Skægkær Dyreklinik

Skægkær Dyreklinik Skægkær Dyreklinik er en moderne veludstyret kæledyrsklinik, hvor dit kæledyr er i fokus. Vagtordning lokalt. Salg af Hills®, Virbac og Specific® f***r.

Velkommen til Skægkær Dyreklinik
Skægkær Dyreklinik er en smådyrsklinik, hvor dit kæledyr får en professionel og omsorgsfuld behandling. Vi prioriterer højt, at du som kæledyrsejer føler tryghed og får en kompetent information om dit dyrs behandling gennem hele sygdomsforløbet. For standardpriser, se vores hjemmeside.

Dagens billede😃Vores dygtige klinikassistent Tina laver multi-tasking.Hun er ved at klippe pelsen på en filtret patient ...
06/02/2025

Dagens billede😃
Vores dygtige klinikassistent Tina laver multi-tasking.
Hun er ved at klippe pelsen på en filtret patient fra i dag, samtidig med at hun passer telefonen.
Så hvis vi nogle gange siger: " lige et øjeblik" i telefonen, så er det fordi, at det er et job med mange bolde i luften på en gang😉❤️





Tandbehandling hos kat🐱🦷I dag havde vi besøg af fine Gulia.Hun fik taget en indledende blodprøve, for at kontrollere hen...
05/02/2025

Tandbehandling hos kat🐱🦷
I dag havde vi besøg af fine Gulia.
Hun fik taget en indledende blodprøve, for at kontrollere hendes organ funktioner inden narkose.
Så fik hun noget beroligende medicin, fik anlagt venflon i sit forben til væskedrop og bedøvelse.
Herefter fik hun en tubus i sit luftrør, og til ilt. Under narkosen lå hun på et varmetæppe med lunt cirkulerende vand, så hun ikke blev kold.
Under narkosen overvåges hun på monitoreringsapparatet, for at holde styr på puls, ilt niveau, co2, respiration, temperatur og blodtryk
Hun fik taget tandrøntgen af alle tandrødder i munden. Alle tænder så flotte ud på røntgen.
Så hun kunne slippe for at få opereret tænder ud. Og kunne nøjes med en tandrensning og polering.🦷
Gulia vågnede lunt og trygt i buret efter bedøvelsen, og gik hjem igen til hendes heldige ejer❤️🐱





🐱🐾 Giardia-infektion hos hunde og katte – hvad skal du vide? 🐾🐶Har din hund eller kat haft diarré, der kommer og går, ev...
30/01/2025

🐱🐾 Giardia-infektion hos hunde og katte – hvad skal du vide? 🐾🐶

Har din hund eller kat haft diarré, der kommer og går, evt med blod i?
Så kan Giardia være synderen! Giardia er en lille parasit/amøbe, der lever i tarmen og kan give fordøjelsesproblemer – særligt hos unge dyr og dem med svagt immunforsvar.

💩🔬 Hvordan smitter Giardia?
Giardia spredes via afføring og forurenet vand eller overflader. Dyr kan blive smittet ved:
✅ At drikke beskidt vand fra vandpytter, søer eller åer
✅ At slikke på poter, legetøj eller madskåle, der er forurenet
✅ Direkte kontakt med en inficeret hund eller kat

💩 Symptomer at holde øje med:
🔸 Tynd, ildelugtende, evt blodig diarré (kan komme og gå)
🔸 Oppustet mave eller luft i tarmen
🔸 Vægttab eller nedsat trivsel
🔸 Nogle dyr er smittebærere uden symptomer

💩🧼 Hvordan kan du forebygge Giardia?
✔️ Giv altid rent drikkevand – undgå at lade dit dyr drikke fra vandpytter og søer
✔️ Vask mad- og vandskåle ofte
✔️ Rengør sengetøj og legetøj regelmæssigt
✔️ Opsaml afføring hurtigt i haven og på gåturen
✔️ Hvis dit kæledyr har fået Giardia, så vask pelsen grundigt for at fjerne eventuelle parasitter

💩🏥 Hvad gør du, hvis dit kæledyr har Giardia?
Hvis du mistænker Giardia, så kontakt dyrlægen. Diagnosen stilles via en afføringsprøve, og behandlingen indebærer medicin, samt grundig langvarig rengøring af miljøet for at forhindre reinfektion.

