Hestenørd v/Christina Medom

22/09/2024

For hver gang du lærer noget nyt - om heste, om dig selv, om anatomi, om adfærd etc - får du også foræret en mulighed for at træffe et valg:

HVEM VIL DU VÆRE?
(Og dermed hvad vil du gøre og hvordan vil du gøre det)

Nogle valg er lette nok, mens andre umiddelbart kan virke svære, fordi de kan indebære et tab SAMMEN MED en gevinst - og vi har det med at være mere bange for tabet end glæde os ved den mulige gevinst.

Men når vi efterlader noget eller afgrænser noget,giver vi samtidig plads til mere af det vi gerne vil have.

I hesteverden er der lige nu mange der står sådan et sted. Vi VED som kollektiv bedre, men at skride til handling kan være udfordrende , fordi vi har øje for tabet: kunder, følger, jobs, opgaver, adgang til privilegier etc.

Men at leve i det dilemma mellem indre værdier og viden på den ene side og følelsen af ydre pres på den anden side, kan de færreste holde til ret længe. Og træffer du ikke selv valget frivilligt bliver du som regel tvunget ud i det på et tidspunkt, og så er det sjældent en blid og blød landing.

Så - hånden på hjertet - med det du ved nu: Hvem vil du være for hestene og for dig?
Hvilken pris er du villig til at betale for status quo kontra forandring?

For mig er det altid et vigtigt spørgsmål at stille mig selv for at holde dynamikken og udviklingen i hvad jeg gør - og ikke mindst for at kunne se mig selv i øjnene.

Hver gang jeg er på kursus og uddannelse, som denne weekend, er en del af "fordøjelsen" altid dette spørgsmål:
Hvem vil jeg være (med det jeg nu ved)?

Engang drømte jeg om at skalere min lille virksomhed , men drømmen tager mere og mere form af, at være tilgængelig for dem der virkelig vil hjælpe deres hest og selv er villige til selv at gøre en indsats for at "skabe langtidsholdbar magi" SAMMEN.

Måske ændrer det sig, men med det jeg ved NU, er det den jeg gerne vil være og kan stå på mål for.

20/09/2024

Idag og resten af weekenden står den på kursus i Tensegrity Balancing Therapy hos .

Der er mange ting, som er kendte , rent fysiologisk og anatomisk, men også mange nye spændende vinkler på mønstre, sammenhænge og processer omkring funktion og dysfunktion.

Noget af det sætter begreber på ting jeg også selv har erfaret og andet giver nye og tankevækkende aha-oplevelser.

Vi er en meget bred skare på kurset, og det giver også en lidt anden dynamik i fht de samtaler der er.

Jeg elsker at lære nyt og det er sundt og lærerigt at få forskellige takes på fagligt stof og hjælper en til stadig at udvikle sin faglige kreativitet.

09/09/2024

Hvis du arbejder løsgørende og gerne vil hjælpe din hest til friere og mere smidig bevægelse - og samtidig godt kan lide at have synlige pejlemærker, så hold øje med denne muskel (brachiocephalicus) når du arbejder med din hest.

Når den er spændt , vil hesten have svært ved at arbejde gennem hele kroppen uden at skabe kompensationer. Musklen kan ikke tvinges eller forceres til at afspænde, men kræver at hesten selv får lov at finde sin balance og komfort punkt. Det er altså ikke en bestemt holdning vi leder efter, men nærmere en bestemt tonus i musklerne.

Når brachiocephalicus er afslappet, har du et vindue til at hjælpe hesten med at bruge kroppen (særligt brystslyngen) mere frit - fx gennem halve parader, bøjning, overgange, bomarbejde etc.

Når musklen er afslappet, skal du ikke kunne se musklen tegnet på halsen, som du kan på fotografiet her.

I virkeligheden meget enkelt, men samtidig noget der i starten kan være svært at finde - men helt bestemt en tilgang, som din hest hurtigt vil få gavn af. Ofte vil du også opleve at hesten vil begynde at søge mod denne afspænding /tonus, fordi det føles godt i kroppen og gør god bevægelse nemmere.

05/09/2024

Er din træning menneskecentreret eller hestecentreret?

