Hestenørd v/Christina Medom

Hestenørd v/Christina Medom Kranio sakral terapeut
Fysiurgisk hesteterapeut (master class stud.) mag. i læring og forsndringsprocesser
Lektor
(6)

Hestetræningskonsulent
Dyrekommunikatør og -healer
Equine Tensegrity Balancing student
CellWellbeing hårcelletest dyr
Pædagog
Cand.

Rigtig ofte giver det billede man får med hårcelletesten rigtig god mening, når man nørder lidt ned i indholdet. Igår va...
04/12/2024

Rigtig ofte giver det billede man får med hårcelletesten rigtig god mening, når man nørder lidt ned i indholdet.

Igår var jeg hos en kunde som dels havde bestilt fysisk terapi og en test.
Årsagen var at hesten var begyndt at sige nej tak til bomme og kunne rullede sig til den ene side, hvor han plejer at kunne rulle begge veje.
Derudover virkede han lidt udefinerbart off, stod med maveudfordringer (tilbagevendende v f***rskifte, men aldrig helt muligt at afhjælpe), men egentlig pæn at se på umiddelbart.

Da jeg havde fingrene i ham , havde han ganske rigtigt nedsat bevægelighed i ryg og lænd.

Testen viste ikke overraskende udfordringer i bevægeapparat, mikroflora (tarm), men derudover som det primære ubalance i fht fedtsyrestofskifte, som meget kort betyder at hesten har svært ved at omsætte energi hensigtsmæssigt og væggen i cellerne svækkes.
Ligeledes dannes hormoner bl.a. af fedtsyrer, så testen viste også ubalance i hormondannelse.
Der er mange flere detaljer end dette man kan nørde rundt i - dette er blot det overordnede billede.

Så nu glæder jeg mig til næste uge, hvor vi stikker hovederne sammen og lægger en plan for at hjælpe hesten i balance igen.

Som en del af testen får man en nemlig en f***rvejledning , som både angiver fødevarer der støtter hesten og fødevarer, som man i en periode skal undlade, da de kan modarbejde processen. Du får altså både et billede af, hvad der er i (u)balance hos hesten og hvad du kan gøre ved det.

På baggrund af rapporten og f***rvejledning, sammensætter jeg et forslag til en tre måneders plan og vi holder et zoom møde, hvor vi sammen gennemgår rapport og f***r og evt miljø omkring hesten

Heldigvis kender ejer sin hest godt og bemærker disse ændringer, så der både kan blive taget hånd om de bevægelsesmæssige og f***rmæssige udfordringer hurtigt. Og så er det jo bare lækkert , at det er muligt at arbejde indefra og udefra på samme tid.

Jeg sidder pt og planlægger 2025Noget af det jeg kommer til at holde fast i, er de planlagte ture som fremover kommer ti...
29/11/2024

Jeg sidder pt og planlægger 2025

Noget af det jeg kommer til at holde fast i, er de planlagte ture som fremover kommer til at hedde
Nordjylland
Midt - og Østjylland
Fyn og Sønderjylland
Sjælland og Lolland/Falster
Thy/Mors

Derudover kommer jeg til at have nogle faste samarbejdssteder, som har sagt ja til på månedlig basis at lægge hus til undervisning, træning og fysisk terapi
- her er der stadig plads til et par stykker mere, så kunne det være noget for dig / din klub / opstaldningssted, så giv lyd

Jeg kommer også til at udbyde workshops forskellige steder i landet med temaer som agility, fysisk træning, massagekurser, empatisk horsemanship
Hvis du har lyst til at være vært ved sådan et arrangement, så giv gerne lyd.

Der er desuden nogle nye tiltag på vej, men de er stadig i støbeskeen, så dem må i vente lidt med at høre om 🙃

Hvordan får jeg en god relation med min hest?Står du med  følelsen af, at din hest ikke rigtig vil dig eller ofte siger ...
28/11/2024

Hvordan får jeg en god relation med min hest?
Står du med følelsen af, at din hest ikke rigtig vil dig eller ofte siger nej tak.

Allerførst er det i min optik godt at hesten siger nej, fordi det betyder den faktisk kommunikerer med dig. Det er et godt sted at starte.

Ting du så kan være opmærksom på:

1. Kropssprog
- Forståelse af hestens kropssprog er afgørende for et godt samarbejde, lær at aflæse og forstå fx hestens øreposition, halebevegelser og ansigtsudtryk for at aflæse dens følelser.

2. Kommunikation
- Etabler en tovejs kommunikation mellem hest og menneske. Lær både at lytte, samt bruge klare signaler og kontekstmarkører sammen med hesten.