På billedet ses dagens positive Giardia test😲💩

🔄 OBS: Giardia kan smitte mellem dyr, men det er sjældent, at mennesker bliver smittet fra deres kæledyr.









❄️❄️Uge 7 er vinterferie❄️❄️På Skægkær Dyreklinik i uge 7 har vi sendt Hanne på skiferie⛷️, og Majbritt er desværre komm...
29/01/2025

❄️❄️Uge 7 er vinterferie❄️❄️
På Skægkær Dyreklinik i uge 7 har vi sendt Hanne på skiferie⛷️, og Majbritt er desværre kommet til skade med skulderen🤕
Lars kommer til at knokle hele uge 7 for at hjælpe de syge dyr❤️
Derfor, er der hjælp at hente hele ugen til normal åbningstid, men man kan forvente færre vaccinationstider, tandbehandlinger og neutralisationer i uge 7, fordi vi prioriterer at de syge dyr får hjælp🤕🩸
Mangler du f***r, medicin eller rådgivning, så er der selvfølgelig som vanligt altid god hjælp i disken hele ugen💪





Laban er en uheldig og en heldig kat🐱❤️😉Uheldigvis fordi han havde spist græs, som havde sat fast oppe bagerst i næsehul...
28/01/2025

Laban er en uheldig og en heldig kat🐱❤️😉
Uheldigvis fordi han havde spist græs, som havde sat fast oppe bagerst i næsehulen gemt bag den bløde gane.🌾
Heldig fordi hans ejere havde taget ham til dyrlæge, hvor han efter flere undersøgelser fik en kikkert op bagerst i svælget. Her gemte sig et meget langt, bredt, blodigt stykke ildelugtende stykke græs🩸
Græsstrået blev fisket ud med en specialist tang, og vupti Laban var rask igen❤️
Han havde ellers nyst blod, kun villet spise blød mad, lugtet grimt ud af munden og været lidt trist.
Det var der en god forklaring på🌾😲





🐱🐾 Neutralisation af katte – en vigtig beslutning for din kat og miljøet 🐾🐱Husk, at foråret sætter gang i kattens hormon...
23/01/2025

🐱🐾 Neutralisation af katte – en vigtig beslutning for din kat og miljøet 🐾🐱

Husk, at foråret sætter gang i kattens hormoner.

Neutralisation af katte er en enkel og effektiv måde at sikre din kats sundhed og trivsel samt reducere antallet af uønskede killinger. Hos Skægkær Dyreklinik tilbyder vi professionel vejledning og tryg behandling i forbindelse med både sterilisation og kastration.

Fordele ved neutralisation: 🐱🐈

✔️ For hunkatte: Mindsker risikoen for livmoderbetændelse og mælkekirtelkræft, samt uønskede drægtigheder.
✔️ For hankatte: Reducerer risikoen for skader fra slagsmål og markeringsadfærd med stærkt lugtende urin.
✔️ For begge køn: Forebygger overbefolkning af katte og hjælper med at reducere antallet af herreløse katte.

Hvornår er det bedst at neutralisere?

Vi anbefaler, at neutralisere katte omkring 4-6 måneders alderen, før de når kønsmodenhed. På denne måde kan vi forebygge mange af de hormonrelaterede adfærdsproblemer og sundhedsrisici.

Hvordan foregår det?
Neutralisation er et rutineindgreb, som udføres under fuld bedøvelse. Vi sørger altid for, at din kat er i trygge hænder, og vi anvender moderne smertelindring før, under og efter operationen.

Har du spørgsmål?
Vi står klar til at rådgive dig om neutralisation og besvare eventuelle spørgsmål. Kontakt os på 📞 [86855066] eller kig forbi klinikken for en uforpligtende snak.

