Christiansminde er bygget i 1877 og historien om stedet går mange år tilbage. I løbet af det seneste århundrede har traditionen for at have hest på Christiansminde holdt ved. Efter Charlotte Bondgaard Sørensen og Ulrik Gerstorf Sørensen købte Christiansminde i 2004 flyttede familien ind i stuehuset. De to døtre Alexandra Gerstorf og Anne Sophie Gerstorf har fra barns ben opholdt sig mere på hesteryg end på jorden. Ridningen har yderligere lagt i generne eftersom både Charlotte og Ulrik har haft stor succes indenfor både spring og dressur.
I starten af vores (Alexandra og Anne Sophie) ridekarriere lagde vores forældre stor vægt på, at det skulle være sjovt at gå til ridning! Det vigtigste var altid at være tryg ved ponyerne, samtidig med at man skulle lære noget. Vi fik lov til at gøre en helt masse sjove, og seje ting med ponyerne så længe vi tog alle forholdsreglerne seriøst.
Alle timerne efter skole fik vi til at gå ude i stalden med ponyerne og venner. Flere gange om ugen red vi på hold og fik undervisning både i spring og dressur.
Byggestenene
Vores byggesten som ryttere er blevet lagt som helt små på ponyerne i elevskolen. Vi har lært som børn at omgås og håndtere hestene, hvilket har gjort at meget basisviden er blevet en selvfølge. Yderligere har vi haft to forældre med utrolig stor viden inden for hestekundskab, der har fungeret som trænere og hjælpere.
Fremtiden som springrytter?
Vi startede begge som springryttere på vores pony Mowgli. Han var en lille broget pony med massere personlighed og vi kunne ikke så tit styre ham. Som årene gik skulle vi til at springe højere og det faldt ikke i så god jord. Alexandra stoppede sin springkarriere i 2007 og Anne Sophie sin i 2013.
Eftersom springene blev højere og højere, og vi blev mere og mere bange, begyndte vi begge at interessere os for dressuren.
“Dressur er nok en bedre ide”
Efter Alexandras springkarriere stoppede, fik hun ponyhingsten Bonansa. I 2008 og 2009 vandt de sammen Danmarksmesterskaberne for kat III ponyer. Efter fik Alexandra rigtig blod på tanden for dressuren. De følgende år fik hun ponyen Klooster’s Eltino, som et “projekt” fordi denne ponyhingst var nemlig en springpony. Men da dressur nok var en bedre ide, skulle Eltino lære at gå til dressur sammen med Alexandra. De kom sammen til deres første internationale stævne, og efter mange timer i ridehallen sammen, overgav Alexandra tøjlerne til lillesøster Anne Sophie.
For Anne Sophies vedkomne blev Eltino starten på hendes dressurkarriere. Han havde været i skole hos storesøster og derfor gik der ikke lang tid før Anne Sophie fik succes sammen med Eltino.
Ponyhingsten var i familien i 7 år og har haft en stor indflydelse på både Alexandras og Anne Sophies dressurkarriere.
På ungdomslandsholdet
I begge vores ungdomsår har vi redet på det danske ungdomslandshold både for pony, junior og youngrider. Det har været utrolig givende for os som atleter, og personer at ride store internationale konkurrencer og mesterskaber. Vi har begge vundet medaljer ved de store mesterskaber som resultat af vores mange timer i ridehallen og i stalden. Det vigtigste, som vi altid er blevet fortalt, er ikke målet eller resultatet, men rejsen derhen. Altså man skal elske rejsen, og sætte pris på resultatet, fordi det er blot en belønning på det arbejde man har lavet.
Igennem hele vores liv har vi aldrig kunnet undvære hestene i hverdagen. Derudover ligger Christiansminde begge vore hjerter meget nært, da vi har brugt utallige timer på stedet med både familie, venner og vores skønne heste. Vi ønsker at genskabe den atmosfære som vi er vokset op i, nemlig fyldt med nærvær og heste.
Det er vores vison at bygge et ligeså stærkt fundament for heste for andre børn, som vores forældre har bygget for os. Med andre ord ønsker vi at lære alt det vi kan fra os og ikke mindst lære meget mere selv!