig ikke, hvis de får medicin osv.
Nå....Endnu et hestebesøg ved Fuglebjerg venter. Denne gang et sted vi ikke har været før. Det synes vi altid er lidt ekstra spændende.
Og selv om jeg nok ikke må sige det, så ved jeg at både Sven og Julie er lidt mere opsatte på at præstere godt og effektivt, når det er første gang ;)
Både Sven og jeg er til gamle huse med sjæl i materialer og byggestil. Han bor selv i bindingsværk, og da vi svinger ind på gårdspladsen hos Hanne, er vi begge vildt begejstrede. En hvidkalket 4-længet gård med bindingsværk i avlsbygningerne, og et klassisk beboelseshus, der ser meget nyligt istandsat ud.
Hanne er familieplejer, så vi når lige at smutte lidt rundt og nyde synet af de originale mursten mellem det rå bindingsværk, inden hun får pakket en lille purk i barnevogn og kommer ud til os. Vi triller ud på foldene, hilser på hendes smukke heste, og Hanne kommer trækkende med en smuk fjordhest med myggebind for øjnene. Hendes ene øje har været plaget af tilbagevendende infektioner. Hver gang når Hanne har behandlet og det går godt igen, tager hun myggemasken af, og så har vi balladen igen ret kort tid efter.
Tror I lige at hun er frustreret?
Sven vil have hesten ind i mørket i stalden, så han han hælde en fluorescerende væske i hendes øjne, og se om der er rifter, når han tænder sin lampe, der får det til at lyse op, hvis væsken har sat sig i en ridse eller et sår.
Og faktisk har han en fordel ved at have mig og mit kamera med her, for når jeg har taget et billede af øjet, kan vi zoome helt ind og give meget bedre syn af øjet. Det kan I se på et af mine fotos, og så kan I jo selv zoome ind og tjekke ;)
Der ER ingen ridser på hornhinden, så der er tale om en infektion, hvor de behandlinger Hanne har givet, ikke har 'ramt den rigtige bakterie', hvis man skal sige det sådan lidt poppet.
Så nu må Sven hive sin viden og sine mange års erfaring med forskellige infektioner frem, og han giver hende en behandling - en combo af binyrebark og specifik antiinflammatorisk, som hun selv skal fortsætte med til tuben er tom. De aftaler at snakke sammen når kuren slutter, og Sven synes at Hanne skal lade hende beholde fluemasken på så længe behandlingen står på, da vi HAR set flåd, som fluerne altid kaster sig over !
God bedring med din smukke hest, Hanne. Vi håber at Svens 'skud i bøssen' giver pote. Og sikken et pragtfuldt sted I har.
Tak for en super hyggelig onsdag, Sven

12/06/2024

I SOMMERLANDET MED SVEN

04/06/2024

Og så nåede Pelle at blive opereret, fik trukket tænder ud og nu tager vi os kærligt af hans inficerede kæbe

04/06/2024

HUSK:
VI HAR LUKKET I MORGEN, GRUNDLOVSDAG
Hilsen fra Dyrlægerne.

