HedelundHunde

HedelundHunde Specialsøgshundeuddannelse med hovedvægt lagt på Naturplejehunde.

“Naturen skabte værktøjet, vi udvikler potentialet”

Certificerede specialsøgshunde med individuelle kompetencer til screening for Bilag IV-arter, invasive planter og vednedbrydende svampe.

01/03/2025

Nu laddar vi upp inför Elmia Hund som vi är stolt partner till. Och då gör vi så klart det på Elite Hotels som sponsrar oss. En fantastisk helg helt enkelt!

Kom och prata sökhundar med oss!

Unleash the power of search dogs.
_________________________________

22/02/2025
Uddannelsen som Naturplejehundefører er blevet endnu bedre. Vores erfaringer fra vores tidligere uddannelseshold har bet...
11/02/2025

Uddannelsen som Naturplejehundefører er blevet endnu bedre. Vores erfaringer fra vores tidligere uddannelseshold har betydet, at vi forlænger Naturplejehundeføreruddannelsen med 50 %, så vi kan gå endnu mere i dybden med nogle af de områder, som er essentielle for at opnå den høje standard som det kræver, for at man bliver certificeret inden for vores specifikke område. Vi er, som bekendt, den eneste Specialsøgshunde-virksomhed i Danmark, der er medlemmer af BOSH - Branschorganisationen för Sökhundar og derfor skal vi leve op til den fælles nordiske standard, som er sat af BOSH.

Endvidere er vi den eneste danske specialsøgshunde-virksomhed, som er akkrediteret af LANTRA (UK).

Vi har nu åbnet for tilmeldinger til vores tredje uddannelseshold, som påbegynder uddannelsen d 31. maj 2025.

Vi holder gratis Informationsaften på vores Træningscenter i Slangerup tirsdag d. 8. april.

Læs om uddannelsen som Naturplejehundefører på vores hjemmeside :

https://naturplejehunde.dk/naturplejehundef-reruddannelsen













BOSH - Branschorganisationen för sökhundar

HedelundHunde - Naturplelehunde tilbyder uddannelsen som Naturplejehundefører til alle, som kunne tænke sig at bidrage til at bevare biodiversiteten og den hjemmehørende danske bestand af dyr og planter. En naturplejehund vil være en hjælp i naturforvalteres, naturbeskyttelsesorganisationer, fo...

16/01/2025

Hos HedelundHunde
www.naturplejehunde.dk
har vi nydt julen og nytåret og holdt lidt ferie også 😅 Nu er 2025 godt i gang og vi har igen taget fat på træningen af hundene. Allerførst så skal hundene vænne sig til vores drone, så de også kan arbejde når den er med og flyver i luften 😅













All the best wishes for a Merry Christmas and a Happy New Year for our collaborators in Denmark, Sweden, Norway, Scotlan...
23/12/2024

All the best wishes for a Merry Christmas and a Happy New Year for our collaborators in Denmark, Sweden, Norway, Scotland and England. We appreciate your professionalism, support and friendship.

2024 has been an amazing journey and we are excited to enter the new year with a confidence in the skills our dogs and handlers have earned so far….. and we have only just started.

Til Marts 2025, drager vi til Sverige og holder foredrag om Naturplejehunde.dk Vi glæder os til at møde en masse gode me...
21/12/2024

Til Marts 2025, drager vi til Sverige og holder foredrag om Naturplejehunde.dk
Vi glæder os til at møde en masse gode mennesker, vi glæder os til en inspirerende weekend med vidensdeling og erfaringsudveksling og ikke mindst, så glæder vi os til en weekend sammen med vores samarbejdspartnere 🐾

🎉 Idag släpper vi dagsprogrammet! 🎉

Den 1-2 mars blir det full fart inne på Elmia när Elmia Hund – Hundsport & Hund i tjänst går av stapeln för allra första gången.

Här väntar en spännande mix av:

🐶 Fartfyllda tävlingar i hela sju olika hundsporter
🐶 Spännande uppvisningar på tre olika platser
🐶 Inspirerande föreläsningar på två scener
🐶 Inofficiell utställning av brukshundraser
🐶 Försäljning av allt du och din hund behöver i två mässhallar

Kika in dagsprogrammet på vår webb redan nu – nya aktiviteter tillkommer dessutom löpande. Där finns allt för ett aktivt hundliv! 👇

https://www.elmia.se/hund/for-besokare/vad-hander-pa-massan/dagsprogram/

Välkomna till två dagar fyllda med kunskap, inspiration och upplevelse! 🌟

Og I sidste uge var EcoTech - Ingeniøren, forbi os til en snak om Naturplejehunde og hvilke muligheder, der ligger i anv...
13/11/2024

Og I sidste uge var EcoTech - Ingeniøren, forbi os til en snak om Naturplejehunde og hvilke muligheder, der ligger i anvendelsen af lowtech i en verden, hvor hightech ofte synes at være det eneste brugbare værktøj.

