Marienhoff dyreklinik

Marienhoff dyreklinik Marienhoff dyreklinik er dyrlæge for familiedyr som hunde, katte, kaniner og gnavere. Følg med i b Vi tjekker løbende siden og opdaterer. telefon.

På denne side vil du kunne følge med i hvad der sker på og omkring Marienhoff dyreklinik. Vi vil annoncere begivenheder, som hundetræning, kurser om adfærd og sundhed samt tilbud på produkter og behandlinger. Der vil løbende blive lagt informationer ud om sygdom og sundhed hos hunde, katte, kaniner og gnavere. Vores facebook side bliver brugt til information og vejledning. Har du spørgsmål eller a

ndet, som ikke vedrører vores opslag, så ser vi gerne, at du kontakter os pr. Dette er for at kunne give jer en hurtig respons, så vi sikrer den bedst mulige behandling.

07/02/2025

❤ TAK FOR OPBAKNINGEN! ❤

I starten af året fortalte vi jer om vores nye vagtordning her på Djursland, og vi var glade for at se, hvor stor opbakning der var fra jer - det var så dejligt at se, hvor langt det opslag nåede ud 😍

Så et stort tak fra os til alle jer for jeres støtte, og selvom vi selvfølgelig håber, I ikke får brug for det, er vi glade for at kunne være der for jer, hvis uheldet er ude 🤗

👉 Læs mere om vores vagtordning: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

06/02/2025

🤔 Hvorfor er vi så glade for blodprøver? 🤔

Mange af jer har efterhånden hørt os spørge, om I ønsker blodprøver i forbindelse med, at jeres søde pelstotter skal i narkose 😴 Men hvorfor er det, vi er så vilde med at køre blodprøver på raske dyr i alle aldre og ikke bare de ældre?

Den overordnede grund er simpel: blodprøveværdierne fortæller os en masse om dit dyrs generelle sundhed, som vi bare ikke kan se udefra 🕵️‍♀️

Gennem blodprøverne har vi mulighed for at vurderer forskellige organsystemers funktioner, hvilket i sig selv er guld værd, da det hjælper os med fange og sænke eller afhjælpe nogle lidelser tidligt 💪

Da alle har deres egne personlige værdier og nogle vil falde udenfor den generelle reference, vil vi også meget gerne have lige netop dit dyrs raske værdier, så vi har noget at sammenligne med, hvis det skulle blive ramt af sygdom senere i livet 😷

Udover det, hjælper informationen fra blodprøverne os også med at tilrettelægge den bedst mulige, og derved den sikreste narkose til din firbenede ven ❤

Jo ældre dit dyr bliver, desto vigtigere er det selvfølgelig at tjekke disse værdier regelmæssigt, særligt inden narkose, da vi ofte ser udslag på organfunktionerne i takt med aldring 👀

Så for altid at kunne sikre den bedste narkose for hver patient, uanset alder, er blodprøver altså bare et af de bedste og vigtigste værktøjer, vi har 🐶🐱🐰

👉 Se hvad vi tilbyder af undersøgelser og behandlinger på vores hjemmeside: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/

👉 Har dit dyr brug for noget? Så kontakt os endelig: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

😻 KOM MED TIL KATTEDAG DEN 18. FEBRUAR😻Tirsdag d. 18. februar byder vi velkommen til katte og deres ejere, der denne dag...
04/02/2025

😻 KOM MED TIL KATTEDAG DEN 18. FEBRUAR😻

Tirsdag d. 18. februar byder vi velkommen til katte og deres ejere, der denne dag er VIP-gæster. Mange katte foretrækker at komme til dyrlæge på de særlige kattedage, hvor der ikke kommer andre dyrearter på klinikken, og hvor vi har gjort ekstra meget for at skabe kattetryghed og ro 😽

Og som en bonus til alle katteforældrene, er der altid 20% rabat på honorarer for katte på kattedage 😼

👉 Husk at dele med andre katteelskere, du kender, så de også kan få udbytte af det 😸

👉 Hjælp os med at give din kat det bedste dyrlægebesøg ved at gøre mest muligt i denne guide: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2024/06/24/giv-din-kat-det-bedste-dyrlaegebesoeg/

👉 Vores kalender bliver hurtigt fyldt op, så vent ikke med at kontakte os: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

