Ragdollklubben er en specialklub under Felis Danica og Fife, som arbejder for at fremme interessen for og udbrede viden om katteracen Ragdoll. Klubben samler både opdrættere, udstillere og kælekatsejere om en lang række aktiviteter.
siden er for alle med interesse for Ragdolls.
Facebooksiden er åben for alle med interesse for ragdoll katte. Du behøver ikke være medlem af Ragdollklubben Danmark eller have en Ragdoll kat for at følge siden.
Facebooksiden består af opslag, som alle følgere er velkomne til at kommentere med billeder og tekst. Vi gør dog opmærksom på, at vi som specialklub under Felis Danica og Fife agerer inden for de rammer, som disse organisationer opstiller i forhold til opdræt og udstilling. Derfor mener vi, at en racekat har stamtavle, så du skal være indstillet på, at dette er en udbredt holdning i denne gruppe. Vi gør ligeledes opmærksom på, at der kun må reklameres for opdrættere, som er medlem af Ragdollklubben og dermed Fife i gruppen.
Vær med til at bevare et positivt fællesskab.
I Ragdollklubben Danmark er vi kendte for vores fællesskab, og det ønsker vi også at bevare her på Facebook. Vi ønsker derfor fra klubbens side en sober og ordentlig tone på siden. Derfor vil alle opslag, som indeholder injurierende udtalelser, skældsord eller lignende, som kan virke generende for sidens brugere og klubbens medlemmer, blive fjernet. Administrator kan til enhver tid udelukke brugere, der ikke overholder sidens anbefalinger for brug.
Er man betalende medlem af specialklubben Ragdollklubben Danmark er man velkommen i klubbens medlemsgruppe, som findes her: https://www.facebook.com/groups/2367583470018060/?source_id=105674710907381.
I medlemsgruppen hilses alle opslag, spørgsmål og billeder af ragdollkatte velkomne fra klubbens medlemmer. Dog gælder samme regler for fællesskabet og god opførsel som på Ragdollklubbens officielle Facebookside. Administrator har samme rettigheder som på siden, da en god tone og prioritering af det positive fællesskab er et must.