Inden du læser videre , så giv lige tanken 2 sekunder i fht hvor dit fokus er.

Når vi træner menneskecentreret, handler det om at få hesten til at honorere det vi gerne vil have. Når vi laver styrketræning, øvelser mv er det for at hesten kan udføre og holde til det vi beder om.

Når vi træner hestecentreret træner vi med henblik på at det føles godt for hesten og at hesten er godt tilpas i sin krop.

Forskellen på de to er ikke om vi vil opnå noget og har mål. Hovedforskellen er, om det vigtige er at få hesten til noget for os eller vigtigt at processen er motiverende og føles godt for hesten.

Der er ikke noget galt i at ville opnå noget eller have ambitioner, men hvis vi vil lave
hestecentretet træning, bliver vi nødt til at gribe nogle ting markant anderledes an, end hvis vi vil have menneskecentreret træning

Føles træningen godt for hesten?
Er hesten motiveret for træningen?
Er der autonomi for hesten i træningen?
Er der plads til hesten som "personlighed" ?
Har vi tid til at hesten mentalt og fysisk kan være med?
Kan vi skabe rammer hvor hesten kan "eje" sin egen krop og egne bevægelser?
Er der plads til hestens input?
Er vi villige til faktisk at SAMarbejde?
Kan hesten bidrage til HVORDAN opgaven løses?

Alt dette betyder ikke at så kan vi INTET gøre, men for reelt at kunne kalde det et samarbejde.og kalde vores træning hestecentreret, bliver vi nødt til at give hesten en stemme i træningen og tænke meget mere i at motivere end at forlange.

Noget af det smukkeste i verden, i min optik, er en hest der har fundet glæden ved at deltage, være sammen, bevæge sig og føle sig stærk og fuld af selvtillid udfolde sig og vælge at SAMarbejde. Det er så meget smukkere og powerfuldt at se på end lydighed og ensartethed.

04/09/2024

Min hest er doven!

En af de myter jeg virkelig godt kunne tænke mig at aflive er myten om den dovne hest. Heste er skabt til masser af bevægelse , så når heste holder op med at ville bevæge sig, er det ikke fordi den er doven (og dermed skal presses og mases igang), men simpelthen at hesten har mistet lysten til bevægelse.

Når heste ikke har lyst til at bevæge sig, kan det skyldes flere ting:
Det føles ubehageligt og / eller smertefuldt
Hesten kan ikke
Hesten har ingen autonomi og glæde ved at bevæge sig
Hestens hjerne opfatter det som usikkert

Hvis hesten ikke er decideret skadet, peger pilen rigtig ofte hen på os selv: vores management, vores træning, vores fysiske vedligehold af hesten, de aktiviteter vi tilbyder

Og jo mere vi maser og presser for at få den bevægelse, som hesten ikke har lyst til, jo mere modstand får vi i kroppen hos hesten.

Jo mere vi så også vil micro styre alt hvad hesten gør, jo mere modstand topper vi op med.

Personligt finder jeg absolut ingen glæde i at ride en hest som på alle måder takker nej og skal presses igang....og vi har så mange muligheder for at tilbyde hesten noget andet og mere end bare pres for at finde bevægelsesglæden.

Vi kan fx sørge for:

1) at hestens krop har det godt. At hove, ernæring, muskler etc har det godt.

2) at hesten trives hele døgnet og har et stimulerende miljø

3) at hesten har et socialt liv. Udover at hesten er et flokdyr, er det også nr 1 bevægelsesmotivator: at lave noget med flokken

4) at vi tilbyder træning som hesten kan lide og motiveres af (både i form og metode)

5) at vi varierer vores træning, så alt ikke er forudsigeligt, både fysisk og mentalt

6) at vi stopper med at køre de evindelige kedelige repetitioner, men i stedet tænker kreativt og skaber træning, hvor vi stadig kan repetere og øve, men på overraskende og varierende måder

Generelt ville jeg ønske, at heste der virker modvillige og dovne, gav anledning til nysgerrighed og kreativitet i stedet for mere pres.

03/09/2024

Smerte er altid virkelig!