3. Naturlig adfærd
- Respekter hestens naturlige adfærdsmønstre og instinkter. Giv plads til aktiviteter, der ligner hestens naturlige bevægelser, så som græsning og social interaktion.

4. Følelser
- Vær opmærksom på både dine egne og hestens følelser under træning og omgang. Sørg for at skabe et trygt miljø, hvor hesten føler sig rolig og komfortabel.

5. Observation
- Observer hestens adfærd for at tilpasse træningen til dens behov. Lær at genkende tegn på stress eller ubehag.

6. Hestens basale behov
- Sørg for, at hestens fysiske behov som mad, vand, motion og social kontakt bliver dækket. Etablér en rutine og en rutine, der tilgodeser disse behov.

7. Bevægelse
- Inkorporer bevægelse i træningen for at holde hesten fysisk og psykisk stimuleret. Giv hesten så meget bevægelsesfrihed over døgnet som muligt.Varier aktiviteterne for at undgå kedsomhed og give hesten mulighed for at udforske.

8. Anatomisk forståelse
- Få en grundlæggende forståelse for hestens anatomi.
Lær hvordan forskellige bevægelser og aktiviteter påvirker hestens krop.

9. Pleje
- Prioritér regelmæssig pleje såsom børstning, hovpleje og fysisk terapi. Giv hesten mulighed for at lære dig at kende gennem pleje og omsorg.

10. Tålmodighed og tillid
- Opbyg tillid ved at være tålmodig og konsistent i interaktionen med hesten. Arbejd med hesten i dens eget tempo.

Dette er nogle af vejene til at skabe samarbejde og god relation mellem hest og menneske samarbejde, der samtidig tilgodeser hestens behov.

Vores heste kommunikerer hele tiden med os - hvis vi ellers ved hvordan man lytter.Idag havde jeg endnu et agility arran...
25/11/2024

Vores heste kommunikerer hele tiden med os - hvis vi ellers ved hvordan man lytter.

Idag havde jeg endnu et agility arrangement. Noget af det bedste ved agility er, når mennesker bliver opmærksomme på, at deres heste faktisk kommunikerer utrolig meget med dem og at det oven i købet kan læres at "tale hest" på kort tid nok til, at hesten begynder at vise nye sider af sig selv....fordi der er en der lytter i stedet for blot at forvente og forlange

For mig er det en sekundær ting, om hesten kommer igennem forhindringerne - det vigtigste er at hesten gives rum til at kommunikere, være nysgerrig og forholde sig aktivt til sin omverden og opleve, at henvendelser til mennesket i den anden ende af tovet bliver modtaget og taget til efterretning.

Nogle heste kan med deres adfærd godt give indtryk af enten at være enormt selvsikre eller på den anden side nervøse eller have nejhatten på....Men når man lytter aktivt viser det sig ofte, at der gemmer sig meget mere og at det mærkat vi kommer til at give hestene er begrænsende og forhindrer os i at få øje på alle nuancerne.

Hestene har også meget lettere ved os, når vi ikke stiller en milliard spørgsmål, men i stedet skruer ned for tempoet og lige trækker vejret.
Fordi så giver vi også hestene hvor det er tilladt at trække vejret, både bogstaveligt og billedligt talt.

Det er trods alt lettere at slappe af og være nærværende , når man trækker vejret.

Men uanset - lær at tale hest. Din hedt vil elske dig for det og du vil opleve at mange ting bliver meget nemmere, for hesten giver dig hele tiden feedback....hvis du altså lytter.

Det er altså ikke altid smedens skyld....Jeg har kæmpe respekt for smede og beskæreres arbejde. Dels er det hårdt fysisk...
21/11/2024

Det er altså ikke altid smedens skyld....

Jeg har kæmpe respekt for smede og beskæreres arbejde. Dels er det hårdt fysisk, det er ikke altid hestene er så gode til at få ordnet hove og dels får smede skyld for rigtig mange ting.

Selvfølgelig skal arbejdet med hovene være i orden , men det er ikke altid så lige til, for ligesom hovene i allerhøjeste grad påvirker krop og bevægelse, så går det også det anden vej.

Som fysisk terapeut kan det være svært at hjælpe hesten til at bevæge sig godt, hvis hovene ikke bliver passet og tilpasset undervejs i forløbet.
Som smed vil det omvendt være svært at få hovene til at fungere optimalt, hvis resten af kroppen er vind og skæv eller har restriktioner.