02/06/2024

DE SJÆLDNE, DE HYPPIGE OG DE UDFORDRENDE
Undskyld, det blev lidt sent. Jeg glemte tiden i haven 🌳🌱🪴🌺
Og jeg skal love for, at der sker en del om fredagen.
Sally, - en gudelækker Welsh Springer spaniel på bare 1 1/2 år kommer ind med sin far, Lars, og han er for alvor bekymret.
Efter hendes seneste løbetid, er hun begyndt at få krampeanfald om morgenen. Lars er heldigvis forberedt, for han har taget en video af et såkaldt 'attack', som han viser Peter, da de kommer ind i 'konsen'.
Jeg kigger med, og tænker akkurat det samme, som Peter nævner.
Epilepsi.
Det er ikke mange hunde, der udvikler det, og Peter nævner genetikken, spørger ind til hendes søskende, og om der er lignende oplevelser i flokken.
Lars har købt hende hos en opdrætter på Fyn, så dette her er noget, der skal videreformidles, da vi ved at det kan (KAN) være arveligt.
Peter tjekker Sallys øjenreflekser, der er helt normale, og der er i det hele taget ikke andet i vejen med hende, og derfor synes Peter at Sally skal på fast medicin mod epilepsi. Han udskriver Fenemal, som også har været brugt til human behandling, men stort set er udfaset til fordel for nye midler. Peter forklarer at Fenemal er super godt til hunde, og at det er det gængse lægemiddel mod epilepsi.
Lars og Peter aftaler at snakke sammen om 2 uger, så vi ved om medicinen virker. Jeg fortæller Lars, at min søsters labrador også havde epilepsi, og levede fint med Fenemalen i næsten 14 år. Hun var også en god jagthund, og det er lige noget Lars er interesseret i at vide, for han er ivrig jæger.
Vi siger farvel til begge, og håber både at medicinen virker, og det måske er noget hun kan vokse sig fra.
I kontoret får jeg øje på Pelle på armen af mor Diana.
Pelle var her også hos Julie i torsdags. Han var begyndt at smaske, hvilket ofte er tegn på kvalme, så hun gav ham noget mod kvalmen, men han smasker stadig, og han skal ikke gå en weekend i møde.
Han har ikke feber, men han har lettere forhøjet infektionstal i blodet, og nu er næste skridt at lægge ham i bedøvelse (neurolept, som er overfladisk, men effektiv, og lettere at vække dem fra) og se om han har noget siddende nede i svælget, som Julie ikke kan se ved at kigge ham i munden.
Solen skinner, og vi sender Diana ud, mens Pelle falder i søvn, og Julie undersøger ham.
Jeg går lige ud og napper en halv smøg sammen med Diana, og går ind for at se om Pelle tager en skrawer nu.
Århhh, for fanden da - jeg er bare så vild med Julles måde at være dyrlæge på. Hun har sat sig på gulvet med Pelle, så han har både ro og kontakt, og kan falde trygt i drømmeland.

31/05/2024

Jeg tager i klinikken om lidt

26/05/2024

TAK, TAK, og atter TAK

23/05/2024

Det er dælme trist at vi skal dele denne på baggrund af andre menneskers uansvarlighed :(

I takt med at snusposer er blevet mere og mere populært, er nikotinforgiftning af hunde blevet mere udbredt. I værste tilfælde kan forgiftningen tage livet af din hund. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at være opmærksom på gåturen.

18/05/2024

SÅ ER DER PINSE-LÆSNING 🐈‍⬛🐎
Der er en helt særlig stemning i klinikken, når man møder ind sammen med fredagsholdet.
Denne fredag havde Sofie Brinch-Møller fået fri, så hun kunne komme til Taylor Swift koncert i Stokholm, og vi havde tilpasset dagens antal konsultationer efter at være en 'kvind' i undertal.
Det varede ikke længe før Karen kom ind med sin smukke Collie, Lucca, som bare skulle til sit almindelige tjekup, men han er sgu så fotogen (og det er Karen også), at jeg lige knipsede et par guldskud, inden jeg fulgte med Julie i konsultationen, hvor hun fik besøg af smukke Arlo