Jeg hører og læser ofte, at heste ejere siger "hesten er tjekket af dyrlæge / massør/ smed / [...] , eller som nogen ynder at sige "tjekket i hovedet og r**", og den har ikke ondt!" og derefter gider man ikke høre flere råd om smerte.

Men at tro, at smerte 1:1 hænger sammen strukturer i kroppen, er en forældet tilgang til smerteforståelse.
Smerte er ikke 1:1 et symptom på skade, men der imod et beskyttelses system, som træder i kraft når krop og hjerne oplever, at noget ikke er sikkert at gøre.

Smerte KAN hænge sammen med skade, men det kan også hænge sammen med understimulering, stress og angst, alt for ensartet bevægelse og meget mere.

Der blev bl.a. på mennesker lavet en undersøgelse af skulderbladet og smerte , hvor folk både blev spurgt og deres smerte og blev klinisk undersøgt. Ikke alle der havde en skade havde smerte, og ikke alle der havde smerte havde en skade.

Det betyder ikke at vi skal lade være med at undersøge hesten ved smerter, men det betyder at nogen gange finder vi fx forandringer men hesten viser ingen smerte, andre gange finder vi ingen forandringer, men derfor kan hesten alligevel godt have smerte.

En af de største kilder til smerte hos heste, både dem vi klinisk kan finde og dem vi ikke kan finde, relaterer til den livsstil vi tilbyder heste, som i mange henseende
bliver understimulerede og samtidig får for meget ensartet træning med modstand i: kort sagt er rigtig mange skader og sygdomme hos heste en ophobning af microtraumer fra den livsstil og træning vi tilbyder dem.

Nogle af de basale ting der har betydning for smerter og deciderede skader er:
Alsidige bevægelsesmuligheder det meste af døgnet
Formål med bevægelse
At være en del af en flok
Træning som er alsidig og uden for mange repetitioner
Minimal stress

Men....smerte er altid virkelig - også selv om vi ikke kan finde den kliniske årsag

01/09/2024

Vær venlig. Vær konsistent. Bliv ved med at stille op.
Lær af dine fejl.

Det er fire ingredienser, som er vigtige for mig i træning af heste. Og jo sværere problemstillinger hestene er i, jo vigtigere bliver det.
Jeg hører ofte fra kunder, at heste som har været udfordrede, nærmest fra den ene dag til den anden, pludselig tager kæmpe skridt i deres udvikling. Men hvorfor? Jeg gjorde jo ikke anset end jeg plejer og lige pludselig kan hesten [...fyld selv ind]

Men det er lige præcis tricket! At gøre det du plejer - eller rettere være konsistent og blive ved med at stille op. Selvom det kan være hårdt. Selvom det ser ud som om der ikke sker en dyt. Selvom du bliver I tvivl. Selvom du bliver frustreret. Selvom du kun får små glimt af håb.

For lige pludselig en dag falder ti-øren, forsvarsværkerne opgives og hesten tror også på projektet.

Det er nemlig sådan, at i forskning af behandling af mennesker i psykiatrien har den mest effektive behandling vidt sig at være den, som både behandler og patient tror på. That's it!

Og det er i min optik det samme med heste. Der sker intet, før hesten også tror på projektet. Den eneste måde at få en hest til det, er gennem handling. At vise du er venlig, du er til at regne med og du bliver ved med at stille op og forsøge.

Kan du derudover bære at lave fejl og i stedet for at slå dig selv i hovedet med det, så lære af dem, er du rigtig godt på vej . Så begynder det nemlig at ligne et makkerskab hvor to parter er i læring sammen.

Alle der er lykkedes med den slags gennembrud til hesten kan skrive under på, at det til tider føles hårdt, ensomt, frustrerende- til gengæld er glæden ved at se hesten lade forsvarsværker falde frivilligt ubeskriveligt - og man finder som regel også ud af, hvor meget man selv lærte og fik forærende i processen.

29/08/2024

HOPPEPROBLEMER!?

Har du eller har du haft en hoppe, som har haft fysiske symptomer og / eller adfærd, som har været forsøgt udredt / hjulpet og hvor det aldrig rigtig lykkedes at nå i mål?

