Skodborg Heste-Praksis

Skodborg Heste-Praksis Heste Praksis | Høgevej 3, 6600 Vejen, Ribe | Telefon: 2213 2500 | [email protected] | CVR: 277 hestepraksis og på hestehospital.
(19)

Dyrlæge, kiropraktik, tandpleje og reproduktion heste

Jeg er uddannet dyrlæge og har udelukkende arbejdet med heste, både i alm. Heste-tandpleje, kiropraktik, samt reproduktion hos hopper udgør en meget stor del af min praksis. Har du ikke tid til hverdag, kan der efter aftale laves tid her på klinikken til tandbehandling eller kiropraktik mm.

MIN HEST “TISSER” RØDT.Der er mange årsager til at en hest urin kan se  rød ud. “Tisser” din hest rødt er det ofte et te...
12/01/2024

MIN HEST “TISSER” RØDT.

Der er mange årsager til at en hest urin kan se rød ud.

“Tisser” din hest rødt er det ofte et tegn på sygdom. Årsagen kan være muskelskader, nyreproblemer, forgiftning mm. Du bør kontakte din dyrlæge.

Men ser du røde pletter i sneen hvor din hest har urineret, er der sansynligvis ingen grund til bekymring, hvis hesten ellers er sund og rask.

Hestens urin kan indeholde pyrocatechin, der er metabolitter (stofskifteprodukt) fra planter som hesten har ædt. Metabolitterne oxideres ved lav temperatur, eksempelvis ved kontakt med sne, og urinen farves rød.

Det kan se “farligt” ud, men har ingen betydning for hestens sundhed.

09/10/2022

Status er quo!

- er desværre den eneste nyhed vi kan komme med.

Intet er ændret i forhold til EU-forordningen, der tog vores faglighed fra os.

Vi skal snart til valg - vil du godt spørge din politiker, om de går ind for ret til faglig behandling af dit dyr?

Vi vil så gerne have lov at behandle dyr i henhold til nyeste forskning, og vores faglige viden.

På forhånd tak 🍀

(Vi vil være meget taknemmelige for din deling af opslaget 😍)

Kender Politi og Fødevarestyrelsen mon ikke lovgivningen?Efter svar fra Statsadvokaten er jeg godt nok i tvivl. Jeg har ...
20/07/2022

Kender Politi og Fødevarestyrelsen mon ikke lovgivningen?

Efter svar fra Statsadvokaten er jeg godt nok i tvivl. Jeg har fået svar og afslag på klager over dyrevelfærden på Mols Lab fra både Politi og Statsadvokat.

Jeg har i forbindelse med et besøg på Mols lab i april mdr, observeret dyr i en så dårlig tilstand, at det i mine øjne var en klar overtrædelse af Dyrevelfærdslovens §2 og 3. Mange af dyrene var under huld, havde hudproblemer og hovene var flossede, revnede og meget langtået.
Vedhæftet er billeder taget i perioden januar 22 til juni 22. I denne periode har der været tilsyn 3 gange, med deltagelse af Politi og Embedsdyrlægen.
Tilsynene gav ingen grund til anmærkninger.

Min anmeldelse af Mols Lab, blev ikke overraskende, totalt afvist af Politi og Fødevarestyrelsen, med den begrundelse, der ingen tynde dyr blev observeret, pelstabet og kløen på mange af hestene skyldes pelsskift og lange flossede Hove med store revner og sten i, har ingen betydning grundet der ikke er observeret halthed hos hestene.

At de tilsynsførende myndigheder først vil reagere, når dyrene er blevet synlige syge eller halte, er reaktiv forvaltning af dyrene. Dette er ikke i henhold til Dyrevelfærdsloven

Efterfølgende klagede jeg til Statsadvokaten over Politiets og Fødevarestyrelsens afgørelse. Efter forventning førte denne klage heller ikke til noget.

I svaret fra Statsadvokaten står der sort på hvidt, hvad mange længe har haft opfattelse af. Nemlig, at lovgivningen allerede nu forvaltes og håndhæves, som var der givet dispensation fra Dyrevelfærdsloven, samt at Mols Lab af Politi og Fødevarestyrelsen, meget fejlagtig opfattes som en Naturnationalpark.

Statsadvokaten skriver, at Mols Labs daglige tilsyn med heste og kreaturer på bestandsniveau rækker ud over hvad Mols Lab retsligt er forpligtet til i henhold til Dyrevelfærdslovens §9 stk 2.
Hermed antager Statsadvokaten at Mols Lab er dispenseret fra Dyrevelfærdsloven.

Dette er ikke korrekt.

Mols Lab har ingen dispensation fra Dyrevelfærdsloven.
Mols Lab har pligt til,som alle andre dyreholdere at tilse kreaturer jævnligt, samt at tilse drægtige køer, kalve og heste dagligt

Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg:
§ 6. Den besætningsansvarlige skal sørge for, at opstaldede kalve tilses mindst to gange dagligt, og at kalve, der holdes udendørs, tilses mindst en gang dagligt.

Bekendtgørelse af lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven):
§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.

