The Art of Being - Taught by Animals

16/01/2025

Det er min helt grundlæggende erfaring, at kroppen - vores såvel som hestenes rummer evnen til at regulere og “rearrangere” sig selv. Hver krop er unik - med forskellige niveauer af følsomhed og sansning. Forskellige stier og veje, som kroppen gennem livet udvikler og udbygger. Min fornemmeste opgave er at give kroppen det nærvær den har brug, for ar kunne finde nye og mere bevægelige veje i systemet ❤️ Jeg nyder ar være et vidne på den vej!

Jeg har få tider tilbage til Equine Fascia og Trauma Release sessioner i januar, så skriv hvis du vil have en af de sidste tider.

Fotograf og hest: Jensen Photography

23/12/2024

Jeg har fået et par afbud her henover jul og nytår, så hvis du gerne vil give din hest en kærlig julegave, så skriv til siden her, så finder vi en tid 🩷

08/12/2024

Jeg har haft ganske mange heste i hænderne de seneste måneder. Og jeg når ikke at få delt så meget… måske fordi tiden går med at være ude i verden 🩷 Dejligt er det at mærke, at I finder mig derude - møder så mange artsfæller, hvilket er vældig rart. Tak for at tage imod mig.

Om et par uger går jeg på juleferie, så hvis du vil nå med inden da, så send gerne en besked🎄✨

15/11/2024

Connected touch 🩷

Video: Katja Jensen Photography

12/11/2024

🩷✨The light touch ✨🩷
Fanget af magiske Katja Jensen Photography. Det er i øvrigt hendes egen smukke Charles, der modtog en fascia-trauma release session her. Jeg elsker at Katja er i stand til at fange den allermest subtile kommunikation. Små blik, bevægelser i vævet, udtryk der skifter. Det er magisk!

03/11/2024

Den der daglige aftensamtale med pony pigerne 😂🩷 Jeg ved, I kender den. Og hvis du skulle være i tvivl, om Sommer forstår mine ord/min intention, så prøv lige at spot hendes præcision/svar 🩷

30/10/2024

Pr 1. December stiger priserne på Equine Fascia and Trauma release, så hvis du vil nå en tid inden til den gamle pris, så send en besked til siden her. Jeg kører på hele Sjælland (og på Fyn ved minimum 4 heste) på ruten 🤗

Jeg møder så mange dejlige heste og mennesker på min vej for tiden. Det er vidunderligt og rørende at mærke jeres åbenhed og jeg nyder at dykke ned i kroppens og følelsernes verden sammen med jer og jeres heste. Tak for det❤️

Foto: Contemporary Art of Riding by Katrine Buur

27/10/2024

Dette her var fuldstændig fantastisk! ❤️ Glæder mig til at nørde videre sammen med ‘min’ lille klan ❤️

What a weekend with Livsridekunst v/ Maja Caspersen Alexandra Schütte and The Art of Being - Taught by Animals❤️‍🔥🤓🥰 Our deep-dive in equine bodywork led to many amazing discussions for example. ❓What is a release, and their importance in any conversation with the horse? ❓And how does it travel through our system? ❓How do we best keep ourselves flexible and open to the openings of the horse - so we honour the self-regenerating power and of each unique horse? ❓What is in each our toolbox of techniques to reach certain structures of the horse's body? AND LOTS MORE.... Mahn, I have so much to learn from these cool and sensitive women❤️. As I was the host my horses got to enjoy the treatments🐴❤️. The lucky bastards just gathered around us in a little sleepy circle🥰.
We wisely set the next date in our (little too busy) calendar for another group exchange in March - already looking forward!