Så vil jeg rigtig gerne høre fra dig!

Jeg er igang med at lave forarbejde til det projekt jeg skal lave på MasterClass i 2025, og kunne derfor tænke mig at høre om følgende :

🦄 Hoppens alder og race
🦄 Hvad problemet bestod i
🦄 Hvad du gjorde for at løse problemet
🦄 Hvilke fagpersoner var involveret
🦄 Hvad virkede (ikke)
🦄 Hvordan endte situationen

Jeg vil rigtig gerne høre jeres historie!
Skriv skriv skriv 🦄
På forhånd tusind tak! 🩵

28/08/2024

En af de spændende snakke vi havde idag, handlede om, hvor stor betydning kroppens funktionalitet har for hestens generelle velbefindende - både I fht det åbenlyse at kunne fungere motorisk, men også i fht hvor rolig / spooky hesten er, hvor let / svær indlæring er, hvor tolerant hesten er I fht stimuli, humør og meget mere.

I fht heste er der rigtig mange ting vi accepterer som "sådan er de bare", ofte fordi vi ikke ved at hesten faktisk rigtig tit kan hjælpes hvis vi går til kroppen i stedet for kun at fokusere på træning.

Ting som bagskyhed, hovedsky, spooky, oversensitivitet, "hoppe-adfærd", heste der tager bidet , diverse problemer i ridning, vil ikke stå for smeden mm har rigtig tit en fysisk årsag og der kan ofte gøres noget ved det.

Bare som et eksempel: noget af det jeg fx ofte ser ved meget sensitive heste er at de har spændinger omkring øjne, ører, mule og kæbe, hvilket i allerhøjeste grad kan have betydning - helt bogstaveligt talt kan det nedsætte hørelse, balance, syn og lugtesans - og så bliver verden faktisk et ret scary sted at være, hvis man er et dyr som er dybt afhængig af at kunne orientere sig hurtigt i sine omgivelser.
Det gode er - det kan faktisk afspændes !

Hvis du står med en hest som har nogle udfordringer og du er i tvivl om, hvorvidt det kunne hænge sammen med spændinger i kroppen, er du altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende for en snak.

27/08/2024

Så er kurset med stjernerne fra Nyt Hesteliv officielt åbent.

Vil du lære at skabe en blødere forbindelse med din hest, stille relevante spørgsmål og få svar- og samtidig støtte Nyt Hesteliv - så er dette kursus for dig.

Kurset er for alle, uanset disciplin og niveau, som gerne vil blive bedre til at kommunikere og lytte til hesten

Kurset finder du ved at følge linket herunder. Betaling sker inde på kursus siden. Du har ved køb livstidsadgang, så du kan vende tilbage til kurset ligeså ofte du har lyst.

Velkommen ombord:-)

- et grundkursus i empatisk horsemanship

26/08/2024

Nedenstående (billedet) blev egentlig sendt internt i DRIF og er delt af Hesteland podcast . Det var sandsynligvis ikke ment som offentlig debat oplæg, men uanset hvad, er det faktisk nogle gode spørgsmål, som både siger noget om , hvad der er på spil i hesteverden og som kunne danne et godt udgangspunkt for debat.

Helt grundlæggende tænker jeg en del af spørgsmålene tager udgangspunkt i en forældet forståelse af indlæring og adfærd hos heste - og her kunne passende endnu en gang se besidder uddannelsen og efteruddannelsen efter i sømmene : er der faktisk nok indhold omkring dette til reelt at gøre en forskel for vores hestehold til det bedre?

Jeg kalder den ikke forældet for at være grov, men fordi ordvalget afspejler, hvad man finder i litteratur og forskning af ikke helt ny dato.

Korektions begrebet tager udgangspunkt i ulydighed og er i virkeligheden et pænt ord for straf. Men der er så mange andre måder at arbejde med heste på end ved hjælp af straf og opnå nøjagtig det samme.

Problemet med heste der ikke følger facitlisten er faktisk temmelig reelt, for det gør mange heste ikke. Problemet er måske at facitlisten består af krav til hesten som 3, 4, 5 etc års fremfor fx en minimumsalder på krav. At facitlisten fx til stævner ofte vægter "tricks" højere end biomekanik til trods for reglementer der faktisk siger noget andet.

