25/02/2024
Hvad fire skandaløse år med en Ford Transit Custom har lært (og kostet mig)… 📉🚚🛠️🤕👎☢️ Motor Company
Obs. Dette er ikke et opslag om hunde eller vores hundebørnehave, men et serviceopslag til bil- og varebils-interesserede, der ønsker at vide, hvilke erfaringer vi har gjort os med vores varebil af modellen Ford Transit Custom og firmaet Ford Motor Company
Glæden var stor da vi i februar 2020 hentede vores sprint nye Ford Transit Custom hos forhandleren. Alt så perfekt ud og vi kørte den straks hjem og indrettede den som hundebørnehave-bil.
Dog varede glæden kort, for allerede på første ”lange” køretur fra Hellerup til Charlottenlund… begyndte motorlampen at lyse!
Så kom første tur på værksted, hvor dieselpartikelfiltret var i stykke og skulle fikses… 🤕🛠️
At redegøre for alle værkstedsbesøgene ville gøre dette opslag alt for langt, men siden den dag har bilen været på værksted mindst fire gange om året og alt hvad der har kunne gå galt er gået galt. Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at værkstedsregninger fra Fords værksteder ikke er billige. 📉🤯
Senest for 2 uger siden i uge 6 – efter 80.000 km. kørsel på fire år – gik gearkassen pludseligt og uden varsel med bussen fuld af hunde… Og prisen for en ny… over 60.000 kr.! Efter at have klaget og herefter anket klagen, så har Ford "generøst" tilbudt at dække 20% af regningen… 👎👎 Regningen for lejebil i to uger, måtte jeg naturligvis selv betaler, der er klart..! Når Ford på den måde afslår at bekoste udskiftningen af en gearkasse, der går i stykker efter kun 4 år og 80.000 km. kørsel, så må det jo betyde, at Ford ikke mener, at man som kunde kan forvente meget mere end 80.000 km. ud af deres gearkasser… ☢️🚚🛠️
Forhandleren og værkstedet har gennem hele processen gjort hvad de kunne for at kæmpe min sag over for Ford, men bilfirmaet har igen og igen vist, at de ikke står bag kvaliteten af deres biler og det siger jo det hele… 👎👎👎 Ford Motor Company
I fredags kunne jeg så hente min reparerede varebil igen og overvejede ved afhentningen, om jeg ikke skulle bede værkstedet om med det samme at bestille en ny motor hjem mig, da det nok er dens tur til at stå af inden længe… Nu er alt andet efterhånden udskiftet...
Venlige vovse-hilsner
Magnus
P.S. Jeg har forinden jeg lavede dette opslag forsøgt at kontakte Ford direkte, men deres kundeservice-afdeling afviser mig i døren med henvisning til, at deres garantiafdeling allerede har haft al den dialog de ønsker at have om sagen direkte med værkstedet. Tak for kaffe. 👎🚚😢