Det er lææænge siden at naturen selv udviklede det mest fintfølende instrument til at opfange duftmolekyler vi nogensinde har set og så er det oven i købet fastmonteret på en platform, som ikke behøver veje eller frit luftrum til at kunne styre uden om træer, buske, grøfter, åer eller menneskeskabte strukturer.

https://pro.ing.dk/ecotech/artikel/paa-faerten-af-japansk-pileurt-og-bilag-iv-arter-hundesnuder-bruges-i-naturovervaagning













Fotogenkendelsessystemer, kunstig intelligens og droner dominerer forskningen og praksis i naturovervågning. Men som de første i Danmark omfavner Hans og Jette en ældgammel metode til artsovervågning med hunde.

I går havde vi den store fornøjelse at få lov til at præsentere Naturplejehundene på Vejdirektoratets årlige ERFA-dag un...
08/11/2024

I går havde vi den store fornøjelse at få lov til at præsentere Naturplejehundene på Vejdirektoratets årlige ERFA-dag under overskriften “Grøn Infrastruktur”. Det var fantastisk at få lov til at stå over for så mange dedikerede og dygtige fagfolk og fortælle om Naturplejehunden, som et grønt værktøj, der kan anvendes i kortlægningen af invasive planter, vednedbrydende svampe og Bilag IV-arter. Spørgelysten og interessen var stor og vi er nærmest helt høje af den imødekommenhed, som vi er blevet mødt med over alt, hvor vi har banket på døren.

Lige om lidt er vores første Flagermushund klar og den vil supplere de øvrige certificerede Naturplejehunde, som er specialiserede indenfor screening for Japansk Pileurt og Kæmpe Bjørneklo. Der ud over har vi også en Naturplejehund, der er specialist i at screene træer for Stor Kulsvamp.

Læs mere på www.naturplejehunde.dk













24/10/2024
17/10/2024

Naturplejehunde fra HedelundHunde er uddannede til at lokalisere enten invasive planter, Bilag IV arter eller vednedbrydende svampe. Vores Springer Spaniel “Zappa” på lidt over et år er trænet til at lokalisere Japansk Pileurt. Netop den plante er invasiv og meget svær at bekæmpe, når den først har fået fodfæste. Derfor er det vigtigt, rigtig tidligt i bekæmpelsesforløbet, at finde de første små planter inden de får etableret sig.
Japansk Pileurt kan være ødelæggende for bygningsfundamenter og gøre ejendommen ubeboelig. Bekæmpelsen er omstændig og kan være bekostelig og det er vigtigt at alle plantedele bliver fjernet fra jorden, hvis planten forsøges opgravet.
Det område er “Zappa” skarp på og hans fine snude kan opfange selv små plantedele eller tidlige spirer, som det menneskelige øje overser.
Læs mere på www.naturplejehunde.dk













Vi er rigtig stolte af, at   Branschorganisationen for Sökhundar i går meddelte os, at HedelundHunde - Naturplejehunde, ...
05/10/2024

Vi er rigtig stolte af, at Branschorganisationen for Sökhundar i går meddelte os, at HedelundHunde - Naturplejehunde, som den første danske virksomhed, er blevet optaget i brancheorganisationen, som fuldgyldige medlemmer.

Brancheorganisationens bedømmere har gennemlæst og vurderet vores virksomheds krav til certificering (på svensk kaldet tjänstbarhetsbedömning) og enstemmigt vurderet, at HedelundHunde - Naturplejehunde opfylder branscheorganisationens høje krav til såvel faglig professionalisme, god virksomhedspraksis og certificeringsstandarder.

Derfor vil Naturplejehundeførere uddannet hos os, ikke bare være certificerede efter standarder, der er godkendt af i Storbritannien, men nu også af BOSH i Skandinavien.

Vi tager vores ansvar alvorligt, når det kommer til uddannelse af og vores integritet er meget vigtig. Derfor er det også helt naturligt for os, at overlade opgaven med at eksaminere vores kursister til objektive bedømmere. Vi vil simpelthen ikke have flere kasketter på samtidig. Det handler om tillid. Tillid til at vores kunder ved hvad de får.

Vi står solidt på skuldrene af vores dygtige mentorer i England og er taknemmelige for al den ekspertise, som vi kan trække på der. Uden dem stod vi ikke her i dag.

Vi føler os godt klædt på til at sende de første af vores certificerede Naturplejehunde ud og løse opgaver med at kortlægge de arter, som de hver især er uddannede i at lokalisere.

27/09/2024

Så kom der sådan en lille fis på ophold 🙈 bare lige nogle måneder….

Hos HedelundHunde - Naturplejehunde, fortæller vi gerne, at vores hunde er "certificerede", men hvad vil det egentlig si...
25/09/2024

Hos HedelundHunde - Naturplejehunde, fortæller vi gerne, at vores hunde er "certificerede", men hvad vil det egentlig sige ?