Bekendtgørelse om lov af hold af heste
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/304

Det Veterinære sundhedsråd ang tilsyn af udegående dyr Tilsynsfrekvens for udendørs hold af dyr - Det Veterinære Sundhedsråd

Supplerende udtalelse vedr. udendørs hold af dyr samt fodring af disse - Det Veterinære Sundhedsråd

Ligeledes mener Statsadvokaten at Mols Lab er at betragtes som en Naturnationalpark.

Mols Lab er IKKE en Naturnationalpark.

Mols lab er et hardcore dyrefjendsk Rewilding projekt, lige som de kommende Naturnationalparker også bliver. Men… Mols Lab er IKKE registreret som en Naturnationalpark . Og Mols Lab har IKKE fået dispensation fra Dyrevelfærdsloven,

Ud af statsadvokatens svar kan jo læses at lovgivningen ikke kendes.
Ifølge §20a i Dyrevelfærdsloven er det KUN Naturnationalparker der kan dispenseres fra §9 stk 1 og 2. Og ingen dispensationer er givet endnu.

“§ 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at imødekomme hensynet til natur og biodiversitet i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse undtage bestemte dyrehold, der udsættes i en sådan naturnationalpark, og dyrenes afkom fra bestemmelserne i § 3 og § 9, stk. 1 og 2.”

Mols Lab SKAL følge Loven som alle andre mht til tilsyn.

Kravet for tilsyn gælder således også Mols Lab. Tilsynet skal ske på individniveau, ikke på bestandsniveau.
Dvs at dyrene skal tilses enkeltvis og ikke som en samlet flok

Hverken politi, Fødevarestyrelsen eller Statsadvokat ser det som noget problem
At heste og kreaturer har lange forvoksede/klove, med store revner og sten optrådt, sålænge der ikke observeres synlig halthed.

Hertil,kan jeg sige at dette ikke er i henhold til Dyrevelfærdslovens §3 eller Bekendtgørelse om lov af heste hold § 28 der siger at beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.

Statsadvokaten fortsætter: ved tilsynet d. 05.05.22 s*s heste med knap middel huld, men der observeredes intet, der var udover normal fysiologiske forhold.

Helt fejlagtigt mener den tilsynsførende dyrlæge fra FVST, at det er normalt at en hoppe taber i vægt og bliver tynd i forbindelse med foling.

Jeg har været heste-praktiserende dyrlæge i 30 år. I avls- og dermed folingssæson, arbejder jeg primært med reproduktion og dermed også med drægtige, folende og diegivende hopper.

En hoppe taber IKKE i vægt i forbindelse med foling. Evt. vægttab sker først når føllet er blevet ældre og og derved kræver større mælkeproduktion fra hoppen. Og dette vægttab, er end ikke normalt. En diegivende hoppe taber kun i vægt hvis management ikke er optimal. Dvs for lidt f***r, tandproblemer, parasitter mm.
Så.. Hr Statsadvokat, fejl.

Især for diegivende og drægtige dyr er et godt huld meget vigtigt, da både drægtighed og diegivning kræver et øget forbrug af energi og dermed større f***rindtag

Fødevarestyrelsens egne krav til udegående dyr er at de skal være i godt huld Udegående dyr,
Det veterinære sundhedsråd anbefaler også.godt huld.

Statsadvokaten fortsætter følgende, at han er enig med mig i, at vurdering af huld, beror på de faktuelle forhold.
Dette har jeg aldrig skrevet, tvært imod. Huld ikke kan diskuteres. Kan der ses knoglefremspring, ribben, mangel på muskelmasse er hesten under huld, og dette står ikke til diskussion, uanset hvor og hvornår dyrene tilses.
Så endnu en fejl.

Jeg får trods alt medhold i at nogle enkelte dyr var under huld. Sandheden er at mange af dyrene var under huld, kun få var over huld.
Statsadvokaten fastslår følgende, at det ikke er strafbart at enkelte dyr er under huld, da man jo har en forventning om at græsset snart begynder at gro.

Man kan jo ikke undskylde udsultning af dyr, med at de vil få,f***r om 2 mdr…..

Mon jeg ikke vil få en bøde, hvis jeg på motorvejen køre 130 på en strækning med fartbegrænsning på 110? Også selv om jeg påpeger at om 2 km sættes den lovlige hastighed op til 130?

Endvidere skriver Statsadvokaten at Fødevarestyrelsens retningslinjer er, at dyrene SOM UDGANGSPUNKT skal være i godt huld.

Dette er heller ikke korrekt. Fødevarestyrelsens retningslinjer er, at udegående dyr SKAL være i GODT HULD. Der står INTET sted i lovgivningen at udegående dyr “som udgangspunkt” skal være i godt huld. Se vedhæfte sammenfatning af lovkravene fra Dyrlæge Lene Kattrup.

Så endnu en fejl fra Statsadvokatens side og endnu et klart bevist på den gradbøjning, de udøvende myndigheder er begyndt at acceptere.