Typiske problemer som KAN være et hovproblem, men ligeså ofte er et problem i kroppen:
🐎 hesten træder sko af
🐎 hesten står lavt i dragterne
🐎 hovene danner vinger
🐎 hovene er uens eller skæve
🐎 tåen slides på en eller flere hove
🐎 hesten afvikler ikke korrekt og lander fx m tåen først
🐎 hesten snubler
🐎 hesten er ømtået

Så inden du fyrer dig smed / beskærer, så tjek lige resten af kroppen:
🐎 er hesten fleksible i ryggen
🐎 er linjen ned igennem ryggen lige
🐎 er hesten ensartet muskuleret eller er der steder med over-/under udviklet muskulatur
🐎 træder hesten godt ind under sig
🐎 er der steder hesten er øm
🐎 bevæger hesten sig frit eller er den småt gående
🐎 er der bevægelser som er svære for hesten (fx galop, trav, den ene volte, vil ikke løfte bagben, skyder skulder etc)
🐎 får hesten regelmæssigt tjekket tænder
🐎 passer hestens udstyr

På samme vis gælder selvfølgelig også den anden vej: bliver kroppen ved med at drille, kan det være hovene der skal kigges på.

Hvis du har en hest hvor hove eller krop bliver ved med at have udfordringer , kan det desuden være en rigtig god ide at få fagpersonerne omkring din hest til at stikke hovederne sammen og lægge en fælles plan

I fællesskab kommer vi ofte hurtigere og bedre i mål med at hjælpe din hest.

Hove, tænder, ernæring og fordøjelse , træning, bevægelse og fysik er 5 ting der hele tiden går hånd i hånd og er der minus på.kontoen i et af systemerne, kan det mærkes hele vejen rundt.

Ugens Rabbithole: Retsmedicinsk videnskab - det er guld! Provokeret af et opslag på en anden side omkring kraniosakral t...
16/11/2024

Ugens Rabbithole:
Retsmedicinsk videnskab - det er guld!

Provokeret af et opslag på en anden side omkring kraniosakral terapi (KST) , måtte jeg på opdagelse.

Opslaget handlede om at kraniosakral terapi er BS og der ikke findes studier der støtter at det skulle have en effekt.
Særligt blev der peget fingre af ideen om, at man skulle kunne påvirke kraniet, som mange mener er vokset sammen i en ung alder.

Eftersom jeg har mange heste i hænderne, hvor jeg netop ser at KST gør en forskel på bevægelse, skævheder, spændinger, smerte mv måtte jeg selvfølgelig på opdagelse.

Ganske rigtigt : i de mere traditionelle medicinske studier, var der ingen opmuntrende resultater at finde, når studiet gik på at påvise om KST virker .

Men - kiggede man i stedet på studier med spørgsmålet om, hvorvidt kraniesuturer kan bevæge sig, blev billedet straks mere blandet.

Retsmedicinsk videnskab vil fx fortælle dig, at kraniesuturer ikke kan bruges alene til at identificere alder, da de kan danne et genkendeligt mønster i en alder af 7, men fortsætte væksten indtil voksenalderen, og derefter vil kun den eksokraniale del af suturerne bevare deres mønster, mens det endokranielle forandres, og de forbliver plastiske også i voksenalderen.

Ligeledes påvises det, hvordan hvordan knogler og væv ændrer kvalitet før og (på forskellige tidspunkter) efter døden, således at også knogler er meget mere plastisk end vi tror. De hårde knogler vi ser I anatomi undervisning, er dødt væv , der har mistet sin elasticitet.

Når noget er plastisk og elastisk har vi altså mulighed for at påvirke det.

Min pointe er, at nogle gange er det fantastisk at gå til de mindre oplagte kilder for at få viden, da de har en anden dagsorden og måske giver bedre eller alternative perspektiver. Det er altid en god ide at undersøge, hvem der har igangsat, udført og betalt et videnskabeligt studie og hvilke metoder der er brugt - da forskning altid opstår ud fra et bestemt perspektiv.

Jeg kan godt lide at finde videnskab, der ikke forsøger at fremme eller modbevise en bestemt metode, men som udspringer af forskellige spørgsmål - det mindsker ofte bias.

Over and out fra nørdelejren

Leder du efter døren til ja? I mange former for mere blid terapi, hvor man arbejder MED nervesystemet, bruger man det at...
14/11/2024

Leder du efter døren til ja?

I mange former for mere blid terapi, hvor man arbejder MED nervesystemet, bruger man det at lede efter døren til ja - altså at hesten siger ja til at være med. Også underforstået at man ellers må igang med at lede efter andre indgangsvinkler til kroppen og behandlingen.