05/10/2024

✨EFTR✨
Et lille udsnit fra de smukke heste, jeg har mødt den seneste tid. Og så selvfølgelig mine egne to trolde 🩷

22/09/2024

Stor forløsning og tydelig kommunikation ❤️

21/09/2024

Enhver modstand i vævet gemmer på en historie. Noget har stivet sig, fordi det på et tidspunkt har været nødvendigt for at holde noget andet levende og bevægeligt. Det var en god løsning engang. En måde at beskytte dig på - passe bedre på dig ❤️ Som når vores hjerte slår sig og lukker sig efterfølgende for at passe på sig selv.

For at åbne hjertet så vel som vævet i kroppen, må vi først og fremmest anerkende, at det har været meningsfuldt at skabe spænding og kompensation. Det er sådan, vores natur fungerer. Den gør alt for at opretholde balance, selv hvis det betyder, at noget må vige pladsen. Så tak til kroppen for at passe på mig - tak til kroppen for at passe på dig. Det siger jeg altid til hestene, hvorefter jeg med nænsomhed forsøger at møde det lukkede. Det spændte. Det stressede, det bange sted. Kun blidhed og nænsomhed kan få de steder til at åbne sig igen ❤️

03/09/2024

En lille trold der drømmer 🫧
Og dukker op for at sige, at næste Sjællands tur i fascia og trauma release er d. 21 sept.
Hvis du vil have en af de ledige tider, så skriv en besked til siden, så plottet jeg dig ind.

19/08/2024

... som et fint instrument

11/08/2024

Ledige tider til fascia og trauma release på Fyn d. 25 august. Skriv hvis du vil have en tid ❤️ Prisen er 400 kr pr hest.

Og så lidt søndags zen fra Sommer og jeg 🧘🏼‍♀️

16/07/2024

For efterhånden 10 år siden, besluttede jeg, at Dixie ikke skulle trænes længere. Jeg ønskede at sætte hende fri efter mange år først med rideskole ridning, dernæst med forskellige former for træning, herunder klikkertræning, traditionel horsemanship og meget mere. En beslutning jeg opdagede, vakte stor opstand i mit hestenetværk, der undrende spurgte, hvad hun nu skulle bruges til. En underviser sagde engang "Du kan ikke blive ved med at sidde der på folden og lave ingenting. Det er der ingen udvikling i." En sætning jeg husker gjorde mig ked af det, fordi jeg efter at have truffet beslutningen, følte mig mere forbundet til Dixie end nogensinde før. Og det var netop forbindelsen jeg havde søgt efter så længe i alle disse forskellige træningssystemer, men som jeg ikke fandt. Og nu var der endelig en sprække af lys, som jeg længselsfuldt solede mig i. Der var mere udvikling end nogensinde før.

Dixie har altid været en fri sjæl. Omend hun tilgivende gik med mig ind i den ene efter den anden slags træning, så har jeg på en måde altid mærket, at det er noget andet, hun er her for. At hendes væsen havde brug for mere plads, mere rum, mere frihed. At det var noget andet vi skulle sammen. Det var her, jeg begyndte at bruge al min tid på folden med hende. Her hvor jeg lovede, at jeg kun ville tage hende med ud, hvis hun villigt gik med. Og hun sagde nej længe og det accepterede jeg. En dag sagde hun ja. I dag siger hun næsten kun ja. For vi går ud af folden, fordi der er et formål for hende - fordi hun ved, at det er for at finde gode græssteder eller nyde de urter, jeg tilbyder hende. Fordi der altid venter hende noget godt derude. Sjældent krav. Jeg har opdaget, fordi omverdenen pegede på det - at det var et kontroversielt valg jeg traf dengang. At have en hest i mit liv, der ikke har nogle anden funktion end at blive elsket. For mig var det ikke specielt kontroversielt. For mig var det ret enkelt. Jeg kunne ikke leve med ikke at respektere det væsen hun så tydeligt er. Jeg kunne ikke leve med at blive ved med at skubbe på de lukkede døre. Processen var fyldt med sorg og forvirring. For hvad der var på den anden side af alt det, jeg var vokset op med og havde lært om heste, det anede jeg ikke - og det skræmte mig. Det var som at vandre ind i et ukendt terræn uden nogle former for vejvisning. Og så alligevel. Hun stod jo lige der foran mig og viste så tydeligt sin vej.