Jeg mener at med svaret fra Statsadvokaten , meget klart vises en accept og gradbøjning af hvad der er lovligt og ikke lovligt mht til Dyrevelfærden i Danmark.
Svaret lugter langt væk af, accepten af udsultning af de store græsædende dyr i Naturnationalparkerne er helt i orden, set fra Statens side.

Lidt den samme begrundelse kommer Statsadvokaten med mht til hvorfor de dårlige Hove der ses på mange af hestene ikke har betydning. For her i Juli mdr vil der ske et tilsyn, netop med focus på Hove og klove.

Tror I at Hr Jensen, der har en hest gående med meget lange og dårlige Hove, slipper afsted med at sige, at smeden jo er bestilt til om 2 mdr?

Med hensyn til PELSTAB nedgøres min faglige vurdering helt. For mig er det en patologisk tilstand, når langt største delen af hesten klør voldsom og der ses kraftigt pelstab, med helt hårløse pletter flere steder på kroppen.

Statsadvokaten konkludere, at Embedsdyrlægen har helt ret i, at der udelukkende er tale om naturlige og forventelige forhold.

Men… heste klør ikke voldsomt i forbindelse med pelsskift, fra vinter til sommer pels. En normal hest vil bare have et tydeligt tab af hår og vil ikke miste hårene i store plamager og have patologisk kløen.

Så Hr Statsadvokat og embedsdyrlæge. I tar fejl endnu engang.

En hest blev også anmeldt pga af sår fra et stramt GPS halsbånd. Denne klage blev også pure afvist, idet hverken politi eller embedsdyrlæge så gnavesår.

Kik på mine billeder og vurder hvad I ser? Jeg ser tydelig sår. Og det er der andre der også har set.

Jeg håber virkelig på at mine dyrlæge kollegaer, begynder at komme lidt mere på banen.

Dette lovskred, der er ved at ske mht dyrevelfærd MÅ og SKAL stoppes.

Mols Lab er ikke engang en Naturnationalpark og alligevel accepteres forhold der klart ikke er i henhold til gældende lovgivning.
Hvad tror I der sker, når der udsættes flere dyr i de 15 NNP vi har her i Danmark?

Som dyrlæger kan vi i hvert tilfælde ikke begive os ind i parkerne om vinteren. For melder vi ikke forholdene, at der intet tilgængeligt f***r er til rådighed for dyrene, gør vi noget strafbart.
Vi har som dyrlæger pligt til at anmelde forhold, der ikke opfylder Dyrevelfærdsloven. Vi har pligt til at handle samvittighedsfuldt (Dyrlægeløftet) og vi har pligt til at reagere hvis dyrs sundhed tilsidesættes (Dyrlægeloven §8 stk 1 og 2).

Er det rimeligt, at vi som dyrlæger, ikke kan besøge 20%af Danmarks skove lovligt? (Statsskove i DK er på ca 124000 he, NNP er på 25000 He Jana Clausen

Men ikke mindst, er der rimeligt at statsadvokaten får det sidste ord? En statsadvokat der helt tydeligt ikke kender lovgivningen og lader sig påvirke af Politi of Fødevarestyrelsens blinde accept af Mols Labs dyrefjendske virken?

De vedhæftede billeder er taget af Per Øxenholt , Søren Brink og Svend Andersen og undertegnede.

Hertil kan nævnes at billederne er taget lige op til eller inden for 14 dage hvor Politi og Fødevarestyrelsen har være på tilsyn på Mols Lab. Tilsyn der ikke har givet grundt til anmærkninger😳?
Hvad synes I? Er hestenes og kreaturernes sundhedstilstand i orden?

Netop hjemvendt fra en lang arbejdsdag. Sluttede af med en dejlig oplevelse.Jyde hoppen Ida blev forenet med sin kommend...
08/06/2022

Netop hjemvendt fra en lang arbejdsdag. Sluttede af med en dejlig oplevelse.
Jyde hoppen Ida blev forenet med sin kommende “adoptivsøn” Dv føllet MillionHit.
Ida havde mistet sit føl i tirsdag og MillionHit sin mor i mandags.

Der er godt nok lidt langt ned til “malkeriet” synes Million? Men hvor der er vilje er der vej😉
Dejligt med dyr, der får en chance og ejere der vil gøre alt for deres heste.

Det er ikke lige det, der er kendetegn for dyrene på Mols Lab, Fussingø og andre arealer med helårsgræsning uden vinterfodring.

Mon dette føl havde overlevet i de kommende Naturnationalparker. Eller havde han mon lidt en langsom død uden sin mor?
Svaret er vel lige til?

Mols-labI denne uge har jeg været en tur på Mols Lab. Græsset gror nu mange steder, så dyrenes værste trængslen mht sult...
26/04/2022

Mols-lab

I denne uge har jeg været en tur på Mols Lab.
Græsset gror nu mange steder, så dyrenes værste trængslen mht sult er overstået for nogle måneder.
Vintermånedernes strabadser, har ikke undgået at sætte deres spor, tiltrods for at denne vinter har været meget mild pg der er fodret sporadisk.

