07/07/2025
I dag var jeg med Louise og søde Frej på besøg hos Troldeskov’s Hundesalon, hvor Frej skulle trimmes. De sidste par gange Frej skulle trimmes var det blevet sværere og sværere for Frej, og ved sidste besøg sagde han tydeligt fra, at det her ville han ikke være med til længere. Senere samme dag begyndte han også at nappe efter Louise. Hun bookede en konsultation hos mig, og vi brugte en session på at introducere nogle frivillige håndteringsstrategier. Den tilgang passede Frej meget bedre, og han blev langt mere interesseret i at samarbejde
Louise og Frej har nu trænet frivillig håndtering i en måneds tid, og det går allerede meget bedre derhjemme.
I dag havde han en frisørtid, og vi brugte anledningen til at vise Frej, at han godt må sige til, når han har brug for en pause. At vi lytter, at vi er villige til at gå på kompromis – og at det er helt ok, hvis vi ikke når det hele i dag.
Til gengæld var Frej i stand til at acceptere lidt mere, end han ellers ville, og det blev en god oplevelse for alle.
Vi fortsætter træningen med målet om, at han ikke bare skal tolerere at blive trimmet – men måske endda synes, det er til at holde ud.
Kæmpe tak til Mette Tanghus, ejer af Troldeskov’s Hundesalon, som aldrig havde mødt mig før – men alligevel var åben og klar på et spontant samarbejde.
Frivillig håndtering for the win. 💛
Har din hund det svært hos groomer eller dyrlæge? Send en on eller mail til [email protected] så vi kan snakke om det.