👉 Læs mere og se flere datoer for særlige kattedage:
https://www.marienhoffdyreklinik.dk/.../saerlige-kattedage

02/02/2025

🐰 Vidste du, at 85% af kaninernes f***r skal bestå af hø? 🐰

Det vil altså sige, at en kanin helst skal spise en bunke hø, der er større end kaninen selv hver eneste dag! 😲

Men hvorfor er hø så godt? 🤷‍♀️

Vilde kaniner lever primært af bladgrønt, græs og bark, som har et højt fiber indhold og derfor er rigtig godt for deres fordøjelse samt har en god slibende effekt på deres tænder 🍀🌳 Den nemmeste måde at efterligne dette på hos vores tamkaniner er simpelthen med hø - og meget gerne en blanding af 2-3 forskellige slags hø, for at give din kanin en varieret kost 🤤

Udover hø, er kaniner også glade for at få frisk grønt 🌿 Her er det især de mørke bladgrøntsager som f.eks. mælkebøtter, skvalderkål og grønkål samt krydderurter som f.eks. persille, der hitter hos vores hurtigt gnaskende venner 🐰

”Kaninpiller” fungerer som kaninens vitaminpiller og bør derfor kun gives i mindre mængde - f.eks. som godbidder, når der skal lidt ekstra hygge til 🥰

👉 Se hvad vi tilbyder til kaniner: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/vi-tilbyder/kanin-og-gnavere/

👉 Læs mere om godt, basal kaninhold: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2024/01/23/grundlaeggende-pleje-af-kaniner/

👉 Vil du vide endnu mere? Så følg linket: https://dyreetik.ku.dk/center-for-forskning-i-familiedyrs-velfaerd/kaninens-adfaerd-og-velfaerd/kaninens-kost/

👉 Eller kontakt os for rådgivning om din kanin: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

31/01/2025

I sidste uge havde vi besøg af herlige Hubert til kastrering 🐰 Han var sådan en modelpatient, at vi synes, han fortjener en plads som ugens patient, selvom han ikke nåede det der 🥰
Han er nemlig en sød og nysgerrig kanin, der ikke lader sin størrelse hæmme sig 💪 For selvom han kun vejer 1,2 kg, ser han ikke verden som et stort eller skræmmende sted, men en interessant legeplads med dejlige folk, der er til for at opvarte ham med nus og snacks 😂 Når vi ikke havde tid til at snakke med ham, havde han enten munden fuld af mad eller næsen fuld af at udforske i sin suite for dagen ❤
Du klarede simpelthen det hele så formidabelt, skønne Hubert, så det har været en glæde at have besøg af dig 🤗

👉 Har du også en kanin, der skal kastreres? Så kontakt os endelig: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

👉 Læs mere om godt kaninhold her: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2024/01/23/grundlaeggende-pleje-af-kaniner/

29/01/2025

🐰 Hvad fortæller din kanins afføring dig? 🐰

Din kanins afføring sladre om dens kost, og dermed også dens velbefindende 🐇

Faktisk er det voldsomt vigtigt at sikre din kanins fordøjelse bliver holde i gang, da en kanin, der ikke spiser/kommer af med afføring i bare 12 timer anses som værende i kritisk tilstand!

Så før du smider dem ud, studer lige din kanins pøller en ekstra gang - de kan fortælle dig rigtigt meget 🕵

Sunde kaninpøller skal være store, lyse, komme i store mængder og være fulde af fibre, når de smuldres 🐇 Som nævnt i et tidligere opslag, skal din kanin jo have mindst 85% hø i sin kost, og det ses også på afføringen (jo mere hø din kanin spiser, desto flottere bliver dens pøller) 💩

Bliver pøllerne mindre eller mørkere, skal din kanin tilses af en dyrlæge med det samme! 👩‍⚕️ Det kan være et tegn på, at noget ikke er, som det skal være - f.eks. at din kanin ikke får den næring, den skal have eller at den har ondt 🤕

Tag altid de pøller, din kanin sidst har lavet, med til dyrlægen, så vi også kan få lov til at studere dem nøjere 🕵

👉 Husk at dele med andre kaninelskere, så de også kan blive klogere på deres hoppende ven 🐰

👉 Se hvad vi tilbyder til kaniner: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/vi-tilbyder/kanin-og-gnavere/