Få heste er decideret fede, nogle i normal huld og en del, der huldmæssigt ligger under normal. Dette gør sig især gældende for plage og unghestenes vedkommende. Loven siger at udegående heste skal være i godt huld samt have adgang til græsdækket areal, der er afpasset til antallet af dyr.

Der er en del vommede plage og hopper, hvor det er svært at vurdere om det er pga indvoldsparasitter, fejlernæring eller drægtighed.
På dette tidspunkt burde hopperne have folet eller være højdrægtige. Men med den reproduktions- strategi Mols Lab køre, med hingste der bedækker ungdyr og ældre hopper året rundt , står det hen i det uvisse mht status for drægtighed.

De meget langhårede plage fortæller noget om dårlig trivsel hos disse ungdyr.

En hest der har adgang til for lidt grovf***r, fyldt med indvoldsorm eller på anden måde er syg eller ikke trives, vil være mere langhåret og smider vinterpels, langt senere end hest i god trivsel. Underernæring, fejlernæring, sygdom og nedsat immunforsvar fremmer også angreb af lus på dyrene. En stor del af dyrene kan se ud som de har problemer med lus eller andet utøj.

En del heste har flossede, flækkede og lange Hove.

Vedhæftet er også et billede af et aflukke, som jeg antager ikke er afgræsset i vinter. Viser lidt om hvor lidt græsset gror i løbet af vintermånederne.
(At Rasmus Ejrnæs, der er en af hovedmændene bag Naturnationalparkerne, siger han slår græs 10 gange i løbet af vinteren i sin egen have, siger nok lidt om den manglende evidens og seriøsitet bag projektet “Naturnationalparker”).

Jeg er blevet gjort opmærksom på at i Rewilding.dk er der nogen der mener at der er snydt med billederne, at billederne ikke er fra i år eller ar det ligefrem er billeder fra udlandet.
Dette er IKKE korrekt. Er der nogen der vil have dokumentation kan både jeg og Mette Bøgedal bevise at billederne er taget torsdag d. 21.04.22 på Mols Lab. Det 1. Billede er dog taget d. 02.04.22

Naturnationalparker og dyrevelfærd.I NNP skal udsættes store græsædende dyr på helårsgræsning og uden vinterfodring.Dett...
16/04/2022

Naturnationalparker og dyrevelfærd.

I NNP skal udsættes store græsædende dyr på helårsgræsning og uden vinterfodring.

Dette kan kun muliggøres hvis der gives en dispensation fra Dyrevelfærdslovens §3 og §9 stk 1 og 2.

Hermed mister dyrene i parkerne ALLE rettigheder til f***r, rent vand, ly, tørt leje og jævnligt tilsyn.

Rettigheder, som alle andre tamdyr ejet at private har.

Med dispensation vil der være en lovgivning for de privat ejede dyr og en anden lovgivning for dyrene på statens arealer.

Og dette bliver kun starten. Der lægges helt klart op til at dispensationen også kommer til at gælde alle private dyr, de sættes på helårsgræsning, uden vinterfodring.

Dette sker flere og flere steder, idet der er store penge at tjene på udegående udsultede tamdyr.

En stor glidebane vi er ude på. Så få nu underskrevet og delt nedenstående borgerforslag.

STOP STATSSTØTTET VANRØGT AF VORES TAMDYR.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-10885

Folketinget har besluttet, at der skal oprettes 15 naturnationalparker i Danmark. Den første tages i brug i foråret 2022 og ligger i Gribskov. For at

Naturnationalparker, dyrevelfærd, friluftsliv og sidst men ikke mindst borgerforslag. https://www.borgerforslag.dk/se-og...
03/04/2022

Naturnationalparker, dyrevelfærd, friluftsliv og sidst men ikke mindst borgerforslag.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-10885&fbclid=IwAR1yt2JlhJBPEZovnvnknl81ynt9ktzXPqGPGY3qgXc6R4KeKS3TWGoZxeE

Støt rigtig gerne op om dette borgerforslag der siger nej til en dispensation fra dyrevelfærdsloven. Uden dispensation vil det ikke være nødvendigt med indhegninger af vores dejlige natur, da de store græssere så ikke kan udsættes, uden at dyrevelfærdsloven brydes.

Hvis man har fulgt lidt med i debatten ang Naturnationalparker, er det jo kendt at de 10 sidste Naturnationalparker er udpeget.

15 af Danmarks flottes skove og naturområder skal indhegnes og der skal udsættes store græssere, som ex. heste, kreaturer, bison og Elge. Selv æsler er på tale, selv om disse aldrig har været hjemmehørende i Danmark. De store græssere skal gå på helårsgræsning, uden vinterfodring. Dvs de udsættes, velvidende at sult og dermed lidelse, ikke kan indgåes.

Brugen af de store græssere er kun muligt, hvis der gives en dispensation fra Dyrevelfærdslovens §3 og §9 styk 1 og 2.
Hermed mister dyrene alle rettigheder til f***r, rent vand, ly, tørt leje og tilsyn. Tilsynet skal nu kun ske jævnligt. Dvs 1 gang om dagen eller 1 gang om året? Hvem bestemmer det?