Årsagen er, at arbejder man ind i den spænding et nej skaber, er det ret tvivlsomt hvad man reelt får forløst + man spilder kostbar samtaletid med nervesystemet på at skændes i stedet for at skabe løsninger.

Det betyder at man nogen gange må forlade sin plan, lade sig informere meget mere af hesten, tage en pause mv

I træning gælder det samme, men det er ikke noget vi taler så systematisk om.

Krop og hjerne hænger sammen. Hestens lyst til og mulighed for at bevæge sig, hænger tæt sammen med hestens følelsesliv, stress, motivation mv

I træning kan der være flere årsager til et nej: hesten KAN ikke fysisk, hesten forstår ikke eller hesten er ikke umotiveret. Umiddelbart kan man godt tænke , at det skal gribes forskelligt an, men set fra et mere fysisk perspektiv, er årsagen faktisk ret ligegyldig: at mase på ind i et nej øger modstand og spænding.

Uanset årsag, giver det altid mening at prøve at finde en anden dør til ja, være nysgerrig: er hesten fysisk ikke i stand det jeg beder om? Giver det ikke mening? Skal jeg spørge på en siden måde? Skal vi tage en pause? Dkal jeg helt forlade ideen (i en periode)?

Ja-døren har desuden den fordel, at det føles godt for hesten at gå den vej. I min optik bør træning, ridning, bevægelse altid GIVE hesten noget og efterlade hesten med mere end før. Så har vi ramt rigtigt og døren til ja vil være lidt lettere at finde næste gang, fordi vi efterlader hesten med færre forbehold.

Og når hesten mest siger nej tak, så er der altid en god grund (og noget for os at være nysgerrige omkring.)

Værd at vente på - når tid og konsistens er altValegro har snart boet her et halvt år. Udover lidt indkøringsudfordringe...
13/11/2024

Værd at vente på - når tid og konsistens er alt

Valegro har snart boet her et halvt år. Udover lidt indkøringsudfordringer , som mest handlede om at "tale hest" m resten af flokken, er tingene egentlig gået fint.

Men! Valegro har IKKE haft lyst til at mærke sin egen krop. Som i nej tak! Overhovedet ikke! Han har været høfligt afvisende overfor fysisk terapi. Kun kløture på anviste steder har haft interesse.

Men i går aftes tog han en beslutning : det var nu! Han gik rundt efter mig, var meget opsøgende. Og da jeg endelig stod stille, stillede han sig ved min side og puffede gentagent til min hånd, så jeg lagde hånden på hans skulder.

Herefter trak han vejrer dybt og forsvandt ind i sig selv, men jeg bare stod der og holdt rum. Hans ansigtsudtryk afspejlede de mange følelser han arbejdede sig igennem: vrede, afsky, slukker, opmærksom etc. Skiftende hastigt rundt.

Af og til gav han et ordentlig prust, sank kraftigt, spændte op, skar tænder og stille og roligt blev han mere og mere afslappet i hele kroppen.

Til sidst stod han bare, dybt afslappet, og trak vejret. Stadig lige ved siden af mig. Flyttede sig, så jeg kunne røre hans venstre nakke og kæbe, hvilket han normalt ikke bryder sig om, og gentog hele processen.

Hele vejen igennem, stoppede resten af flokken med deres gøremål og slog i stedet ring om os

Jeg ved ikke hvorfor det lige skulle være igår. Jeg ved bare at rummet til denne samtale, har jeg tilbudt hver dag, men først igår var han klar.

Idag bevæger han sig anderledes og der er en anden ro i hans krop.

At give hesten den slags tid og være konsistent med at holde et rum til, når de er klar, er en kæmpe gave , som mange heste aldrig får lov at opleve. Men jeg elsker det der opstår, når hesten endelig melder klar - det er al ventetiden og afslagene værd.

Krop,  sind og sjæl hænger sammen og jeg er vild med at kunne tilbyde at komme hele vejen rundt om hesten.Celletest kan ...
05/11/2024

Krop, sind og sjæl hænger sammen og jeg er vild med at kunne tilbyde at komme hele vejen rundt om hesten.

Celletest kan hjælpe med at optimere miljøet for kroppens cellefuntion og dermed basis for hestens trivsel.

Management vejledning kan hjælpe med at skabe optimale betingelser omkring hesten.

Fysisk terapi kan hjælpe med funktionaliteten i bevægelse, balance og diverse systemer i kroppen som blodtryk, lymfer, nervebaner og meget mere

Træning kan både fysisk og mentalt medvirke til at stimulere,motivere , ændre bevægelsesmønstre, øge velvære og forbedre samarbejde mellem hest og menneske.

