Sønderborg Kattelaug

Sønderborg Kattelaug Vi har en bestyrelse, der består af 7 personer, som sørger for alle de administrative samt de mere krævende praktiske opaver. Alle arbejder frivilligt. dag.
(25)

Derudover har vi ca. 25 personer, som sørger for de daglige arbejdsopgaver, såsom rengøring af kattehjemmet samt fodring af kattene.
Én af deres vigtigste opgaver er at kæle med kattene da mange af kattene har gået rundt i lang tid, ensomme og sultne. Vi har forsøgt at indrette kattehjemmet på den mest hensigtsmæssige måde for kattene. Der er et rum med karantænebure, hvor en kat normalt opholder

sig de første 3-7 døgn, dels for at få lugten af kattehjemmet og dels for, at vi kan observere dens sundhedstilstand, give den ormekur og få den afloppet. Efter opholdet i karantænerummet forsøger vi at sluse kattene sammen i større rum, hvor der er adgang til en løbegård. Enkelte katte kan ikke acceptere at gå sammen med andre katte og må derfor have et rum for sig selv. Det giver pladsproblemer, hvis vi har for mange af den slags katte samtidig. Vores største opgave, rent økonomisk, er dyrlægebesøgene. Alle nye katte starter med at få et sundhedstjek og en vaccination. Er katten ellers sund og rask, bliver den øretatoveret og neutraliseret. Dog kræver det, at katten er stor nok - killinger må vente. Dog skal det siges, at vi aldrig formidler en killing uden, at den nye ejer skal skrive under på, at killingen bliver neutraliseret så snart den er stor nok - enten når den vejer 2 kg eller er ca. 6 mdr. gammel. For at skaffe penge søger vi fonde og legater, opstiller sparebøsser i de lokale forretninger samt inddriver medlemskontingent. Alt dette arbejde skulle gerne resultere i, at vore katte bliver formidlet til nye gode hjem. Årligt formidler vi ca. 380 katte. Alt dette kan naturligvis ikke lade sig gøre uden lokalbefolkningens hjælp. Læs derfor videre og gør op med dig selv, hvordan DU kan hjælpe. Hjælp os med at hjælpe:

Køb din kat hos os
Tilbyd at tage en rengørings/fodervagt en gang om ugen, eller måske hver 14. Bliv medlem, det koster kun 150 kr. årligt. Giv et bidrag til driften af kattehjemmet. Alle beløb modtages med stor glæde på: 9733-2967189.

23/06/2021

Efterlysning
Hunkat hvid med sort kalot er forsvundet fra p-pladsen ved kattehjemmet, da ejer kom for at overleveret hende til os.
Hun er sikkert skræmt, da hun ikke kender området.
Hun er ikke øremærket, så ser i en der passer på hendes beskrivelse i området omkring nørrekobbel, damgade eller ulkebøl, så endelig ring til os på vagttelefonen om mandagen eller på 74421310 om lørdagen fra 14-16.

Adresse

Damgade 92A
Sønderborg
6400

Åbningstider

Onsdag 18:00 - 20:00
Lørdag 14:00 - 16:00

Telefon

+4574421310

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Sønderborg Kattelaug sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sønderborg Kattelaug:

Videoer

Del



Du vil måske også kunne lide