05/12/2024
Fyrværkeri loven er ændret - og det er vi mange der er glade for❤️🐕🐈⬛🐎🐩🐂🫶🏻
https://www.facebook.com/share/p/18HuXTDsQ9/?mibextid=WC7FNe
HALLØJ! REGLERNE FOR FYRVÆRKERI ER ÆNDRET
I år er lovgivningen for affyring af fyrværkeri ændret. Det er nemlig kun lovligt at anvende fyrværkeri den 31. december 2024 og den 1. januar 2025
Vi har brug for jeres hjælp til at få dette budskab ud til særligt vores unge mennesker.
I kan hjælpe os ved at:
🧨Selv overholde loven!
🧨Snakke med jeres børn og unge om den nye lov!
Reglerne for fyrværkeri 2024/25
§ Det er kun lovligt at anvende fyrværkeri den 31. december 2024 og den 1. januar 2025
§ Du kan købe fyrværkeri lovligt i butikkerne fra den 15. december til og med den 31. december
§ Fyrværkeriet skal være lovligt og CE-mærket. Overtrædelse af fyrværkeriloven kan straffes med bøde
§ Det er ulovligt at sælge fyrværkeri til unge under 18 år. Personer over 15 år må gerne købe helårsfyrværkeri. (Helårsfyrværkeri er bl.a.: knaldperler, bordbomber, stjernekastere knaldhætter, knallerter mm.)
§ Du må højst transportere 5 kg krudt også kaldet ”Netto Eksplosivstof Mængde” (NEM). og du må ligeledes højst opbevare 5 kg krudt (NEM) hjemme.
§ Du må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 200 meter. For raketter gælder det nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 400 meter
§ Du må ikke bruge fyrværkeri nærmere end 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr.
Kontakt politiet og ring 1-1-4, hvis du finder en efterladt/smidt krysantemumbombe eller et kanonslag – rør det aldrig selv!
Find mere information om fyrværkeri, love og regler på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside: www.sik.dk
// FYNS POLITI