Giv din kat de bedste betingelser for et sundt og trygt liv🐱❤️

🐱❤️ Skægkær Dyreklinik – Din kats sundhed i fokus ❤️🐱



Hver formiddag har vi operationer og tandbehandlinger i narkose😴🐶🐱Vi har en hunde -og en katteafdeling til de indlagte. ...
22/01/2025

Hver formiddag har vi operationer og tandbehandlinger i narkose😴🐶🐱
Vi har en hunde -og en katteafdeling til de indlagte.
Man kan godt se lidt træt ud ovenpå en omgang narkose, og så er det godt at ligge varmt i et tæppe og langsomt komme op til overfladen igen❤️
Når patienten er stabil og vågen, får de tilladelse til hjemsendelse igen.
På billederne ses nogle af vores skønne patienter, lidt trætte ovenpå narkosen😴




❤️

Har du glemt handsker og hue på Skægkær Dyreklinik den 8. januar?De ligger og venter på dig i disken😃🧤🧢Kig ind og hent 🤞...
17/01/2025

Har du glemt handsker og hue på Skægkær Dyreklinik den 8. januar?
De ligger og venter på dig i disken😃🧤🧢
Kig ind og hent 🤞😃




🤮🤮Opkast tema🤮🤮En klassiker🍫🍫🍫 man kan næsten lugte den mørke chokolade ud fra billedet 😉Lilo havde haft snuden lidt for...
13/01/2025

🤮🤮Opkast tema🤮🤮

En klassiker🍫🍫🍫 man kan næsten lugte den mørke chokolade ud fra billedet 😉
Lilo havde haft snuden lidt for langt fremme på morgenbordet den anden dag, og tømt 120 gram mørk pålægschokolade.
Det er lige i overkanten, og derfor var Lilo forbi os med det samme, og få en sprøjte som giver akut kvalme.
Maven blev tømt for chokolade, og Lilo gik hjem uden at blive dårlig af kakaoforgiftning🍫.
Dog ret træt og dårlig af kvalmen🤮❤️.
Husk, at det er kakao indholdet, som er afgørende for om hunden kan blive dårlig af chokolade.
Mælkechokolade eller hvid chokolade er meget lidt farligt, pga af det lave kakao indhold.
Så vi vurderer altid flere parametre, hvis en hund har spist chokolade.🍫🐶

1) kakao indholdet i det spiste chokolade.
2) mængden af indtaget chokolade.
3) størrelsen/vægten på hunden.
4) hvornår chokoladens blevet indtaget, dvs hvor længe siden er det.

Hvis det er sket i går, så hjælper det ikke at få hunden til at kaste op nu. Så er det i stedet for vurdering af om hunden er helt frisk eller er syg og skal i behandling for forgiftning.
Derfor tænk altid logisk, gå ikke i panik, og få reageret med det samme, ring evt og rådfør dig med din dyrlæge, hvis du er i tvivl.

Eks er vi meget lidt bekymrede, hvis 15 kg cockerspaniel har spist et stykke fra børnenes julekalender med mælkechokolade.
Til gengæld vil vi gerne høre fra dig straks, hvis din Chihuahua på 2 kg har spist 200 gram 72% mørk chokolade.

Giver det mening? 😉🍫🐶





Vores veterinærsygeplejerske gennem mange år har desværre søgt nye udfordringer.Så måske er du vores nye veterinærsygepl...
02/01/2025

Vores veterinærsygeplejerske gennem mange år har desværre søgt nye udfordringer.

Så måske er du vores nye veterinærsygeplejerske??
Del gerne opslaget🤞😃



I morgen er sidste dag, hvor der er mulighed for at hente råd og vejledning mod nytårsangst🧨✨️🧨Vi er på klinikken mandag...
29/12/2024

I morgen er sidste dag, hvor der er mulighed for at hente råd og vejledning mod nytårsangst🧨✨️🧨
Vi er på klinikken mandag kl 8-17
Godt nytår til alle🎉🎊✨️



̊r

Glædelig jul fra Skægkær Dyreklinik🌟🎄🐶🐱❤️
22/12/2024

Glædelig jul fra Skægkær Dyreklinik🌟🎄🐶🐱❤️



10 skønne broholmer hvalpe var på besøg på klinikken idag inden de snart skal flytte hjemmefra.Karen og Mille var ret vi...
19/12/2024

10 skønne broholmer hvalpe var på besøg på klinikken idag inden de snart skal flytte hjemmefra.
Karen og Mille var ret vilde med de store bamser❤️🐶 og der var rigeligt at kramme.
"Bamserne" kom på besøg over to omgange, 5 basser i formiddags og 5 basser i eftermiddag, for bilen var for lille til alle 10 stk.