I fht spørgsmålene om udstyr er dressur reglementet enormt gammeldags ogvrettet mod meget klassisk forståelse af sikkerhed og nødvendighed og spring reglementet tillader omvendt de vildeste optømninger. Det ville, set i forhold til hestens fysik, give rigtig meget mening at gennemgå hele udstyrs reglementet i fht hvad der faktisk er fair overfor hesten i fht smerte og gene - også i fht at meget udstyr på ingen måde er behageligt med urolige hænder eller ben i den anden ende.
Glidetøjlen som der specifikt spørges ind til, har så kraftig en indvirkning og den kraft kombineret med den vinkel den laver på hestens halsbase, hals og nakke, kan skabe så meget smerte og spænding pga overbøjning og pres i gummer og nakke. Den skaber pres på så mange vigtige nerveudgange , blodforsyning, lymfer og ligamenter. Jeg tror ikke at nogen der reelt forstår , hvordan glidetøjlen indvirker på heste og kan lide heste bare en lille smule, nogensinde ville bruge sådan en igen.

Generelt i fht at slå heste- uanset om det er med en pisk, med hånden eller med en hovfil , bør det ses på med seriøsitet fordi det er påføres af smerte og fordi de situationer , hvori det forekommer, er situationer der kan trænes på positiv vis hvis man vil tage sig tiden - det gælder smed, dyrlæger, ridning, håndtering etc.

I fht spørgsmålene om hestenes adfærd indbyrdes - heste er faktisk enormt høflige dyr når ellers de trives. De har et meget nuanceret kropssprog og kommunikerer med mange små nuancer. Heste der trives , både som individ og som flok, render altså ikke rundt og bider og sparker i et væk.
Dertil kommer , at hvis vi vil efterligne den større adfærd de KAN udvise, skal vi huske, at de ikke kan komme væk. Det kan de når det er indbyrdes. Det er ikke anderledes end søskende der slås. Men i det øjeblik vi fastholder dem i en situation med afstraffelse, skaber vi også på sigt tillært hjælpeløshed, hvor hestene adlyder og i bedste fald får lov at gøre det de skal og så få fred og værste fald bliver tikkende bomber.

I fht konfliktadfærd er det adfærd som kommer fx når hesten synes noget er svært, ikke forstår hvad den bliver bedt om, ikke kan fjerne sig fra pres , ikke magter opgaven, føler ubehag. Konflikt adfærd kan have mange grader fra en enkelt pisk ved halen til stor adfærd som stejlen, bukken, løben etc. Viser hesten gentagen konfliktadfærd, bør det give overvejelser om egen tilgang til det man er igang med og ikke mindst metoden. Heste er ikke konflikt fordi de synes det er sjovt, men fordi de reelt oplever at de har et problem. Ridning med meget konflikt adfærd har ikke formået at løse hestens problem.
Konfliktadfærd er ikke kun = smerte, men meget konfliktadfærd kommer af spændinger og smerte.
Painface derimod er forskningsbaserede kendetegn på at hesten er I smerte i en eller anden grad.

Negativ forstærkning betyder at fjerne et pres, når hesten gør det ønskede. Fx tryk med ben -> hesten går frem -> tryk med ben fjernes = signal til.hesten om, at det rigtige svar var at gå frem.
Begativ forstærkning betyder altså at noget fjernes , ikke nødvendigvis at det er dårligt.
Der hvor negativ forstærkning bliver dårligt er, når vi arbejder med eskalerende og / eller vedvarende pres, når hesten ikke svarer rigtig, fordi det er der vi bevæger os ud i at blive hårdhændede og kamme over i straf.

Heste der er traumatiserende og misforståede er der mange flere af end som så. Traumer kommer fx af ikke at kunne komme ud af en situation med straf hvor hesten er efterladt uden reelle handlemuligheder. Traumer kommer af at opleve at kontakt med bid og tøjle gentagne gange er kraftigt ubehageligt. Traumer kommer af høj stress. Traumer kommer af ikke at kunne regne med hvad rytteren finder på. Traumer kommer af at skulle gå videre, selvom kroppen er spændt og øm. Traumer kommer også af åbenlys mishandling og vanrøgt.
De heste kan sagtens findes frem som gode heste igen, men det kan tage lang tid og kræver man er villig til at gå en anden vej.