Dyrene skal kun tilses på bestandsniveau og ikke som reglerne er nu, på enkeltdyrsniveau. Staten kan hermed ikke gøres ansvarlig for det enkelte dyrs lidelser. Dvs STATSSTØTTET VANRØGT AF DYR.

Men det er ikke kun dyrevelfærden der står på spil. Det kommer også til at påvirke skovens brugere og dermed friluftslivet rigtig meget.

Bliver statsskovene indhegnet, lukkes der for mulighederne for at vi kan bruge skovene som vi plejer.
Intet menneske med forstand på dyr vil gå ind i en indhegning med sin hund, hvis der går kreaturer derinde. Hvis der er noget en ko med kalv ikke kan lide, så er det en hund.

Er man rytter med lidt sund fornuft, rider man heller ikke ind i en indhegning hvor der går en flok heste, ofte med en eller flere hingste i flokken.

Børnehaver, kørestole brugere, forældre med klapvogne, MTB’er mm kan heller ikke bevæge sig frit i NNP.

Hestevognskørsel bliver umuligt da alt adgang kommer til at foregå via færiste eller smalle låger.

Hundeslæde kørsel på statens arealer kan man også skyde en hvid pind efter.

Allerede nu er der flere tilfælde hvor folk er blevet løbet ned/angrebet af dyr i parkerne.

Brugerne bliver gjort opmærksomt på at adgang er på eget ansvar. Dvs ingen forsikring dækker hvis du kommer til skade.

01/04/2022

I de danske naturparker befinder dyr sig i menneskers varetægt, og derfor forpligtiger loven os allerede til at tilse dyrene. Løsningen er derfor ikke en særlov for vilde dyr, skriver dyrlægerne Carsten Fihl og Helle Slot.

26/03/2022

Af Jørn Rasmussen, civilingeniør   Så blev yderligere ti naturnationalparker udpeget og miljøminister Lea Wermelin, Danmarks Naturfredningsforening og hovedagitator Rune Engelbrecht Larsen glæder sig over den store folkelige opbakning til initiativet med reference til den af DN bestilte opinio...

25/03/2022
04/03/2022

Den første af de 41 eksperter, der har bidraget anonymt til videnskabelig rapport nr. 460 fra DCE under Aarhus Universitet, siger nu fra overfor projektledelsen. Rapporten, der har kostet knap 3 mio. kr., skulle opstille en dansk naturindikator, men benyttede sig af en kontroversiel metode […]

26/02/2022

Så blev der ordet tænder. Med stor hjælp af Mantas Žemaitis

Skal din hoppe ifoles? Reproduktion sæsonen står lige for døren. Hos Skodborg Heste-praksis har vi allerede scannet og i...
21/02/2022

Skal din hoppe ifoles?

Reproduktion sæsonen står lige for døren. Hos Skodborg Heste-praksis har vi allerede scannet og insemineret de første hopper.

Vi står klar til at hjælpe dig med ifoling af din hoppe i kommende avlssæson.

Vi tilbyder inseminerering med både frost og kølesæd, samt de nyeste behandlingsformer til problem hopper.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få lavet en plan, for netop din hoppe i den kommende sæson.

Vi kører ud til både inseminere og behandling . Men der er også mulighed for at hoppen kan blive opstaldet.

Har I spørgsmål ring eller skriv til
Lotte : 22192500
Mantas : 91832452

17/02/2022

Rewilding og naturnationalparker er noget der sætter gang i debatten. Dyrlæge Lotte Bøgedal udtaler sig her om sin mening om emnet.

Med stor fare for at få verbale hug af biologerne har jeg lige et par spørgsmål?I modsætning til insektbiologernes altvi...
15/02/2022

Med stor fare for at få verbale hug af biologerne har jeg lige et par spørgsmål?

I modsætning til insektbiologernes altvidendhed om de store græssere, indrømmer jeg gerne min uvidenhed angående insekter.

I sin tale om Naturnationalparker starte Lea Wermelin med at omtale bl.a. sommerfuglen Perlemorrandøje.

Angående denne har jeg læst mig til følgende:

Perlemorrandøje er især udbredt i Sydeuropa, larverne lever på forskellige arter af græsser og overvintre på fåresvingel, der er en græsart, der vokser på tørt og veldrænet jord🤔

Stemmer det overens med udsættelse af heste og kreaturer med et alt for højt græsningstryk i Naturnationalparkerne?
Mon ikke der er stor sandsynlighed for at larverne bliver spist?

At der ikke ses mange Perlemorrandøjer i Dk, kan det mon skyldes at Danmark ligger for nordligt i deres udbredelses zone?

Den “naturlige” hydrologi der er så ønskværdigt for biologerne, skaber jo ikke lige frem gode vilkår for Fåresvingel, hvor larver overvintre?

Måske jeg har misforstået noget. Så jeg vil sige ligesom Rasmus Ejrnæs “ please.. oplys mig.

Endnu en forsker, der ikke bliver hørt i debatten om NNP.Læs her hvad Seniorrådgiver AU bioscience,  Jesper Bak m.fl. sk...
15/02/2022

Endnu en forsker, der ikke bliver hørt i debatten om NNP.

