Foodin.dk er en webportal, der handler om de fødevarer, som du kan købe i Danmark, og den handler i udpræget grad om de mange små lokale fødevareproducenter, som er spredt over hele landet. Hvis man til disse tilføjer de mange andre virksomheder, som importerer spændende produkter – ofte ligeledes fra små producenter – og slutteligt supplerer med de større af begge slags, så får man et utroligt br
edspektret og særdeles spændende sortiment. Det er hele dette spændende sortiment, som vi med denne webportal vil samle og ”udstille” for såvel private husholdninger, som professionelle indkøbere. Foodin.dk er tænkt som en helt igennem kommerciel webportal med det helt tilsigtede formål, at fremme kendskabet til og dermed salget for alle disse producenter og fødevareimportører i hvis sortiment, du finder helt almindelige produkter, men også de rigtigt mange spændende ofte nicheprægede af slagsen. Der findes masser af andre websites, som du kan søge rundt efter på internettet og få information hist og pist om de enkelte fagområder, interessegrupper, landbrugsproduktion osv.osv., men det er jo i bund og grund ikke rationelt, og det medvirker ikke til at fremme det, som jo netop er oppe i tiden – Det nordiske køkken, hvor lokale fødevarer indgår mere i den daglige kost. Som Claus Meyer m.fl der ihærdigt netop arbejder på hele det setup, der p.t. er i gang omkring udviklingen af det nordiske køkken, indgår en for os væsentlig pointe. Foodin.dk handler derfor meget om, at gøre det nemt for dig som forbruger eller indkøber, at få et overblik over markedet. Hvem sælger hvad - og hvor?
”Udstillingen” på Foodin.dk foregår på leverandørernes præmisser, idet de hver især selv har oprettet deres egen profilannonce med tilknyttede produktannoncer og link til deres egen website. Leverandørens/producentens profil er blot en appetitvækker, og man skal naturligvis gå videre til leverandørens/producentens egen website, som jo fortæller hele den spændende historie om virksomheden og dets produkter. Opdelingen af produkter, som den fremstår under leverandører, har taget udgangspunkt i Fødevaredatabanken under DTU Fødevareinstituttet se http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_default.asp, hvor man gennem 30 år har indsamlet data om fødevarer og deres næringsindhold, og opdelingen fremstår således ikke alfabetisk ordnet. Desuden er opdelingen/indholdet ændret en smule, og vi har herudover naturligvis måtte med produktkategorier af ”egen avl”. Vi mener dog, at der er en vis logik i vores opdeling, men har du forslag til ændringer, så kom gerne med dem. På foodin.dk vil man løbende kunne finde nyheder fra leverandørerne. På foodin.dk vil man kunne debattere med ligesindede på vores blog. På foodin.dk vil man på kalenderen se alle aktuelle begivenheder, som har med fødevarer og fødevareproduktion at gøre. Fra markedsdage til ølmesser, men i øvrigt også når producenter og importører afholder alle mulige former for aktiviteter, hvor vi andre kan deltage. På Foodin.dk vil vi naturligvis supplere indholdet med redaktionelle indslag om nyheder indenfor landbrug, produktion, lovgivning osv., ligesom man vil kunne finde masser af links til alle de, som vil dele deres viden med os om fødevarer og gastronomi i ordets brede betydning. Det faglige indhold udi detaljerne omkring alt, hvad der rører omkring al fødevareproduktion m.m., skal man dog ikke forvente, dertil er emnet alt for omfattende. Foodin.dk er en forkortelse af Food in Denmark, og dette navn alene, fordi det er kort og mundret. Vores oprindelige navne som danskefoedevarer.dk, foedevareproducenter.dk, madidanmark.dk og så naturligvis navne indeholdende de gode danske bogstaver æ, ø og å fandt ikke gehør hos webkyndige.