Det kræver en lille forhistorie, at forklare både betydningen af og baggrunden for, at vi hos HedelundHunde, har valgt at lade vores Naturplejehunde certificere. Se, - i Danmark og for den sags skyld i hele Skandinavien, kan man ikke tage en officiel ungdoms- eller voksenuddannelse som hverken narkotikahundefører, sprængstofhundefører, skimmelsvampehundefører, specialsøgshundefører, blindehundefører, læsehundefører osv. Der findes simpelthen ikke en national fælles standard for, hvad det kræver, før man må kalde sig hundefører. Så i princippet kan alle, som ejer en hund eller kan låne sig frem til en, gå ud og sælge en ydelse og fortælle at deres hund er specialist i at finde noget helt specielt. Det vil vi gerne lave om på, så derfor har vi i stedet valgt nogle andre løsninger, som vi mener er gode og som flugter med vores grundholdninger om integritet og troværdighed.

Når en Naturplejehund bliver certificeret ved HedelundHunde, så er der gået en masse forud for dette. Undervisningen af nye Naturplejehunde sker på hundens præmisser, hvor frivillig adfærd og positiv forstærkning er nøgleelementer i træningen. Vi tilsikrer, at nye Naturplejehundeførere er sikkerhedsmæssigt godt klædt på i forhold til teoretisk viden om sikkerhed på arbejdspladsen og sørger for, at de er i stand til at udføre principperne i praksis, når de arbejder med deres Naturplejehund. Alle Naturplejehundeførere undervises i dyrevelfærd, så Naturplejehunden altid er sund og rask, - fysisk såvel som mentalt. De er uddannet i at kunne yde førstehjælp i felten, hvis deres hund kommer til skade under udførelsen af arbejdet og alle har et godt kendskab til gældende lovgivning på de nødvendige områder.

For at bevare vores integritet og troværdighed har vi valgt at hente bedømmere fra England, Skotland, Wales eller Nordirland over for at vurdere om der kan ske certificering, når den 8 måneder lange uddannelse hos os afsluttes. Bedømmerne er godkendte af LANTRA, som er en af Storbritanniens største udbydere af uddannelse, kvalifikationer og karrierevejledning for landbaseret industri i UK og Irland og har mange års erfaring som Conservation Detection Dog instruktører.

Der ud over er HedelundHunde medlem af BOSH - Branschorganisationen for Sökhundar, som er en samlende kraft og en platform for engagement, kundskab og kompetencer inden for specialsøgshundeområdet. Gennem det skandinaviske samarbejde i BOSH har vi et netværk omkring os, hvor vi kan vidensdele og sammen gøre os alle bedre.

Så når en af vores Naturplejehundeførere kalder sig "certificeret", så er det fordi han/hun har gennemført en grundig uddannelse hos os, der betyder, at de rent faktisk har noget af have det i, når de fortæller, at deres hund er specialist i at finde enten en invasiv plante, en vednedbrydende svamp eller en beskyttet dyreart.

I modsætning til mange andre, sad vi hos HedelundHunde ikke på terrassen og nød den skønne varme sensommer i den forgang...
09/09/2024

I modsætning til mange andre, sad vi hos HedelundHunde ikke på terrassen og nød den skønne varme sensommer i den forgangne weekend. Vi havde nemlig nogle af vores kursister fra Naturplejehundeføreruddannelsens Hold 1, oppe til eksamen, hvor de nye hundeførere blev eksamineret af to prøvesagkyndige fra Kryus Canine Ltd i England, der er godkendt af Lantra UK.
Eksamen bestod af en skriftlig prøve og to dage med praktisk hundearbejde.
Derfor er vi hos HedelundHunde - Naturplejehunde, super stolte over vores tre ny-certificerede Naturplejehundeførere, Mogens med hans FT Springer Spaniel “Bertil”, Regitze med hendes FT Cocker Spaniel “Ricky” og Anette med hendes Labrador Retriever “Alfa”, der nu er de første tre Naturplejehundeteams, der er uddannet i Danmark efter høje britiske standarder.
“Bertil” kommer til at arbejde med kortlægning af Japansk Pileurt, “Ricky” med Kæmpe Bjørneklo eller Flagermus og “Alfa” med screening af træer for Stor Kulsvamp. “Alfa” er allerede så langt fremme i sin uddannelse at han og Anette, indgår i vores team af operative Naturplejehunde. Vi har endnu to hundeteams klar på affyringsrampen, som også snart bliver operative og der ud over starter Hold 2 på deres 7 måneder lange uddannelse allerede i næste måned. Ind til da ønsker vi Mogens, Regitze og Anette samt deres fantastiske hunde et kæmpe tillykke med deres flotte certificering og glæder os til at sende dem ud på opgaver i naturen, hvor de kan løse kortlægningsopgaver hurtigere og mere effektivt end de fleste.



Adresse

Sundbylillevej 5
Slangerup
3550

Åbningstider

Mandag 08:00 - 21:00
Tirsdag 08:00 - 21:00
Torsdag 08:00 - 21:00
Fredag 08:00 - 21:00
Lørdag 10:00 - 14:00
Søndag 10:00 - 14:00

Telefon

+4542317702

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når HedelundHunde sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til HedelundHunde:

Videoer

Del