Læs her hvad Seniorrådgiver AU bioscience, Jesper Bak m.fl. skriver.

Starter lige med konklusionen:

“Vi vil med dette indlæg gerne pege på, at forslag om at 'genforvilde' alle naturtyper sandsynligvis både vil være i strid med Habitatdirektivet og med beskyttelsen af biodiversitet.

Samtidig vil vi anbefale, at beslutninger om natur og biodiversitetsbeskyttelse bygger på faktuel viden om vores økosystemer og ikke på et koncept, at helårsgræsning med store dyr er forudsætning for genforvildning, hvor effekten på biodiversitet er ukendt.”

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forskere-genforvildning-vil-skabe-problemer-baade-juridisk-og-for-naturen

KOMMENTAR: Naturnationalparker optager meget plads i forhandlingerne om en ny natur- og biodiversitetspakke. Men forslaget stammer fra en debatbog, og der er behov for mere dybdegående konsekvensanalyser og en skelnen mellem naturtyper, skriver forskere fra AU og KU.

TANKEN ER JO AT DYRENE SKAL DØ I NNP.Noter fra 1. møde med den videnskabelige arbejdsgruppe den 26/11-2020 kl. 9-13 vedr...
13/02/2022

TANKEN ER JO AT DYRENE SKAL DØ I NNP.

Noter fra 1. møde med den videnskabelige arbejdsgruppe den 26/11-2020 kl. 9-13 vedrørende processen med etablering af naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov

“Dyrevelfærd og bestandsregulering
Det vurderes fra flere af medlemmerne (bl.a. Hans Henrik Bruun, Rasmus Ejrnæs) som afgørende, at man diskuterer og undersøger de lovgivningsmæssige muligheder (evt. kategorisering som ”kept wild” som i England) for at acceptere, at de udsatte pattedyr betragtes som vilde dyr, som får lov til at ældes, blive svækket og dø en naturlig død på arealerne.”

Hvordan kan regering og biologer dog stadig påstå, at ingen dyr i Danmark, underforstået Naturnationalparker, må dø afslut.
Det er jo helt klart med i overvejelserne med etablering af NNP lige fra starten, at dyrene ikke skal/kan klare sig.

Her står sort på hvidt at dyrene skal blive svækket og dø en “naturlig”død på arealerne.

Hvad er der naturligt ved at dø af sult i en indhegning. Dyr på helårsgræsning, uden vinterfodring dør ikke af alderdom. De dør af sult og sygdom, grundet udmagring og forgiftning, der gradvist nedbryder organer, så dyrene lider en langvarig og smertefuld død. De tvinges til at spise alt, også hvad der er giftigt for dem.

Morten DD har bl.a. udtalt, at dyrene jo gerne, sidst på vinteren, spiser gyvel ( der er giftigt for både heste og kreaturer). Man behøver ikke at være dyrlæge, for at forstå hvorfor dyrere spiser gyvel. Kan det måske tænkes at de er sultne Morten DD🤔?

At både hest, elg og bison historisk er forsvundet fra Danmark som vildtlevende, før mennesket kunne være den udløsende faktor ifht. deres uddøen, tages der intet hensyn til.

I noterne er det også anført, at overveje mulighederne for at anvende en mere reaktiv frem for proaktiv bestandsforvaltning. Dvs der fodres først (hvis der overhovedet fodres), når dyrene er tæt på at dø. Så endnu engang: planen med NNP er at dyrene skal lide og dø, til fordel for insekter og svampe.

Og endnu en udtalelse fra Morten DD. Manden der har ansvaret for dyrene på Mols Lab: Dyrene må gerne dø, jeg har ingen forstand på husdyr. Meget betryggende😳

Rasmus Ejrnæs har endnu engang besøgt Mols Lab i selskab med DR Nyheders YouTube-kanal. Jeg ved ikke om det er lovligt a...
09/02/2022

Rasmus Ejrnæs har endnu engang besøgt Mols Lab i selskab med DR Nyheders YouTube-kanal.
Jeg ved ikke om det er lovligt at dele, så det gør jeg ikke.

Rasmus Ejrnæs evner åbenbart det ingen andre gør. Han ved hvad dyr tænker og føler🤔 ikke engang jeg, med 50 års erfaring i arbejde med heste, deraf de 30 som dyrlæge, tør påstå jeg ved hvad dyr føler.
Men en ting ved jeg med 100% sikkerhed og det er at INTET DYR ønsker at dø af sult. Dette er en meget lidelsesfuld død.

Ejrnæs udtaler:

En hest der løber er ikke sulten!

Vrøvl. En hest er et flokdyr og vil altid følge flokken. Selv et hårdt såret eller sygt dyr vil løbe, hvis flokken løber. Førtst når dyret er så afkræftet, at det ikke mere kan flytte sig vil det opgive at følge flokken. Næste trin er herefter døden.

Dyrene må ikke sulte!