👉 Læs mere om godt, basal kaninhold: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2024/01/23/grundlaeggende-pleje-af-kaniner/

👉 Vil du vide endnu mere? Så følg linket: https://dyreetik.ku.dk/center-for-forskning-i-familiedyrs-velfaerd/kaninens-adfaerd-og-velfaerd/kaninens-sundhed/

👉 Eller kontakt os for rådgivning om din kanin: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

27/01/2025

🐱 SKAL DU MED TIL KATTEDAGEN I MORGEN? SÅ LÆS MED HER 🐱

Vi gør altid vores bedste for at give din kat det bedst mulige besøg hos os, men et godt dyrlægebesøg starter faktisk allerede længe før ankomsten på klinikken 😼 Og hvis en kat allerede er presset, når den ankommer, vil ingen af vores cat friendly teknikker have den store effekt 😿

Derfor er det vores håb, at alle I dejlige katteforældre derude vil hjælpe os med at give jeres pelsbabyer det bedste dyrlæge besøg, vi kan 😻 Det kan du gøre ved at læse vores guide til et godt dyrlæge besøg (link nederst i opslaget) igennem og gøre så meget, som muligt på den på forhånd 😸

Hvert et lille tiltag hjælper, så selv hvis det kun er nogle få af tingene i guide, du har mulighed for at gøre, er vi stadig kommet langt med at få fjernet nogle af de stressende elementer, der kan påvirke din kat 😽

Kun sammen kan vi give din kat det bedst mulige dyrlægebesøg ❤️

👉 En guide til det bedste dyrlægebesøg: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2024/06/24/giv-din-kat-det-bedste-dyrlaegebesoeg/

👉 Se også flere datoer for vores særlige kattedage: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/vi-tilbyder/kat/saerlige-kattedage/

👉 Kontakt os endelig for tidsbestillinger eller flere gode råd til at give din kat det bedste dyrlægebesøg: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt

26/01/2025

🦷👅 KOM GODT I GANG MED TANDBØRSTNING 👅🦷

(Selvom videoen og guiden er målrettet hunde, fungerer samme principper ligeså godt for katte 😼)

Præcis som med mennesker, er tandbørstning meget vigtig for din hunds mundhulehygiejne 🦷 For ved daglig tandbørstning af din hunds tænder, kan du forebygge tandsten og afhjælpe tandkødsbetændelse, så din hunds tænder og mund forbliver sundere i længere tid 😁

Derfor har Gimli og Karina lavet den her lille video, der demonstrerer, hvordan man kan børste tænderne på sin hund 🐶

Gimli er ikke forhåndstrænet til at få børstet tænder, men han er selvfølgelig et pragteksemplar, når det kommer til håndtering, og vi ved, at ikke alle hunde vil gøre det så let, som ham, så derfor kommer der her en lille uddybning af, hvordan I kan komme godt i gang derhjemme 😉

Generelle råd:
- Det er en god ide at sidde på siden eller endnu bedre bag din hund, når I træner tandbørstning 🦷
- Gå først videre til næste skridt, når din hund er tryg ved det forrige 😊
- Hvis du kun kan børste nogle af tænderne, er det vigtigst at fokusere på ydersiden af tænderne i overmunden - særligt de bagerst kindtænder har tendens til at opbygge tandsten 🙊
- Og husk altid, at godbidder kan være en stor hjælp, hvis de gives lige efter 'det underlige' nye, du gør 🤤

Step-by-step:

0. Lad din hund smage tandpastaen - langt de fleste hunde er vilde med vores anbefalede tandpasta, så reel træning med denne er generelt ikke være nødvendig 😆 Trin 0 kan gøres når som helst, og tandpastaen kan ofte være en hjælp/belønning til de næste trin 👀

1. Gør din hund komfortable med, at du løfter dens læbe - begynd at inkorporere let læbeløft i jeres normale hygge-nusse rutiner ❤️

2. Gør din hund komfortable med, at du rører dens tandkød med fingeren - gnid let din finger (med eller uden tandpasta) over hundens tandkød, mens I nusser 😊

3. Begynd at bruge vores anbefalede mikrofiberfingertut - fingertutten gøres let fugtig inden brug, men har ellers præcis samme fremgangsmåde som trin 2 😉