Til sidst omkring branchen: den dør ikke fordi nogen ikke må korrigere og uddanne deres heste, den dør hvis der ikke er en villighed til at se ind ad og være villig til at gentænke hvordan vi træner, rider og omgås heste. Hvordan hestene får lov til først og fremmest at være arten hest med ordentlig foldtid, socialisere, egnet føde og indlæring med forståelse for hestens sind, følelser og fysik.

Og nej, det gælder ikke kun den såkaldte elite, men hvis toppen af po**en og forbundene ikke vil forny sig, som alle andre fag gør, men hellere vil stå sammen om at fastholde status quo, så er det rigtigt - så bliver nogen trætte af at vente og gør det på vegne af branchen.

Vi er i 2024. Vi ved bedre. Der er så meget tilgængelig viden. Der er så mange veluddannede mennesker at trække på. Der kan sagtens blive ved med at være noget der hedder en heste branche, stævner, forskellige discipliner hvis vi alle sammen ville prøve at oppe os lidt og se på, om der måske var noget der kunne forbedres i fht nu.

Meget af den adfærd ved heste som der synes brug for at korrigere er menneskeskabt gennem måden vi påvirker hestene på , nåde fysisk og psykisk, og er i bund og grund unødvendig, hvis tingene blev gjort på en anden måde.

Jeg stiller mig hjertens gerne til rådighed I forhold til at komme med indspark til, hvordan denne "anden måde" kunne se ud, når vi taler adfærd og fysik - og det er jeg sikker på mange andre fagfolk også gerne vil, hvis der blev inviteret.

P.S. man må gerne deltage og kommentere, hvis man kan holde sig til emnet, men jeg tolererer ikke mobning, name calling og sarkasme fra eller af nogen parter.

25/08/2024

Jeg tror faktisk ikke der er nogen ved deres fulde 5 som vil mene, at de selv er dyremishandlere eller modsat at de er virkelighedsfjerne uvidende tosser.

Når det er, hvad vi har at kaste efter hinanden i debatten får vi ikke andet end skyttegravskrig.

Udover heste, beskæftiger jeg mig ret indgående med læring og udvikling. Noget at det der er allersværest ved at skabe læring og udvikling er, at vi alle er så indviklede i vores kulturelle udsyn, handlemåder og fortællinger, at selv når vi tror , vi er enige om noget, vil vi handle vi forskellige.

Når vi fx ser på hesten , kan vi nok 99% af tiden blive enige om, at heste skal behandles godt og rides ordentligt. Men hvordan det ser ud i.praksis vil være ekstremt forskelligt. Fordi nogen ser hesten som
- en biologisk art
- et flugtdyr
- et familiemedlem
- et (arbejds) redskab
- en samarbejdspartner
- blid
- stor og potentielt farlig
- elsker at arbejde
- sin egen personlighed
Etc

Denne opfattelse påvirker også forståelsen af, hvordan heste bør trænes, hvad det gode liv for en hest er, hvad vi må med heste etc.
De fleste gør faktisk, hvad de tror er det bedste - det gør forældre, skolelærere, ledere, politikere etc også.
Du hører mig altså ikke sige , at alle perspektiver er lige hensigtsmæssige, men derimod, at forandring er så svær, fordi alle reelt tror det de selv gør er det bedste.
Hvis man vil skabe en forandring, skal man ind i de grundlæggende kulturer og forståelser og have fat.

Hvis vi skal forandre noget, og særligt når det er os selv der skal forandres, bliver der nødt til at være nogen til at gå forrest, noget at sætte i stedet for det vi plejer, noget der giver mening, og ikke mindst at det er trygt at gå med.

Derfor batter det noget på lokal plan når enkeltpersoner , klubber mv gør tiltag, men skal vi reelt forandre noget på et større plan, bliver det nødt til at være de store kulturbærere som tager ansvar og går forrest og gør det nemt for alle andre at følge med.