Rigtigt nok, dyrene i Danmark må ikke sulte, da her endnu ikke er givet dispensation fra Dyrevelfærdslovens §3. Det respekteres bare ikke på Mols. Hvem bestemmer om dyrene sulter? Det gør biologer. De selvsamme biologer der er Rewilding-fanatikere og ikke kender til ordet Vinterfodring.
Ejrnæs udtaler at et dyr hellere vil dø af sult end at blive skudt….. lad lige den hænge lidt så I kan fordøje den idiotiske udtalelse.

Dyrene på Mols Lab er vilde og sulter derfor ikke.

Dyrene er udviklet til at leve i den frie natur hele året rundt. Måske for mange 1000 år siden, men er efterfølgende blevet domesticeret. Bare fordi en flok insektbiologer lukker tamdyr ud i en lille indhegning, bliver de ikke vilde. Vilde dyr lever ikke bag hegn. Dyr bag hegn er lig med ansvar. Et ansvar for at dyret som minimum har adgang til f***r, vand, tørt leje, ly og tilsyn.
I Danmark vokser græsset ikke i 5 mdr fordi klimaet er for koldt. Græs er kreaturer og hestes vigtigste fødekilde.
Så Hr Ejrnæs… endnu engang har du uret. Dyrene på Mols Lab sulter og er ikke vilde.

Dyr der parre sig har det godt!

Dyr parer sig, også selv om de ikke har det godt. Især hvis det ikke er hingsten, der er ved at dø af sult. En hingst vil springe på enhver hoppe også selv om den er syg. Kun sult er en større drift end sex/parring. Bliver hoppen drægtig vil naturen gå sin gang og der vil måske komme et føl. Måske til stor belastning af hoppen, der vil blive endnu mere svækket.
Når hingsten går frit med hopperne vil føllene også ofte komme til verden sent eller tidligt på året. Dvs de bliver overladt til sig selv, i koldt, blæsende og regnfuldt vejr. Lider herved unødigt.
Så… forkert endnu engang..

Ingen dyr vil vælge at blive kastreret frem for at sulte ihjel?

I modsætning til Ejrnæs, ved jeg heller ikke her, hvad dyrene føler. Men af erfaring, ved jeg at en hingst der kastreres, efterfølgende ikke bliver trist, deprimeret eller går fra f***ret. De bliver endda mere omgængelige og fornuftige. (Måske nogle af de to-benede, ville have godt af en tur under kniven😉)

Dyr aflives hver dag i Danmark!

Det har Ejrnæs sørme ret i. Men… så heller ikke længere. Dyr i Danmark aflives pga af sygdom eller slagtes for at vi kan spise dem. De aflives ikke pga sult. At sulte et dyr er trods alt stadigt strafbart i Danmark. Både for den private mand, men overraskende nok også for dyrene på statens arealer.
Selv om definition af sult og huld gradbøjes ret kraftigt af regering og biologer, er kravet stadigt, at dyr der går ude om vinteren, som minimum skal være i normal hulds. Hvis der kan ses ribben, er dyret under normal huld.

Heste og kreaturer er en naturlig del af Danmarks natur!
Nej ikke rigtigt. Forskning viser at store græssere ikke har været en naturlig del af af Danmarks natur. Skoven bar for tæt og klimaet for koldt. De kom kun herop, da stenalderbonden åbnede skovene for at dyrke jorden og derved skabte lysåbne arealer. De overlevede også kun pga af det lille magiske ord, der ikke findes i biologers ordbog, nemlig VINTERFODRING.

Så alt i alt synes jeg ovenstående udtalelser vidner om total mangle på forståelse for hestes fysiologiske behov.

Og her vil jeg lige tillade mig endnu en gang, at indsætte en biologs bemærkninger om en dyrlæges faglige formåen. (Opslag fundet af dyrlæge Lene Kattrup, i Biodiversitet.dk 17.10.21)

SULT I NNPI de kommende NNP er tanken at store græssere skal udsættes bag hen på helårsgræsning. Der må IKKE vinterfodre...
06/02/2022

SULT I NNP
I de kommende NNP er tanken at store græssere skal udsættes bag hen på helårsgræsning. Der må IKKE vinterfodres
Hvor mange dyr, der kan gå på en hektar, afhænger af arealets kvalitet. Hvis dyret udelukkende skal leve af græs (og hermed mener jeg sommergræsning) er en tommelfinger regel at der max kan gå 2-3 heste pr hektar. For kreaturer er antallet mindre. På sandede arealer eller feks arealer med meget lyng vil antallet af dyr være noget mindre, idet der her er færre f***renheder pr hektar.
Om vinteren er der næsten ingen f***renheder i græsset.

Rewilding biologerne har den meget forkerte opfattelse af at græssere kan leve af bark, kviste og knopper i de perioder hvor der ikke er græs. Dette viser klart biologerne manglende forståelse for de store græsseres behov.
Græsset i DK vokser ikke i ca 5 mdr, idet temp er for lav. Og det græs der er, har alt for få f***renheder fra først efterår til forår.