4. Begynd at bruge vores anbefalede tandbørste med meget bløde børster - samme fremgangsmåde som trin 3 😁 Hvis det føles helt umuligt med tandbørsten, er daglig rengøring med mikrofiberfingertutten stadig langt bedre end ingen form for tandbørstning, så gå hellere tilbage til den, end at lade dig slå ud 👍

5. Få tandbørstning ind i jeres daglige rutine - mange har gavn af at fastsætte, at det bliver gjort i forlængelse af deres egen aftentandbørstning, så man ikke glemmer det 🤗

Rigtig god træning! 🤩

👉 Husk at dele opslaget, så andre også kan have gavn af guiden 😻

👉 For en mere dybdegående guide til frivillig tandbørstning, se her: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2021/05/25/minikursus-i-tandboerstning-paa-hund/

👉 Har du brug for personlig vejledning i at børste din hunds tænder, står vi selvfølgelig også klar til at hjælpe dig med det 😄 Så kontakt os endelig: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

24/01/2025

I sidste uge havde vi Zoe i skolepraktik, da hun overvejer at gå ind i dyrlægefaget 🤔 Det var faktisk ikke første gang, vi har haft hende i skolepraktik, men hun synes, det var så spændende sidste gang, at hun ikke kunne holde sig fra at komme tilbage en uge mere - og vi var glade for at tage imod hende igen! 🤗 Hun er en sød og nysgerrig pige, der glædeligt hjælper til med både stort og småt 💪

Hun siger selv, at hun har lært rigtigt meget af begge praktikforløb, og har følt sig godt tilpas på klinikken, hvilket også har kunnet mærkes af hendes store gåpåmod og villighed til at kaste sig ud i ting, der måske kunne være lidt grænseoverskridende 😎 Blandt andet gik hun uden tøven med til at hjælpe med vores hvalpesjov, hvor hun agerede statist i vores hilseøvelser, hvilket er super sejt gået, når man ellers ingen erfaring har med det 🥳

Så tusind tak for denne gang, Zoe! Vi ser frem til at se, hvor livet bringer dig hen, og ved, at uanset hvilket fag du ender med at gå ind i, vil du tage enhver udfordring med stiv arm og oprejst pande ❤

22/01/2025

🐰 Beskyt din kanin mod kaninpest 🐰

Der har for nyligt været rapporteret nogle udbrud af kaninpest her i området, så vi anbefaler alle kaninforældre om at sikre, at jeres hoppende pelstotter er vaccineret mod denne sygdom 💉

Kaninpest er en meget dødelig virussygdomme, som kan smitte direkte mellem kaniner eller overføres via myg og andre insekter, der har været i kontakt med en smittet kanin 😢 Desværre kan den være svær at spotte, da mange ikke udviser symptomer og der findes heller ingen kur, hvis først kaninen er blevet smitter, så den eneste måde at beskytte din kanin imod sygdommen er ved at vaccinere, inden smitten sker 😷

👉 Del endelig med andre kaninforældre, så de kan sikre, at deres kanin også er dækket ❤

👉 Læs mere om kaninpest: https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/viral-haemoragisk-sygdom-hos-kaniner

👉 Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille tid? Så kontakt os endelig: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

21/01/2025

😻 KATTEDAG 28. JANUAR 😻
💰 20% rabat på behandlinger
😽 Ekstra catfriendly hensyn

Vi glæder os til endnu engang at se en masse af vores lækre, spindende venner den 28 januar, når vi igen har kattedag 🤗 På disse dage er der 20% RABAT på honoraret til alle katte OG vi sørger for, at klinikken dufter lækkert kattevenligt, at der er ro og ingen forstyrrende hunde 😼

I videoen kan du møde nogle af vores skønne kattevenner😻

👉 Hjælp os med at give din kat det bedste dyrlægebesøg ved at gøre mest muligt på denne liste forud for besøget: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2024/06/24/giv-din-kat-det-bedste-dyrlaegebesoeg/

👉 Book tid: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

👉 Passer dagen ikke? Så se flere datoer og få mere info her: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/.../saerlige-kattedage/

👉 Se priser & rabatter her: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/priser-kat/

19/01/2025

🐶 ER DU EN STOLT NY HVALPEEJER? 🐶

Så er vores hvalpepakke det oplagte valg til at hjælpe din hvalp med at få et trygt og tillidsfuldt forhold til dyrlægebesøg ❤️

