24/05/2024
👋✍️UGENS HUNDETIP: Min hund gør i haven!
NÅR EN HUND GØR I HAVEN, er det ikke kun irriterende for hundeejeren! Jeg er overbevist om, at ingen naboer ser det som et plus. Derfor har vi som hundeejere et ansvar for, at det minimeres så meget som muligt!
💪🧠🗣
ERFARING & RACE har meget at sige - naturligvis.
Hvis man har en hund der af natur har let til gøen, ja så er det langt sværere at undgå end hvis man har en hund der gør mere "halvhjertet". Man ved det ofte når man køber hunden (håber jeg!) men derfor kan det godt være et problem.
Hvis hunden har øvet sig i at gø hver dag hele sommerhalvåret, og måske endda i flere år - ja, så er der et stort stykke arbejde i at gøre det bedre, men det kan lade sig gøre.
Der vil jeg anbefale at man tager fat i en hundetræner, og får det trænet med en god plan🔢.
JEG VIL DELE OPGAVEN OP I 3 KATEGORIER:
1️⃣ FOREBYGGELSE!
🌱
Lad ikke hunden være alene i haven (i starten). Det giver hunden rig mulighed for at øve det du vil væk fra, hvis den på egen pote kan øve sig uden du er der. Den del er SÅ vigtig for et godt, varigt resultat.
🍀
Lav en "mindre have" væk fra hegn og hæk, måske et hegn om terrassen eller andet der kan lade sig gøre. Så kan hunden hurtigere være ude alene, når den ikke kan SPURTE langs hækken/hegnet.
👩💼
Forebyggelse er mere end halvdelen. Uden forebyggelse, så vil opgaven være for svær, for de hunde der har en vane omkring at gø i haven - og så opretholdes vanen!
2️⃣ TRÆNING - TRÆNING...
Træning batter! Når vores hunde skal lære noget nyt, så skal vi træne det - vi kan ikke bare vente på at tingene sker og SÅ gøre noget.
🧩
Hvis du bor et sted, hvor der ofte går nogen forbi (som hunden gør af), så kan du med fordel starte din træning uden for din grund. Fyld lommen med LÆKRE godbidder, tag snor på hunden og gå rundt ude langs hækken/hegnet eller i din indkørsel - det sted hvor hunden IKKE siger noget når nogen kommer gående.
Så belønner du din hund massivt når den ser en person/hund, fordi den IKKE siger noget. Bevæg dig roligt mod lågen/haven og ud igen. Så træner du på succes i nærheden af haven. Gå lidt ind i haven, fortsæt træningen. Når du går i haven igen, holder du hunden i snor og belønner fortsat når din hund er stille.
⚖️
Husk på at gøende adfærd er en belønning i sig selv, for mange hunde. Derfor kan de blive ved også uden din hjælp. Derfor skal du være en del af træningen ved at belønne SÅ MEGET når der ikke er lyd. Tænk i sætningen "BELØN FØR DET SKER".
🍖⛳️🎯
Lav et belønningspunkt VÆK fra hegn/hæk - et sted du belønner! Det kan være på en måtte, et dørtrin eller andet. Det kan også være lige indenfor døren.
HVER GANG din hund registrerer det mindste ude, bare løfter 2 hår på ørene, SÅ roser du og løber hen til belønningspunktet sammen med hunden! Det sted har du ALTID noget lækkert. I starten ville jeg have vådfoder og en ske - giv den GAS på belønning!
Idéen med at have et sted væk fra hækken, er at hunden på sigt kan lære, at det kan svare sig at løbe VÆK fra hækken hen til jeres punkt. Det kan altid skrues ned - men i starten skal den have ALT det lækre!
Den langsigtede plan er, at hunden kan lære at løbe derhen, når nogen går forbi. Min ene hund har tendens til at gø, når nogen går forbi eller naboen smækker en bildør.
I 9 ud af 10 tilfælde stopper hun sig selv, vender rundt og spurter ind i vores gang, for at få godbidder. Der står en krukke med lækre godbidder.
VOV er altså ikke ude af hendes system, men hun ved er federe at stoppe det og løbe ind, for at spise godbidder.
☕🌱
Sid i haven når du har god tid!
Sid med din hund i snor på et tæppe. Den skal have en lækker Lickimat med vådfoder eller et tyggeben, noget den virkelig synes er et hit!
Hav LÆKRE-LÆKRE belønninger parat.
Beløn din hund nede på tæppet ved siden af tyggeben/Lickimat når den KIGGER / KONSTATERER men IKKE gør. Altså virker benet som forebyggelsen, men du giver lige noget ekstra bonus, når hunden vælger IKKE at gø.
3️⃣ - BRANDSLUKNING
❌⛔️
NÅR hunden gør i haven, skal du reagere med det samme. Helst inden den når længere end det første V i VOV - timing er afgørende. Gå ud og hent hunden, tag den ind og vent med at luk den ud til den er helt rolig. Og ikke alene, hvis der er "myldretrafik" på stien/vejen.
HVIS du ikke kan indfange din hund, skal du kigge på punkt 1️⃣ igen. Så skal hunden i en periode ikke være alene der ude, og du skal skrue ENDNU mere op for tiden i træner.
Det er ikke i denne kategori hunden lærer noget. Det er som sagt brandslukning - støjen standses.
Det kan blive til, at du kan stoppe det nemmere, at hunden ved det kan svare sig at forlade hæk/låge FORDI den gennem træning har lært at det kan svare sig.
👋🍖 - NU KOMMER DET:
Det er IKKE forbudt at lokke hunden væk fra hegn / låge med en skål lækre godbidder! Det er en hjælp og brug det hvis det virker. MEN hæng ikke fast i strategien - træn sideløbende og tænk hurtigt over, hvordan det kunne være undgået.
Men det handler også om at få det standset, få ro på.
I forlængelse gøre noget andet, noget mere - forebygge og træne mere. Strategien kan ikke stå alene.
👆 - OBS!
HVIS din hund ikke kender til træning, så vil det hjælpe enormt at finde en god hundetræner, der kan hjælpe dig.
Hunde der kender til spontan kontakt, impulskontrol i flere retninger, ved at det kan svare sig at forlade noget sjovt/lækkert - ja, de kommer hurtigere i mål.
Der kan du arbejde med kompetencer din hund har i forvejen.
Hunde der ikke kender til træningen vil typisk have sværere ved, at fravælge aktivt, da de kort og godt ikke har lært, at egen adfærd & impulskontrol kan føre til noget rart.
God træning - HUSK det er meget bedre næste sommer, hvis du gør en stor indsats fra NU 👊👏🙌.
🙏👥
Du må meget gerne dele.
✍️
God træning fra Malene.