At forandre er ikke bare lige
Det er kultur, redskaber, viden, fællesskaber, diskurser, fortællinger og handlemuligheder til rådighed - og det kræver at kulturbærerne vil lege med eller nok enkeltpersoner samarbejder

23/08/2024

Seriøst

At uddanne mig indenfor fysisk terapi til heste er noget af det bedste jeg har givet mig selv.

Kroppen er hele adgangen til alt, kroppen husker, kroppen føler, kroppen kommunikerer og kroppens tilstand har så meget indflydelse på hestens adfærd og sindstilstand at vi ikke kan komme uden om at forholde os til den uanset hvad vi laver med hestene.

Det bedste i verden er at se en hest slippe sit painface og begynde at interagere åbent med verden igen. ❤️

That' s it!

17/08/2024

Åbent brev til Dansk Ride Forbund (DRF)

Mens vi alle sammen skælder ud på diverse ryttere og trænere over de videoer mv der pt ser dagens lys, er der en ting jeg bider mærke i: DRF's tavshed!

Ja, det er enkeltpersoner, måske systemer, der handler aldeles uetisk mod heste, men dem der sidder tungt på muligheden for at gøre noget ved sporten til fordel for hestene og mange af de ryttere som rent faktisk gør deres bedste for at lave fair træning og ridning, nemlig DRF, vælger at holde radiotavshed.

Der forefindes faktisk ganske udmærkede regler for dressur, som fint beskriver god ridning (udklip derfra vedhæftet opslaget) , men det er ikke det man belønnes for på banen.

I reglementet beskrives det fx som en grundfejl, som bør trække 2-3 point ned, hvis hesten er bag lod og nakken ikke er det højeste punkt - alligevel ses det på stort set alle planer, at det er ekvipager med hesten bag lod og en nakke der knækker v 2/3 hvirvel som belønnes.

Der beskrives ligeledes hvordan hesten skal kunne bære sig selv, at hest og rytter skal virke afslappet, at tøjlekontakt ikke må være stiv, at hjælpere skal være så usynlige som muligt. Men det er ikke det der praktiseres.

Der beskrives også i fordringerne en uddannelsestrappe, hvor der fint skrives om udviklingstrin og hvordan man skal have denne trappe i mente af hensyn til hestenes styrke, balance og udvikling. Igen belønnes ungheste igen og igen mere på lige fod med udvoksede heste der er trænet i flere år.

Dette er blot nogle eksempler.

Jeg har mange i min kundekreds, som arbejder på at ride på den egentlig i reglementet beskrevne måde , på niveauer fra klub til national, men som kritiseres for at hesten er for åben, at tøjlen bruges for lidt, at hesten går ovenud etc.

Når jeg ser de fotos som DRF selv anvender i deres dressur fordring, er det netop den viste ridning, som i praksis ofte vurderes ned.

Jeg tror godt at sport og hestevelfærd kan gå hånd i hånd, men det kræver at organisationer som DRF vil droppe radio tavsheden og være deres ansvar voksent og begynde at håndhæve deres egne regler.

Hvis DRF ikke snart tager hånd om problemerne på en mærkbar måde, og ikke kun når der er potentielle sh*tstorm situationer, er der andre der vil.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvad DRFs strategi er for ridesporten de næste 5 år?

Har I tænkt jer at gøre noget ved
- bedømmelser i praksis
- generel hestevelfærd
- uddannelser i drf regi
- klubber og stævner
- håndhævelse af egne regler og fordringer...og i så fald hvad?

Man er mere end velkommen til at dele og kommentere, men hold en ordentlig tone

11/08/2024

Må jeg sætte grænser for min hest?
Må hesten sige nej til mig?

For nogle år siden, havde jeg besøg af en mor og en datter, som overvejede at få u dervidning his mig. Mens vi står på folden for at hilse på hestene, kommer min datter for at hente sin pony. Hun kommer lidt efter tilbage uden pony og konstaterer, at pony sagde nej, så nu ville hun lave noget andet istedet. Hvilket mor og datter var noget forargede over: "får pony bare lov st bestemme det?"

