De små boxe er nu tømt, samlet og omkonstrueret med en del genbrugselementer.
Mangler at tømme de to stpre boxe. Så halvdelen af møget mangler endnu.
Men de fem/seks geder, der kan være med kid er inde nu, og kan ligge godt vinteren over.
Den lille buk og "Den Gamle" er alene på marken herhjemme. Så der er rigeligt med græs i år. De andre går ved søen og har også rigeligt med græs :-)
Var heldig at få lov at låne en gammel Dexta med harve. Så kan vi få jævnet de værste kratere efter den store plov. Hvis der skal laves hø her, så er det rarest med en nogenlunde plan mark, så der ikke ko.mer jord i wrapballerne.
Årets eneste buk. (Med mindre den ældste snyder og også får kid).
Far: Gandir. Morfar: Morgan. Mor: Vitta.
Selvom Boergeder kommer fra Sydafrika, så klarer både voksne og kid sig fint, på trods af, at der er næsten lige så koldt i stalden, som der er udendørs.
De små er så småt begyndt at smage lidt på høet :-)
Lidt uhyggelig nytårsstemning fra gedehuset. De to kid er født et par uger for tidligt. Helt sikkert pga. det råbelige skyderi her til eftermiddag. De første sekunder er fra før det rigtig gik løs.
Da det startede sprang den ene gimmer ind i naboboxen, og Morgan sprang over en halvanden meter box-side og ville havde lavet en del kaos i huset, hvis ikke jeg tilfældigvis var der.
Og det her er tamme dyr. Vilde dyr og fugle jages paniske rundt i hele landet og forsøger febrilske at finde et sted, hvor verden ikke eksploderer og gennemsyres af konstante lysglimt.
Men denne aften er det umuligt.