19/08/2024
Her er Molly på 11 år og Teddy på 3 år🐶🐶
Teddy vejer næsten 3 gange så meget som Molly, og Molly har lidt begyndende seniorskavanker, men de leger meget og rigtig godt🤗 - Fordi vi hjælper dem lidt med det, så de respekterer hinandens grænser, og det ikke bliver mere vildt, end Mollys seniorkrop tåler💚
I videoen ser I, at jeg lige kalder på Flora, da hun gerne vil lege med. Det gør jeg, fordi Molly og Teddy faktisk ikke har inviteret hende med i den her gode leg, så selvom de ofte leger godt med hende også, ville det lige her have skabt en uro, så legen var blevet for vild for Molly. Så jeg kalder bare på Flora, så hun lige lader dem lege videre selv denne gang😊
Til sidst ser I, at jeg kalder på Teddy. Han bliver selvfølgelig belønnet for at komme, og der bliver lidt pause i legen, så Molly lige får mulighed for at mærke efter, om ikke hendes krop kunne tænke sig en lille pause. Det kunne den godt, som du ser på billedet i kommentarerne 🐶💚🐶
Det her er i øvrigt et meget godt eksempel på, hvor praktisk det er, når vores hunde har lyst til at komme, hver gang vi inviterer dem til det😇🐶