Kommunikation og healing kan hjælpe hesten i balance på mange planer og hjælpe mennesker med bedre at forstå sin hest.

Rigtig ofte afspejler de forskellige systemer de samme udfordringer og styrker - og ting man ser fx i fysisk terapi afspejles også i fx celketest - og vi får dermed mulighed for at hjælpe hesten effektivt på flere planer.

Jeg kommer hos alle typer heste både til almindelig rutine besøg og til at afhjælpe udfordringer.

Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan vi kan sammensætte en pakke eller et forløb til din hest, så kontakt mig endelig

"Hvem er du og kan jeg stole på dig?"Jeg kommer hos mange heste , som har haft det svært på forskellig vis og som er nåe...
04/11/2024

"Hvem er du og kan jeg stole på dig?"

Jeg kommer hos mange heste , som har haft det svært på forskellig vis og som er nået til et punkt, hvor de ikke længere viser mennesker ubetinget tillid.

Når jeg skal indlede et samarbejde med en hest, og i særdeleshed heste der har været udfordret på forskellig vis, bliver jeg ofte nødt til først at etablere en form for basislinje for hesten, som gerne vil vide hvem jeg er og ikke mindst om jeg er til at stole på.

At være til at stole på, betyder rigtig ofte, at lytte til hvad hesten siger og tage det for gode varer - hvilket skal vises gennem handling.

Har hesten fx tendens til at bide / sparke, forstår jeg det sådan, at hesten "råber" og ikke oplever det nytter noget blot at tale. Derfor straffer og irettesætter jeg ikke for dette (mere råb), men gør mig i stedet umage for dels ikke at sætte hesten i en situation, hvor det er nødvendigt, men også umage med at respondere på hvisken, så det bliver unødvendigt at råbe.

Derfor ser første session ofte ud af meget lidt, men i virkeligheden får vi etableret et rum for samtale. Og så længe der er samtale, er der håb. Så længe hesten er villig til at kommunikere, er der lys.

Men det er mit ansvar at etablere rummet, for heste I den situation har ofte opgivet blot at tale. Det betyder som regel, at når vi mødes igen, har vi et fundament at stå.på sammen.

At heste bliver nødt til at råbe, er ofte fordi vi ikke forstår dem eller vil lytte, når de hvisker og taler. Vi siger, vi er til at stole på, men vi viser noget andet i praksis, hver gang vi lige presser citronen lidt mere.

Noget af det bedste jeg ved er heste der får lys og ro i blikket, når mennesker omkring dem tager ansvar for situationen og hestens trivsel og øver sig på at forstå hestens signaler - og deres mennesker tillader sig at tro på, at de kan mærke deres hest og der findes veje til ridning, træning og samvær, som er belagt med venlighed og empati.

Det er så fedt at lave noget som mærkes 100% rigtigt - og sådan har jeg det med forløbet Empatisk Horsemanship, hvor vi ...
31/10/2024

Det er så fedt at lave noget som mærkes 100% rigtigt - og sådan har jeg det med forløbet Empatisk Horsemanship, hvor vi til aften mødtes til onlIne session nr 4. Temaet var som udgangspunkt Hestens Krop denne gang, men vi nåede vidt omkring fra f***r, adfærd, trivsel, flokadfærd, fysik og meget mere.

Det jeg virkelig holder af ved forløbet er, at det er et rum, hvor der både baseret på viden men også er en nysgerrighed og en lyst til at møde vores heste empatisk.

En sætning der har hængt hos mig noget tid i fht heste, og som vi kom omkring idag, er "jeg tror på dig" - jeg tror på dig hest, når du siger du har ondt, du ikke har lyst, du gerne vil, det er svært, det er sjovt, det er forkert, det er godt - jeg tror på dig!

Dette er for mig virkelig essensen af Empatisk Horsemanship: at vi tror på hesten!

Snakken bar videre til os selv - at vi tror på os selv og den fornemmelse vi HAR i fht om vi (ikke) er på rette vej med hesten, men som mange mennesker har lært at lade være med at lytte til.

Og det er også den rejse jeg gerne vil bidrage til: at du som hestemenneske tager retten og evnen til at mærke dig selv og din hest tilbage og tror på hesten og tror på dig. Når du føler noget er off, så ER det off.

Mange mennesker har aflært dette, men det kan genlæres og udvides og krydres med viden.

Så ja, jeg har allerede sat næste års forløb i kalenderen og glæder mig allerede som et lille barn!

Sætter du din hest op til succes?Her på billedet står der 8 heste i mørket og spiser stille og roligt,  frit, med hver d...
29/10/2024

Sætter du din hest op til succes?