17/05/2024

HVALPESPAM

10/05/2024

DET ER FORÅR PÅ LANDET, OG SVEN HAR SKIFTET TIL DE KORTE 😂🥰🤩
Solen skinner, fuglene fløjter, og det hele springer ud. Jeg er på vej i haven og har planer om at NU skal der lige styr på ukrudtet...De visne bambus skal væk, og jeg er allerede ved at løbe hjemmefra i fladtrykt sindstilstand.... Og SÅ ringer Sven og vil have mig med på landtur.
Jeg forsøger efter bedste evne at skjule min taknemmelighed over at slippe.
Kun en tåbe frygter ikke HAVEN, som min gamle cheffotograf, Roland Pedersen på Fyns Amts Avis altid sagde :)
Sven ved hvad han skal lokke med, når der er flere besøg. Han finder altid den historie, jeg tænder på, og når der er en tur til Susen og Papegøjehotellet, er jeg altid på.
Men inden turen til Susen ved Næstved, skal vi lige forbi Bistrup og besøge Camilla og Jesper på deres fede bindingsværksgård, for deres lille nye lam, Frederik, skal neutraliseres, så han kan blive kommende selskabs får (det hedder en bede, når et hanfår ((vædderlam)) er neutraliseret) for hele husholdningen...
Åh, for dælan - så kommer alle de søde lam troskyldigt løbende os i møde, for Camilla og Jesper gør meget ud af at håndtæmme deres lille fåreflok, og Sven ved godt at jeg hader, hvad der skal ske med lille Frederik.
Nogle dyrlæger foretrækker en lidt mere blodig kastration, mens Sven er mest tilhænger af den metode, der giver mindst risiko for infektion - nemlig at sætte en mega stram elastik om de små boller, så de visner og falder af.
Jeg VED at lille Frederik kommer til at skrige, når Sven strammer elastikken, men jeg ved også at i morgen har han glemt det hele igen.
Sven bedøver området, så Frederik ikke mærker indgrebet. Og så kan vi jo lisså godt sige jatak til en kop kaffe i den smukke park under kirsebærtræet, mens bedøvelsen virker.
Et kvarter senere løfter Camilla lille Frederik op, mens Jesper holder hans bagben.
Sven må gøre et par forsøg inden elastikken sidder som den skal, for Frederiks ene testikel vil gerne smutte op i lysken.
I tredje forsøg er den på plads, og vi siger farvel og sætter kurs mod papegøjehotellet.
Her er så smukt lige nu - skoven er helt sprød og lysegrøn. Susen venter os allerede. En af hendes geder har knækket et horn, da den fik viklet sig ind i hegnet, og det sidder stadig fast i den ene side, så nu skal der gøres noget, inden der går infektion i skidtet.
VI går ind til gederne, og inden jeg overhovedet når at tænde for kameraet, ar Sven hevet hornet af og er i gang med at give antibiotika og smertestillende.
Sven er ikke helt sikker på om et nyt horn vil vokse ud igen, og om det vil vokse skævt, så han skal afhorne og brænde for at undgå problemer, men han håber at den hurtige reaktion fra både Susens og hans side betyder at det kommer fint igen... Tiden vil vise det, og Susen skal selv efterbehandle med begge sprøjter (een under huden og een i musklen) et par gange mere med 4 dages mellemrum.
Så må vi se om hun vender tilbage, eller problemet er klaret.
Mens en af besøgsstederts påfugle står og skryder forårslyde siger vi farvel, for vi har travlt med at komme tilbage, og tilse en mulig kolikhest ikke så langt fra klinikken. Louise har været i røret et par gange, og Sven har sat hende til at gå rundt på folden med hendes smukke 'Kiwi' i håb om at han får pruttet eller pøllet, men det er lidt bekymrende at hun har lagt sig ned et par gange, så Sven træder sømmet i bund, ringer til hende og siger at vi er på vej.
Da vi ankommer trasker Louise, hendes datter og et par veninder stadig rundt. Kiwi har skidt en lort, som ikke ser alarmerende hård ud, men til gengæld er hendes puls alarmerende høj - den er oppe på 80, og lige på kanten af at Sven vil have hende indlagt.
Han skynder sig at give hende smertedæmper og tarmafslapper, men han vil gerne have hende ind i stalden så han kan få hånden ind i hende, og følge op med det der hedder en ventrikel-skylning:
Ved en rektalundersøgelse kan han med hånden mærke, om der er tegn på forstoppelse, tarm der ligger forkert placeret eller luftudspilinger osv. Her kan en mistænkt diagnose nogle gange bekræftes eller udelukkes.
En del af kolikundersøgelsen kaldes en ventrikelskylning. Her fører vi en slange gennem hestens næsebor ned i mavesækken. Når slangen er korrekt placeret, skylles mavesækken med lunkent vand. Her bruges godt 30 liter, og en af Louises veninder bliver sat til at styre pumpen, når slangen ligger korrekt.
Det vigtige her er at der kommer mindre væske ud, end vi pumper i hende. Det kaldes på fagsprog for en 'negativ ventrikelskylning'.
Sven tilsætter også salt, der kan binde væsken i hendes tarm og også parafinolie, der gerne skulle lette turen ud, når hun forhåbentlig tømmer sig.
Da Sven er færdig med behandlingen er Kiwis puls heldigvis faldet til godt 63, men en kolik, der sandsynligvis ligger i Kiwis blindtarm kan godt blive en langvarig omgang, og derfor må Julie også ud og gentage behandlingen et par gange i løbet af i forgårs, før det ser ud til at Kiwi begynder at rette sig.
Nu kan vi endelig sætte kurs mod klinikken. Klokken er langt over fyraften, og sådan er det ofte i landpraksis.
Kan I nu have en rigtig dejlig weekend.