Pakken inkluderer:
- 2 kliniktilvænninger før vaccinen, så hvalpen får nogle gode oplevelser til at starte med
- 1 sundhedsundersøgelse inkl. vaccine
- 1 kliniktilvænning efter vaccinen, så vi slutter af på noget hyggeligt
- 1 goodiebag med hvalpelækkerier
- En masse hvalperådgivning

Pris: 1599,-

👉 Husk at dele med andre nybagte hvalpeejere, så de også kan få glæde af tilbuddet 👏

👉 Vil du vide mere om vores hvalpepakke?: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/vi-tilbyder/hund/hvalpepakke/

👉 Kontakt os: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

17/01/2025

I denne uge havde vi besøg af dejlige Max, der er levende bevis for hvad god smertedækning kan gøre 🐶
Han er og har altid været så sød og kærlig en hund, som man kan tænke sig, men hans forældre opdagede noget pudsigt med hans adfærd efter at være startet på månedlige smertestillende injektioner 🤔 Han var pludselig interesseret i tæver til et sådan punkt, at han faktisk prøvede at hoppe over hækken for at komme ind til en, han ellers har været helt uinteresseret i tidligere - med andre ord var han blevet hanhund med to store H'er 😂 Siden injektionen ikke har nogen hormonel indflydelse, er den eneste forklaring, at han fik overskud til at bemærke de lækre damer igen, fordi hans system ikke længere var belastet af smerterne 🤩 Til gengæld blev hans ukontaktbarhed en smule for meget for hans elskede forældre, så nu er han blevet kastreret, hvilket var det, han kom ind for at få tjekket op på i går 🤗
Du er simpelthen en fantastisk dreng med nogle herlige forældre, skønne Max, og forhåbentligt kommer der nu lidt mere ro på derhjemme ❤

👉 Har dit dyr brug for noget? Så kontakt os endelig: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

👉 Se andre standardundersøgelser og -behandlinger til hunde: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/priserhund/

16/01/2025

👩‍🏫 Vil du blive klogere på dit dyr? 🕵️

Har du været inde på fanen 'Nyttig viden' på vores hjemmeside? Der kan du nemlig finde al mulig information om alt fra grundlæggende hold og pleje af dit dyr til hvad du skal holde udkig efter ved specifikke lidelser 🤓

Der kommer nye artikler op på den løbende, så det er en god måde at holde dig selv opdateret på diverse ting ang. dit dyr, gjort endnu nemmere af søgefunktionen øverst på siden 😁

Så hvis ikke, du allerede har tjekket den ud endnu og lige har to minutter at slå ihjel, anbefaler vi, at du gør det 😉

👉 Gå direkte til siden: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/nyttig-viden/

👉 Er der noget, du tænker ville være godt at have en artikel om? Så smid os endelig en kommentar eller en mail - vi er altid åbne for forslag ❤

😻 KOM MED TIL KATTEDAG DEN 28. JANUAR😻Tirsdag d. 28. januar byder vi velkommen til katte og deres ejere, der denne dag e...
14/01/2025

😻 KOM MED TIL KATTEDAG DEN 28. JANUAR😻

Tirsdag d. 28. januar byder vi velkommen til katte og deres ejere, der denne dag er VIP-gæster. Mange katte foretrækker at komme til dyrlæge på de særlige kattedage, hvor der ikke kommer andre dyrearter på klinikken, og hvor vi har gjort ekstra meget for at skabe kattetryghed og ro 😽

Og som en bonus til alle katteforældrene, er der altid 20% rabat på honorarer for katte på kattedage 😼

👉 Husk at dele med andre katteelskere, du kender, så de også kan få udbytte af det 😸

👉 Hjælp os med at give din kat det bedste dyrlægebesøg ved at gøre mest muligt i denne guide: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2024/06/24/giv-din-kat-det-bedste-dyrlaegebesoeg/

👉 Vores kalender bliver hurtigt fyldt op, så vent ikke med at kontakte os: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

👉 Læs mere og se flere datoer for særlige kattedage:
https://www.marienhoffdyreklinik.dk/.../saerlige-kattedage

13/01/2025

😺 HJERNEAKTIVERING FOR ALLE 🐰

Der findes et helt hav af forskellige muligheder for hjerneaktivering, herunder aktiveringslegetøj 🧠 I videoen kan du se bare et lille udvalg af de aktiveringslegetøj, der er på markedet i dag 😻