Her på billedet står der 8 heste i mørket og spiser stille og roligt, frit, med hver deres spand.
En del af, at det er muligt, handler selvfølgelig om træning, men en vigtig del handler også om at sætte scenen op til succes.

For det første kommer jeg aldrig ud med f***r hvis de står og maser rundt ved leddet. Jeg går ud når de laver noget andet og så er der to måder at fodre på:
1) de bliver placeret på hver deres plads eller paddock og så fodret når alle er på plads
2) jeg kalder på dem, og så får de deres spand i den rækkefølge de kommer og med deres navn sagt højt (denne detalje bruger jeg med god effekt til at lade dem vide, at alle får og hvis tur det er og betyder også at de kan holde ud at "vente på tur")

Når de står frit sørger jeg altid for at have puttet ekstra fyld i spanden til de der spiser mest / hurtigst, så alle er færdig samtidig og dermed ikke behøver at undersøge om andre skulle have mere, før jeg samler spandene igen.

Jeg har et signal "slut" der betyder at der ikke kommer mere og det er jeg ret konsekvent med. Det betyder nemlig, at jeg bagefter kan bevæge mig rundt på folden uden at blive "overfaldet" . Det blev indlært ved at jeg sagde "slut" , gik helt væk og ikke kom ud igen før de var gået igang med noget andet.

Jeg bruger samme system med navnene, hvis jeg fx gerne vil give et æble eller lignende.

At sætte hestene op til succes her betyder altså, at jeg ikke starter et sted med høj opmærksomhed / stress. Der er nogle faste rutiner , systemer og signaler og hvis jeg giver på folden får alle - uanset om det er godbidder eller f***r.

Når der er fri fodring får de i den rækkefølge de kommer. Fordi de har bedst styr på flokkens interne orden og begynder jeg at blande mig i den , giver det mere uro.
Dette gælder også hvis alle hestene fx skal skifte fold eller noget andet fælles.

Der er mange ting som vi kan med vores heste, både i samvær, trænkng og ridning, hvis vi bare er opmærksomme på, om vi skaber rammer som gør det let at have succes ...det indbefatter at medregne alle de delelementer der er i alt hvad vi laver sammen og som vores menneske- hjerner ofte bare sammenfatter som én ting.

Nogen gange er der ekvipager, som jeg bliver virkelig rørt over. På weekendens clinic, skulle en af ekvipagerne arbejde ...
28/10/2024

Nogen gange er der ekvipager, som jeg bliver virkelig rørt over. På weekendens clinic, skulle en af ekvipagerne arbejde med target træning , fordi ejer gerne ville kunne tilbyde sin hest noget mere og andet end ridning.

I target træning, får hesten både mere frihed og en højere grad af initiativ i fht at løse opgaven.

At se hvordan hesten først blev meget usikker og næsten frøs ved den åbne oogave, til så at turde vise sin sårbarhed og blødhed og give nogle forsigtige forsøg, for til sidst at tage initiativ til at spørge, om de liiiige skulle prøve igen - det var vildt rørende.

Og det kunne lade sig gøre , fordi ejer var med på at justere sig til de udspil hesten kom med og svare på hestens subtile kommunikation, så der blev plads til at hesten kunne kommunikere om sin usikkerhed og blive mødt.

Jeg elsker at se, hvor meget heste har på hjerte , når der er nogen der vil lytte. Og hvor meget deres mennesker bliver rørt af at lytte til, hvad hestene har på hjerte.

Værd at læse! Og i forlængelse af Sarah' s skriv:Jeg ser nemlig denne tendens forsætte hos de voksne: det er svært at st...
25/10/2024

Værd at læse!

Og i forlængelse af Sarah' s skriv:
Jeg ser nemlig denne tendens forsætte hos de voksne: det er svært at stå på mål for det der føles rigtig, det er svært at modstå det pres der kan være og i det hele taget avler det, at skulle pakke sine følelser væk, noget rigtig usundt.
Det avler usikkerhed, afmagt og frustration. Interaktioner og relationer der vokser ud af dette har det med at skabe unødvendige problemer.

Jeg kommer hos mange voksne ryttere, som har en følelse af, at der findes en anden og kærligere vej med , men ikke tør stole på deres mavefornemmelse, fordi de hele tiden får at vide at de skal tage sig sammen, at hesten skal tage sig sammen, at pres og magt er vejen, at de ikke må være blødsødne, hesten ikke må bestemme etc.

Men det er ikke kun hestene, det er også dem selv de er ukærlige overfor, fordi mange års forkerthed let tager bolig i ens selvopfattelse.