Sagen er, at 99% af tiden siger vores heste og ponyer ja, så når de en sjælden gang i mellem siger nej, ved jeg, at der er en god grund til det.

En anden ting er , at det at sige nej, er en vigtig del af at arbejde med grænser. Grænser er ikke en isoleret ting, men en del af følelsessystemet lyst. Det system hjælper os med at finde præferencer, grænser, sociale spilleregler, forhandle, give og tage, motivation mv - både hos mennesker og dyr.

Hvis vi gerne vil hjælpe vores heste til at kommunikere med os og prøve at forstå, hvordan tingene ser ud fra deres perspektiv, bliver vi også tillade et nej.

Men.....vi bliver også selv nødt til at kunne sige til og fra. Ikke på grund af respekt, space og alt muligt andet, men som en kommunikation om, hvad vi bryder os om og ikke bryder os om.

Ligesom mennesker, kan heste også godt lide at kunne mærke både sig selv og den anden. Så det handler ikke om MÅ jeg / hesten sige nej og sætte grænser, men er det en tryg og sund måde det bliver gjort på.

Både heste og mennesker kan sige nej uden at det bliver aggressivt, dominerende etc - ligesom vi kan sige ja. Men der er ikke så meget fokus på ja-adfærd (og noget social ja-adfærd hos heste bliver ligefrem til tider tolket som grænseløs adfærd, fordi vi ikke forstår det)

Pointen er blot: både heste og mennesker må og skal sige ja og nej, men på en måde, hvor vi stadig kommunikerer og ikke eskalerer. Det er en vigtig del af livet for alle arter både at møde ja og nej, for ellers kan vi hverken mærke os selv eller andre.

10/08/2024

"Heste gør ikke noget de ikke selv vil"
Om tillært hjælpeløshed

Definition : hverken at kunne gøre til eller fra for at bringe sig selv ud af en svær eller smertefuld situation. Konsekvensen er både at man i situationen føler sig hjælpeløs og man i fremtidige situationer kan føle sig afmægtig og derfor være passiv, når man møder modgang.

Lige præcis af denne grund kan man se dyr, herunder heste, performe til trods for uhensigtsmæssig træning og belastende situationer: det nytter ikke at gøre noget. En skræmmende livstruende opgivenhed.

Når hestene ikke har mulighed for at fjerne sig fra pres, stress, straf eller det er uklart hvordan de kan få det til at gå væk, skaber vi netop en situation , hvor hesten opgiver eller bliver enormt afhængig af sumun rytter

At være i en tilstand af hjølpeløshed øger også stress niveauet. Andre ting der følger med er reduceret aggression, overdreven opmærksomhed på omgivelserne, spiser og drikker mindre, mindre lyst til sød smag, langsommere til at slippe frygtrespons, stereotyper adfærd, øget frygtrespons mm

Jo mere uforudsigelig sammenhængen er mellem stimuli - respons og konsekvens , jo hurtigere tillæres hjælpeløsheden.

Det kan ses både I specifikke kontekster, ved optræden af specifikke triggere i miljøet, ved interne tilstand fx i kroppen og generelt over tid.

Man kan derfor godt se heste som i nofke situationer virker ok og i andre reagerer helt anderledes.

Men det er faktisk mulig omvendt at indlære positive forventninger, hvis man får mulighed for at mestre ting i sine omgivelser

Så jo mere vi giver hestene mulighed for valg, mestring og muligheden or at sige fra, kan vi faktisk også tillært optimisme.

09/08/2024

Så er ferien ved at være slt og turene rundt i landet genoptages. Første tur er denne og vil du have en tid, skriver du bare her eller på 30965181.

På turene tilbyder jeg både fysisk terapi og træning.

Udover turene kører jeg gerne på individuelle aftalte dage, hvis I er minimum 4 der bestiller sammen (på Sjælland dog minimum 6 i samme stald eller lokalområdet)

Bor du i mit lokal område (9362 og omegn) kører jeg ved behov for den enkelte hest.

Du kan se alle de fastlagte ture resten af 2024 her: https://www.facebook.com/share/p/gqmzr9U5igsv37No/