Sikke en dejlig dag❤️🎂🐶🌟Dyrlæger får rigelig med kalorier i den søde juletid❤️Vi føler os særlig heldige med alle vores ...
18/12/2024

Sikke en dejlig dag❤️🎂🐶🌟
Dyrlæger får rigelig med kalorier i den søde juletid❤️
Vi føler os særlig heldige med alle vores søde kunder.
God jul🎄🎁🧑‍🎄



Det er snart jul🎄🧑‍🎄🌟🎁Skægkær Dyreklinik holder åbent for at hjælpe de syge dyr.Hele denne uge 51 er helt normal åbent.U...
15/12/2024

Det er snart jul🎄🧑‍🎄🌟🎁
Skægkær Dyreklinik holder åbent for at hjælpe de syge dyr.
Hele denne uge 51 er helt normal åbent.
Uge 52
Mandag 23/12 kl 8-17
Tirsdag 24/12 lukket
Onsdag 25/12 lukket
Torsdag 26/12 lukket
Fredag 27/12 kl 8-16
Lørdag 28/12 lukket
Søndag 29/12 lukket
Uge 1
Mandag 30/12 kl 8-17
Tirsdag 31/12 lukket
Onsdag 1/1 lukket
Torsdag 2/1 kl 8-17
Fredag 3/1 kl 8-16

Alle helligdage, aftner og weekender har vi selvfølgelig, som altid vagtordning, hvor vi deles tre dyreklinikker (Silkeborg Dyrehospital, Vestergade Dyreklinik, Skægkær Dyreklinik) om at passe godt på de akut syge dyr i Silkeborg❤️
Så alle syge dyr kan være sikre på hjælp i julen og nytåret❤️






🤮Opkast tema🤮Søde Gandhi var lækker sulten i dag, og kom til at stjæle og spise hele metaltuben med lækker leverpasta, i...
13/12/2024

🤮Opkast tema🤮

Søde Gandhi var lækker sulten i dag, og kom til at stjæle og spise hele metaltuben med lækker leverpasta, inkl metallet som bliver syleskarp når den bliver tygget i stykker😲
Gandhi kiggede ind forbi og fik en stor sprøjte "opkast middel", for at tømme maven for indholdet 🤮🤮
Gandhi blev ret træt og lagde sig ned i indgangen❤️🐶
På det andet billede ses opkast med skarpe metal stumper😲
Vi ønsker Gandhi god bedring❤️





Det er snart jul🎁🎄❤️🧑‍🎄Og vi er mere er end rørt, og taknemmelige❤️Vi har de sødeste kunder på Skægkær Dyreklinik. Vi få...
06/12/2024

Det er snart jul🎁🎄❤️🧑‍🎄
Og vi er mere er end rørt, og taknemmelige❤️
Vi har de sødeste kunder på Skægkær Dyreklinik.
Vi får småkager, chokolade, hilsner, julekort og endda en hel pakkekalender 🎁❤️ fra vores søde kunder og patienter.
Vi er hvert år op til jul dybt rørte❤️
På billedet ses årets pakkekalender, som to skønne kvinder har lavet til os ❤️ med masser af lækre sager og fin julepynt.
Tusind tak for julehilsnerne🧑‍🎄🎁
Vi elsker hver og en❤️
Det er godt, at vi elsker søde sager på sager Skægkær Dyreklinik😉






Kan du forstå kattesprog? 🐱🐈🐈‍⬛Kan være ret nyttigt til tider, særligt når man er dyrlæge, og skal håndtere bekymrede sy...
02/12/2024

Kan du forstå kattesprog? 🐱🐈🐈‍⬛
Kan være ret nyttigt til tider, særligt når man er dyrlæge, og skal håndtere bekymrede syge katte🐱❤️
Tjek lige tegningerne, om du forstår din kat😃



Adresse

Skægkærvænget 1
Silkeborg
8600

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Skægkær Dyreklinik sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Skægkær Dyreklinik:

Videoer

Del

Type

Skægkær Dyreklinik

Velkommen til Skægkær Dyreklinik Skægkær Dyreklinik er en smådyrsklinik, hvor dit kæledyr får en professionel og omsorgsfuld behandling. Vi prioriterer højt, at du som kæledyrsejer føler tryghed og får en kompetent information om dit dyrs behandling gennem hele sygdomsforløbet. Salg af Hills®, Virbac (HPM) og Specific® f***r. For standardpriser, se vores hjemmeside.

Skægkær Dyreklinik - tryghed for dig og dit kæledyr!