Jeg glæder mig til den dag, hvor det bliver opfattet som stærkt at turde føle og være empatisk, at stå på mål for en empatisk tilgang og stå op for hestene og sig selv.

💔Når vi lærer børn at ignorere deres følelser- Giver vi dem problemer resten af livet💔

Kan du huske første gang du mødte en hest, den helt rene tiltrækning, som ikke handlede om andet end at være samme med dette fantastiske væsen. Ikke noget med stævner eller præstationer eller træning. Du ville bare være samme med dette milde blide væsen, af helt ren kærlighed.

Børn er nysgerrige sansende væsner, helt som hestene er af natur, og derfor bliver vi så fascinerede af hestens rolige, nysgerrige væsen, og der opstår hurtigt en naturlig forbindelse.

Børn og heste forstår hinanden uden mange ord; det er intuitivt og let. Men denne forbindelse bliver for de fleste børn, hurtigt brudt.
Så snart barnet træder ind på rideskolen, starter processen med at lukke ned for denne intuition, for logik passer dårligt sammen med den kultur og den fortælling vi har skabt omkring hestene.
Det skaber en konflikt, et paradoks.
På den ene side har barnet en helt tydelig intuitiv følelse af, hvad hesten kommunikerer. Hesten viser, når den er utilpas eller har smerter, når den ikke forstår opgaven eller fysisk ikke kan udføre den og barnet mærker det instinktivt, det er meget lige til når ikke man har lært andet.
Men på den anden side står en autoritet, en underviser, som barnet ser op til, og siger noget helt andet: "Hesten er fræk", "Den prøver dig af", eller "Du skal vise, hvem der bestemmer".

Barnet står nu i et dilemma. Skal de stole på deres egne følelser, deres intuition, eller på det, de får fortalt? De børn, der bliver ved med at ride, lærer hurtigt at ignorere, hvad deres krop fortæller dem. Hvad de mærker. Det er ikke en aktiv beslutning, det er bare noget der sker.
Enten lukker de ned for kontakten imellem krop/følelser og hoved, eller også holder de op med at ride, tiltrods for deres store kærlighed til hestene for de kan ikke holde til at blive ved med at mærke hvad hesten fortæller, og samtidig bliver ved med at gøre, hvad ridelæren beder dem om.

Men hvad betyder det for dem resten af livet?
🔹At miste kontakten med sine følelser🔹

Når børn tidligt lærer at undertrykke deres egne følelser og intuition, påvirker det ikke bare deres måde at omgås hestene på, det påvirker hele deres liv. De lærer, at det, de føler, måske ikke er "rigtigt". Igen er det ikke en bevidst tanke, men deres system har lært, at deres følelser af rigtig og forkert ikke er korrekte, og at de ikke kan stole på dem.

Det er ikke et stort og tydeligt skift men noget der sker gradvist, som en kollektiv "grooming", en del af den syge kultur vi i dag har i hesteverdenen, og noget de fleste af os ubevist bøvler med i vores voksenliv. Det at mærke vores egne grænser, vores egne behov, det at få vores hjerne og følelser til at stemme overens, og det er et kæmpe problem.
I ridesporten ser vi det tydeligt. De piger, der bliver ved, bliver ofte dem, der er mest "hårdføre". De lærer at "bide tænderne sammen" og ignorere det, deres krop og hjerte fortæller dem.

Vi kender også alle fortællingen om at ”Ridepiger bliver gode chefer”. Det er en fortælling der altid er blevet forklaret med at de er vant til at ”samarbejde” med et andet væsen, læse de små signaler osv.
I den perfekte verden, den verden jeg drømmer om for hestene og for os, så ville det uden tvivl være sandt.
Men i dag er sandheden en anden. Hestepiger bliver ”gode” chefer, fordi der ikke findes mennesker der er mere vant til at ignorere deres egne følelser end heste piger, for de kan ikke mærke dem selv, for kunne de mærke dem selv, kunne de ikke få sig til at behandle et levende væsen som de gør hver dag med deres hest.

Og i mange år, har det været et godt karaktertræk for en chef.
🔹Når vi træner børn til at ignorere deres egne følelser🔹
Vi lærer børnene at være hårdføre, men til hvilken pris? Når vi gentagne gange beder dem om at ignorere, hvad de selv føler er rigtigt eller forkert, begynder de at miste fornemmelsen for egne grænser. Det er ikke kun noget, der påvirker dem i hestesporten, det bløder også ud i resten af deres liv – det er en dybere, bredere problematik, hvor vi med den kultur vi har skabt i hestesporten, den måde vi kollektivt ignorer hvad vores heste fortæller os, også træner børn i at tilsidesætte deres egen intuition og følelser for at kunne blive ved med at ride.