10/05/2024

TIP: Når du skal klippe Fidos sorte negle:

Hej alle.
Der kommer reportage fra landtur med Sven i aften.
I mellemtiden faldt jeg over denne her, som virkelig er et godt visuelt tip til os hundeejere med sorte hundenegle, der er rædselsslagne for at klippe for tæt.
Husk at bruge en ordentlig klippetang !
Tag små klip ad gangen. Så længe der er hvidt i midten må du klippe en lille bid mere.
Når der kommer en sort prik i midten, stopper du.
Velbekomme - vi ses i aften :)

07/05/2024

TEASER

03/05/2024

FED FREDAG

30/04/2024

VI HAR FÅET DEN SKØNNESTE OPDATERING PÅ FRIDAS ØJE:

25/04/2024

STAKKELS FÅR OG STAKKELS KO
Ja, så er det vist på tide, at jeg får rystet feriefornemmelserne af mig igen. Jeg ramte Danmark med en begyndende virus, der sendte mig til tælling, men da Sven render rundt med de samme problemer, og jobbet skal passes, gik vi da bare i vores egen bobbel, og drog på landtur i et spirende, men iskoldt forår, hvor naturen tydeligvis blæser på termometeret og springer ud over alt.
Første besøg var hos søde Frida - et nyklippet får, hvor klipperens værktøj var smuttet fra ham og havde barberet ind i hendes øje. Vi vidste ikke hvor slemt eller godt det ville være før vi nåede frem, for den bekymrede ejer (som helst ikke selv vil medvirke på FB) kunne kun se alt blodet, og derfor ringede hun til os med det samme.
Da Sven fik kigget grundigt, kunne han heldigvis konstatere at selve øjet ikke var beskadiget, men til gengæld var hele stykket omkring tårekanalen revet op.
- Jeg kan godt give hende en tung bedøvelse og sy det, siger Sven og fortsætter: - Men både får og geder har det dårligt med denne form for sedation, og rejser sig måske ikke igen, så hvis det er ok med dig, vil jeg hellere lokalbedøve og give det et par klips.
Det var fårets bekymrede ejere helt ok med, og så gik Sven i gang.
Af et får der har oplevet et traume af være, var søde Frida bare et duksedyr. Hun fandt sig pænt i at Sven kom tæt på med klipsemaskinen og fik sat tre klips i, for lukker vi det ikke rigtigt til, vil hun ikke kunne blinke, får et tørt øje, som vil dø.
Mens vi behandler Frida, står hendes to staldveninder tæt omkring hende, som for at passe godt på hende.
Sven behandler efterfølgende med antibiotika, som skal fortsættes med et par dages mellemrum. Vi siger farvel og ønsker stakkels Frida en god heling.
Så sætter vi kursen mod Svenstrup/Frølunde, hvor Carlo har en ko, som ikke vil rejse sig efter at have kælvet for et par dage siden. Hendes kalv kan ikke komme til at die, så han flasker op, og håber at vi kan få mor på benene igen.
Sven tager hendes temparatur, og hun har heldigvis ikke feber. Lugter ikke af Ketose (så er det vi kan dufte mandelessens), men hun har haft problemer med dårligt yver og et par patter der ikke rigtigt vil give noget. Derfor går Svens mistanke på en grim mastitis, og han behandler derfor på en mistanke, og med en fornemmelse af at dette nok kan gå begge veje.
Jeg var i klinikken på kort visit igår og spurgte om der var nyt fra Carlo & Ko, og det var der ikke, så vi regner med at behandlingen har virket. En ko kan ikke ligge for længe med så tung en krop der presser hendes organer - så går hun simpelthen til, fordi hun ikke kan rejse sig.
Vi krydser for at både Frida og komutter er friske igen.
Hav en dejlig aften. Jeg tager i klinikken i morgen fredag, og det vil fremover være den dag, der er min faste dag i klinikken.

NB: Mine fotos af Frida i closeup er ret blodige, så måske slører FB dem, men så klikker I bare hvis I vil kigge med.