Tilfældigt var det nok ikke, at jeg skulle støde ind i en hest, der konstant bremsede mig i at ville "gøre". For det at "gøre" har altid været en stærk strategi i mig. Selv i dag står hun trofast derude og minder mig om at "være", når jeg forsvinder for langt væk i at "gøre". For at "gøre" har for mig altid været en flugtvej. En måde "ikke at mærke". Og det er det, hun konstant insisterer på. At blive, at være, at mærke og hun venter gerne på mig. Som forleden da jeg satte mig ud til hende og Sommer og hun kom hen, kløede mig på skulderen, mens jeg kløede hende og jeg øjeblikkeligt mærkede tårerne trille ned af kinderne. Som sagde hun "DER var du".

Der har været rørende meget udvikling i vores relation gennem de sidste 10 år. Og jeg føler stadig, at hun gør mig klogere - på sit liv og sit væsen og på mit liv og mit væsen. Hun er en så integreret del af hvem jeg er. Og hendes budskab lever ikke kun i vores samvær og i det samvær jeg har skabt med Sommer, men det er også noget, jeg gør mig umage med at bringe ud i mit øvrige liv. At leve det hun lærer mig. At leve den enkelthed. Den åbenhed, den kærlighed og den omsorg. Jeg mærker ikke længere behov for at forsvare det samvær, jeg deler med mine to små piger. Jeg elsker det liv jeg har med dem. Den frihed jeg mærker, når jeg kigger på dem, når jeg ser dem udtrykke sig frit og når jeg ser hvor tillidsfulde og trygge de er i vores lille flok. Det er den største glæde af alle. Og måske har det ikke været særlig synligt udefra, at der er sket meget. Det gør heller ikke noget. Det er ikke vigtigt. For de tonsvis af kilometer vi sammen har vandret i de indre landskaber, er der ingen, der kan tage fra os. Det mærkes og det er alt, der betyder noget

14/07/2024

Forleden på en af mine øve-ture mødte jeg en følsom hest der fik smag for selv at fortælle, hvor hun gerne ville have, at jeg lagde mine hænder - hvor der var noget der værkede og havde brug for støtte. Jeg oplever det igen og igen, at de i løbet af den tid jeg er der, langsomt åbner op og begynder at fortælle mere og mere. Peger med deres mule, viser med deres øjne, øre, vejrtrækning, at her er noget, der trænger til opmærksomhed. Og forløsningen når jeg finder de "rigtige" steder er mærkbar og tydelig. Jeg føler mig som en ydmyg elev, hver gang jeg møder et nyt væsen. Hver og en har deres egne historier, deres egen unikke krop og deres eget unikke, indre landskab, som jeg må betræde nænsomt og kærligt. Med en respekt for, at de kompensationer kroppen har skabt, engang har været en god løsning. Og at kroppen grundlæggende skal føle sig tryg, for at en ny vej kan åbne sig. Det er den tryghed, jeg med mine hænder og min egen krop må facilitere.

En rørende dans. Det er sådan det føles, når det lykkes at finde det rum sammen. Når mødet bliver åbent og ikke-dømmende og når jeg for en stund kan lægge min egen agenda væk. Det er derfor, jeg er gået ind i dette her felt. Fordi jeg tror på hestenes egen stemme i dette her. Fordi jeg tror på, at deres krop ved mere, end vi giver dem credit for. Hvis de vel og mærke får plads og tid og rum til at udtrykke sig, uden at blive korrigeret. Hos mig må hestene gerne flytte sig og udtrykke sig - det er i virkeligheden et helt afgørende element, at de føler, at de kan netop det. Det er her, det bliver sjovt.

Det er her, det hele giver mening.

09/07/2024

Let me hold you - just for a little while.