Aktiveringslegetøj er for både hunde, katte og kaniner i alle størrelser, da alle har gavn af mental stimulation 👩‍🏫

Faktisk er hjernegymnastik mere udmattende for dit dyr end fysisk motion, så hvis du har et dyr, der kører i et højt gir eller som skal luftes i mange, mange timer, før de viser tegn på træthed, er hjerneaktivering vejen frem 🐕 Særligt indekatte og kaniner har stor gavn af det, da aktiverer deres naturlige jagt-/søgeinstinkt 🐈🐰

Så hvis ikke, du allerede har anskaffet dig noget aktiveringslegetøj, er det bare om at gøre det - både du og dit dyr vil elske det 😎

👉 Del endelig med andre med dyr, der kan have gavn af hjerneaktivering 🎓

👉 Vil du vide mere om aktiveringslegetøj og fordelene ved hjerneaktivering, så kontakt os: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

👉 Eller kom forbi og afprøv nogle af vores aktiveringslegetøj på klinikken 😍

10/01/2025

Mira er bare en af de dejlige katte, vi havde besøg af til årets første kattedag i denne uge, hvor hun klarede sig strålende igennem en tandundersøgelse samt urin- og blodprøve 🐱
Hun er en sød kat, der bestemt ikke er bange for at give sine meninger tilkende højt og insisterende 😂 Ikke længe efter narkosen gjorde hun det i hvert fald tydeligt, at servicen på stedet ikke levede op til hendes standarder, da vi havde været så frække at glemme at åbne for hendes hjemlige transportkasse 😹 På plads i sin hule med udsigt over sine nye undersåtter, der kunne give hende nus og snacks, indfandt roen sig dog igen, indtil hendes mennesker kom for at hente hende 🥰
Du er bare skøn, din smukke dronning, og det har været super hyggeligt at have dig på besøg ❤

Nåede du ikke at komme med til kattedagen? Så er det godt, vi har dem ca. hver 3 uge, og den næste er den 28 januar 😻

👉 Husk at dele med andre kateejere, så de også kan få glæde af vores særlige kattedage 😸

👉 Læs om, hvordan du kan være med til at give din kat det bedste dyrlægebesøg: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/2024/06/24/giv-din-kat-det-bedste-dyrlaegebesoeg/

👉 Læs mere om og se flere datoer for vores særlige kattedage:
https://www.marienhoffdyreklinik.dk/.../saerlige-kattedage

👉 Bestil tid til næste kattedag: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

09/01/2025

🥶 GIVER KULDEN DIT DYR LEDSMERTER? 🥶

Så er laserterapi måske noget for jer! 😁

Laserterapi kan aflaste belastede led ved at fjerne ophobningen af uønskede væsker omkring dem, løsne op i muskulaturen så smerterne reduceres, og tilføre energi til cellerne, der stimuleres til at fremme kroppens naturlige helingsproces 🥰

Uanset art og størrelse, kan både akutte smerter og kroniske smerter derfor lindres med laserterapi 🐰

Bare tag Kiki, som glad lapper paté i sig på videoen, mens laserbølgernes varme og lys trænger ind i hendes ømheder 😼 Kiki lider af en medfødt deformitet i ribbenene, der gør, at hun får meget ondt i sin nakke og ryg, men heldigvis kan månedligt laserterapi afhjælpe smerterne og drastisk mindske nødvendigheden for smertestillende medicin 😸

Og siden langt de fleste dyr nyder behandling, der kræver minimal berøring, har vi erfaret, at rigtig mange dyr bliver gladere for at komme hos os efter de starter i laserterapibehandling 😍

Man skulle ikke tro det ved at se hende på videoen, men også Kiki var meget utryg ved at komme hos os, før hun startede sin behandling - og se hende lige nu! Ingen sure miner, ingen frustration, bare hygge, nus og komfort ❤️

👉 Vil du vide mere eller booke en tid til laserterapi for dit dyr, så kontakt os: https://www.marienhoffdyreklinik.dk/kontakt/

Adresse

Marienhoffvej 33
Ryomgård
8550

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:30
Tirsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 17:30
Fredag 08:00 - 16:00

Telefon

+4520762299

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Marienhoff dyreklinik sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Marienhoff dyreklinik:

Videoer

Del

Type