For pigerne på rideskolen betyder det, at de kan miste forbindelsen til deres egne grænser. Når de konstant får at vide, at det, de føler, er forkert, lærer de at lukke af. Og dette mønster kan have alvorlige konsekvenser i mange aspekter af deres liv, det ikke at kunne mærke egne grænser er ikke kun et problem når vi er i hesteverdenen, det er et kæmpe problem som følger os hele vores liv, både i vores forhold, i vores job, og i relationer med andre mennesker, hvor vi igen og igen lader vores grænser overskride med et ”smil” fordi vi er hårdføre.
Men det er kun vores hjerne der er "hårdfør", vores krop og følelser er der stadig, vi forholder os bare ikke til dem, men de registrer stadig hver gang vores grænser får lov at blive overskredet.
🔹At tage ansvar for fremtiden🔹

Vi står overfor et valg: Skal vi fortsætte med at træne børn til at ignorere deres egne følelser og grænser? Opfostrer endnu en generation af hestepiger, som kan ”modstå” det meste, men har et virkelig usundt forhold til grænser, og hvad der er ok at byde dem?
Eller skal vi begynde at lytte – Til hestene, til børnene og ikke mindst, til os selv?

Det er ikke bare for hestenes skyld, men for børnenes. Vi skylder dem at lære dem at stole på deres egne følelser, at kunne sætte sunde grænser og ikke lade autoriteter overskygge deres egen intuition, være åben for læring, men altid have sig selv med i det.

Lad os skabe en hesteverden, hvor der er plads til at børn lærer at lytte til både sig selv og til de levende væsener, de omgiver sig med. En verden, hvor vi ikke skal lukke ned for vores følelser, for at vi kan holde til at være med. Lad os lave en hesteverden, hvor vi kan holde til at høre, hvad vores heste fortæller os, lige meget hvad vi beder dem om at gøre.

"Det er ukomfortabelt at mærke mig selv" Mange heste er ofte i deres liv blevet bedt om ikke at mærke efter, komme vider...
19/10/2024

"Det er ukomfortabelt at mærke mig selv"

Mange heste er ofte i deres liv blevet bedt om ikke at mærke efter, komme videre selvom de ville sige nej, ikke at mærke deres krop.

Jo mere jeg dykker ned i at arbejde med fysisk terapi, jo mere bliver spørgsmålet " hvordan føles din krop"? relevant over hvad jeg synes der skal ske med hestens krop.

Svaret er næsten altid, når jeg spørger første gang
"Det er et virkelig ukomfortabelt spørgsmål og jeg ved slet ikke om jeg har lyst til at mærke efter."

Mange heste har oplevet, at den sikreste vej for dem var at holde op med at mærke efter. Ikke nødvendigvis fordi deres mennesker nødvendigvis gør det af ond vilje, men fordi mange tilgange til at træne og ride heste ikke levner plads til at spørge hesten eller at tage nej for gode varer eller give anledning til nysgerrighed.

Når hesten så indvilliger i at mærke efter, sker der ofte tydelige forandringer i kroppen.
Spændinger og skævheder er ikke dårlige. Det er forsvarsværker som har beskyttet hesten mod noget i kroppen eller miljøet.

I terapien beder vi hjernen og nervesystemet overvejer, om den beskyttelse stadig er nødvendige.
Når kroppen først begynder at slippe sine forsvarsværker, er det også en balance ikke at tage for store skridt ad gangen og tage for meget væk.

For det tager også tid at opbygge nye bevægelsesmønstre, få hele sanseapparatet med og opbygge muskler der understøtter kroppens nye muligheder.
Af samme grund må hesten fx ikke rides / trænes 24 timer efter terapi, fordi der skal være tid til både at komme af med affaldsstoffer og genetablere en orden i kroppen.

Når jeg mere og mere foretrækker teknikker som adresserer fascia og nervesystemet over massage, handler det således om, at vi når mange lag dybere og ændringerne har en større varighed , fordi jeg ad den vej kan komme i dialog med hesten på en helt anden måde end ved ren mekanisk påvirkning, hvor hesten ikke på samme måde behøver forholde sig til sig selv og sin krop.

Meget at dette sniger sig også mere og mere over i min tiigang til ridning og træning, fordi det først bliver rigtig godt når hesten deltager med åbne øjne og er villig til at mærke efter I egen krop: "føles det godt?"

Adresse

Gandrup
9362

Telefon

+4530965181

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hestenørd v/Christina Medom sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hestenørd v/Christina Medom:

Videoer

Del

Dyrehandlere i nærheden