Heste og kreaturer er ikke skovdyr, men græsser. Som ordet siger, er græs deres primære fødekilde. Selvfølgelig kan de spise andet. Bl.a. blade, friske skud og de står også gerne og bider i et stykke træ. Men disse f***rkilder skal ses som TILSKUD og må maxudgøre 15% af føden.
Hjortedyr, der er browsere/nippere, er bedre i stand til at fordøje den føde, som en skov nu kan byde på og er derved langt bedre til at komme igennem en vinter uden græs. Men som I jo nok ved bliver også mange hjortedyr fodret gn vinteren.

Hvorfor har dyr i indhegninger behov for vinterfodring
* Når der bliver koldt, stopper transporten af næring og saft i træer i vinterhalvåret. Så det i sig selv gør at grene, bark og buske ikke kan bruges som eneste energikilde til kreaturer og heste.
* Når der ikke er f***r at finde på arealerne og det f***r der er, er meget energifattig, tvinges dyrene til at flytte sig over større arealer, for at finde føde. Dette forhindres de i i Naturnationalparkerne pga af hegnene. NNP i Danmark er ALT FOR SMÅ, TIL AT VÆRE SELVFORVALTENDE.
* Jo mere bevægelse, jo mere energi kræves der for at opretholde normal huld.
* Om vinteren har dyrene behov for at optage flere f***renheder for at holde varmen og normal huld
* Om vinteren har udegående dyr brug for ca 30% mere energi end om sommeren.

Når dyrene spiser “produceres” der varme i mave-tarmkanal. Dvs dyr der altid har adgang til stråf***r (hø eller wrap) har mindre tendens til at fryse og får der for ikke et så langt/tykt hårlag, som dyr der sulter, eller ikke har adgang til grovf***r i løbet af dagen.

Og her kommer jeg så til problemet ang huld vurdering.
Dyr der går ude om vinteren skal som minimun være i normal huld. Alt efter hvilken skala der bruges vil det sige huld score 3 (ud af 5) eller 5 (ud af 9). Kan ribbenene ses, er dyret under middel.

Efter ændring af den eksisterende dyrevelfærdslov og vedtagelse af L229, skal dyrene nu ikke mere tilses på individniveau men kun på bestandniveau. Dvs har de fleste dyr i flokken det godt, kan staten ikke stilles til ansvar for et enkelte dyrs sult eller lidelse. (§20a i Dyrevelfærdsloven)
Om vinteren hvor dyrene er meget langhåret, vil det ikke være muligt at bedømme et dyrs huld på afstand. Man bliver nød til at kunne røre ved dyret og mærke igennem pelsen.

Sult er en af de helt basale “drives” hos både mennesker og dyr. Sult er en tilstand der udvikles over tid

I NNP vil dyrene sulte om vinteren, det er jo det der er planen. Sult medføre vægttab, undervægt og død.
Sulten starter når der ikke mere er næring i græsset. I Danmark vokser græsset stort set ikke i 5 mdr, allerede i august mdr vil græsset have mistet en stor del af dets næringsværdi.
Alle der har heste eller kreaturer har vist oplevet, at begynder man med at tilskudsfodre for sent, vil man se at dyrene taber sig. Og er det først kommet dertil, kan det tage flere mdr inden dyret er i normal huld igen.
Jeg anbefaler som heste praktiserende dyrlæge, at opstarte tilskudsfodring midt i august, for at undgå vægttab. Især hos drægtige dyr, ammende dyr og ungdyr, der jo alle har et større energibehov.
I starten af efteråret vil de fleste dyr stadig se fine ud i huld, men derfor kan de alligevel sulte. Græsset er spist op og de må ty til f***remner der ikke er optimale og måske endda giftige at spise. Ex gyvel, som på Mols-Lab.

Giftige planter, vedvarende sult og vægttab kan give uoprettelige skader på de indre organer.

Heste der ikke har adgang til grovf***r (hø, wrap, græs) vil udvikle mavesår. Dette kan ske på mindre end 4 timer, hvis hestene ikke har adgang ril stråf***r. Symp er bl.a. vægttab, dårligt hårlag, Kolik, diarre og ændret adfærd. Hvor mange af heste på helårsgræs, uden vinterfodring , tror I der lider af mavesår?

Dyrene sulter hele vinteren. Nogle bliver “bare” tynde, andre syge, dør eller bliver udtaget (=aflivet). De dyr der overlever, opnår igen normalt huld i løbet af sommeren, hvor der er græs nok. Men når efteråret kommer, sulter dyret igen. Men nu er dyret mere belastet end året før, fordi dyret ikke har nået at restituerer efter foregående vinters sult. Og sådan vil det gå i nogle år, indtil dyret er så belastet at det dør. Som eksempel kan nævnes at dyrene på Mols lab i gennemsnit kun overlever meget få år.

På billederne ses nogle eksempler på dyr med forskellige huld. Som det ses kan det være svært og ofte umuligt at se om dyret er tyndt, når man ikke kan røre.

Adresse

Høgevej 3
Vejen
6600

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Skodborg Heste-Praksis sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Skodborg Heste-Praksis:

Videoer

Del

Type


Andre Dyrlæger i Vejen

Vis Alle

Du vil måske også kunne lide